@Bishop
Jf vores sidste snak Rosso, så begynder der virkelig at tegne sig billede af at vi mangler en top angriber, frem for to talenter og en erfaren mellemvare. Men det er jo vand under broen.
Ja, vi kunne i hvert fald rigtigt godt bruge en spiller der kan score mål på egen hånd. En type som Aubameyang.
Min tese har dog heller aldrig været at vi ikke kunne bruge dette, eller at fx Kalinic dækker behovet. Det var snarere en pro/con anskuelse at at vælge Aubameyang fremfor Kalinic + Silva.
Tænk dig et scenarie hvor Aubameyang var ude i flere måneder og Cutrone (hvis komet-karriere få nok havde regnet med), var vores eneste alternativ.
Dertil mener jeg at risikoprofilen er for stor.
Derfor anser jeg ikke dette som det store trade-off. Jeg tror snarere at "pakkerne" har heddet Bonucci + Silva + Kalinic vs. Aubameyang + Silva.
Der kan man så diskutere om ledelsen valgte rigtigt. Jeg vil til enhver tid påstå at man ikke siger nej når muligheden for at signe Bonucci opstår fra en direkte konkurrent.
Men jeg vedholder stadig at Kalinic ikke er problemet. Det er servicering (eller mangel på samme) af ham.
Ser man på sidste sæson, kan Kalinic (som afslutter), faktisk måle sig med de allerbedste i ligaen. Her har jeg kigget på hvor stor en andel af hans afslutninger der rent faktisk bliver til mål. Kalinic konverterer 17%, sammenlignet med Icardi (22%), Higuain (18%) og Belotti (20%).
Her hører det med til historien at Icardi scorede på tre straffespark, mens Belotti scorede på to.
Kalinic rammer målet på 59% af hans afslutninger, Kun overgået af Higuain (60%), mens Icardi (40%) og Belotti (49%), halter noget efter.
I parantes bemærket, konverterede Bacca 23% af sine chancer til mål, men havde markant færre afslutninger end de andre. Han ramte også målet på 63% af sine forsøg.
Det understreger endnu engang pointen om at vi er for dårlige til at skabe chancerne.
Kalinic fungerer også fint som spilstation - hans pasningsprocent er med 78% kun overgået af Higuain (83%), mens Belotti og Icardi igen er under.
I mit univers, er nøglen til at få en stærkere offensiv, at skabe mangle flere chancer. Der må vi se på vores hold og vurdere om der er spillere der ikke passer på den beskrivelse.
Jeg har intet imod Suso. Min anke mod ham går på at jeg ikke mener han bidrager med det vi har behov for.