Snak

@FD:

Med al ære og respekt, men du har ikke helt forstået hvad jeg mener.

Det er klart, at min kærlighed (og det er ikke for stort et ord i det her tilfælde) til Materazzi i allerhøjeste grad er influeret af min endnu større kærlighed til klubben Inter. Havde han spillet karrieren færdig i Perugia eller Everton, så ville jeg med 99,9% sikkerhed ikke have været så glad for manden som jeg er.

Det var jeg slet ikke i tvivl om.

Det vedrører dog ikke mit indlæg. Jeg skriver jo netop, at jeg godt kan lide typerne Gattuso og Materazzi - de opvejer for hvor vanilla sporten er blevet. Der hvor jeg synes, du laver en fejlslutning er, at du skriver følgende om typerne, og dermed implicit de to herrer (plus et hav af andre spillere): "[...] spillere der bevidst smadrer albuer i fjæset på modstandere og udøver karatespark på fodboldbanen."

Jeg er ét-hund-re-de procent sikker på, at Materazzi og Gattuso aldrig gik ind i en tackling eller et hovedstødsduel med formålet, at skade modstanderen. I deres overivrighed og måske også i temperamentets vold, som jo er et biprodukt af at give sig selv de figurative 150% hver kamp, lavede de i ny og næ dumme ting. Jeg kunne dog ikke forestille mig, at de gjorde det med det direkte formål om at skade modstanderen (á la Vinnie Jones, Ramos, Goikoetxea, Totti eller Vierchowod).

Når jeg ser albuen som Matrix smider i hovedet på Sorin i udekampen mod Villareal så har jeg (selv med mine allerstørste Inter-briller på) godt nok svært ved at se at han ikke bevidst går efter at smadre hans næse. Du ser så noget andet - og fred være med det. Her er vi så bare uenige.

Det er vigtigt for mig, at differentiere mellem den hårde spiller, der i sin ildhu i ny og næ kommer til lave uheldige ting, og et direkte svin - og i min verden falder hverken Materazzi eller Gattuso ind under sidstnævnte betegnelse, hvorfor jeg også synes, din karakterisering af Gattuso, uanfægtet semantikken, er helt hen i vejret.

Jep. Den er jeg med på. Jeg har et andet syn på dem (omend jeg stadig føler samme kærlighed til Matrix som du gør). Og igen, fred være med det.

Jeg er med på at du dermed ikke mener, at din karakteristik af Matrix som en "150% fighter" er influeret af dit Inter-hjerte. Men med al ære og respekt den anden vej, så må jeg altså indrømme at jeg stadig efter din redegørelse har svært ved at forestille mig dig have det på samme måde med manden, hvis han havde spillet i Milan - eller for at sætte det på spidsen - Juventus.

Når jeg ser albuen som Matrix smider i hovedet på Sorin i udekampen mod Villareal så har jeg (selv med mine allerstørste Inter-briller på) godt nok svært ved at se at han ikke bevidst går efter at smadre hans næse.

Muligvis. Men en enkel episode eller to (eks. tacklingen på McCarthy) underbygger ikke diverse påstande om "tosse", "psykopat" eller "sindssyg". Der var ikke en gennemført træng til ondskab i Materazzi´s spil - ligesom der ikke var og er ditto i Gattuso, hverken som spiller eller som træner.

Det er jo ikke ligesom Vinnie Jones, der bevidst og indrømmet gik ind på banen for at smadre modstanderen, så de ikke kunne fuldføre deres job, eller Goikoetxea, hvis eneste våben mod Maradona eller Schuster, var at sparke dem så hårdt, at de aldrig kom til at spille på topniveau igen. Her er tale om spillere, der helt bevidst tager den overvejede beslutning at skade modstanderen.

Uden at jeg i øvrigt kan læse tanker, så tror jeg ikke et sekund på, at Gattuso og Materazzi lavede de svinestreger, de trods alt lavede, med den tanke i baghovedet. Og det synes jeg, er en vigtig differentiering, som, for mig, gør forskellen mellem hvad du betegner som "psykopat" og en spiller, der i sin passion og gejst i ny og næ laver dumme ting.

Jeg er med på at du dermed ikke mener, at din karakteristik af Matrix som en "150% fighter" er influeret af dit Inter-hjerte. Men med al ære og respekt den anden vej, så må jeg altså indrømme at jeg stadig efter din redegørelse har svært ved at forestille mig dig have det på samme måde med manden, hvis han havde spillet i Milan - eller for at sætte det på spidsen - Juventus.

Hvis du med "have det på samme måde med manden" mener min karakterisering af ham som en 150% fighter, så kan jeg godt garantere, jeg havde haft det på samme måde. Det belyser mit første indlæg i det her debat også fint.

Hvis du med "have det på samme måde med manden" mener min kærlighed til ham som Inter-koryfæ, så er naturligvis ren logik, at det er influeret af mit Inter-hjerte.

Interessant diskussion. Men hvis ikke Materazzi kan få stemplet som "svin", så ved jeg ikke hvem der kan. En spiller der konstant satte modstanderens helbred på spil og brugte voldsomt ufine metoder. Det kan godt være han ikke bevidst prøvede at skade nogen, men han gjorde da hvad han kunne for at øge sandsynligheden ihvertfald. Nedenstående taler for sig selv:

https://www.youtube.com/watch?v=6gHP5sgmw6I

Ah ja, den go´e gamle "Materazzi-psycho" video - en karriere på 23 sæsoner, kogt ned til fire minutter.

Fordi det er jo retvisende.

@FD:

Det er jo ikke ligesom Vinnie Jones, der bevidst og indrømmet gik ind på banen for at smadre modstanderen, så de ikke kunne fuldføre deres job, eller Goikoetxea, hvis eneste våben mod Maradona eller Schuster, var at sparke dem så hårdt, at de aldrig kom til at spille på topniveau igen. Her er tale om spillere, der helt bevidst tager den overvejede beslutning at skade modstanderen.

Uden at jeg i øvrigt kan læse tanker, så tror jeg ikke et sekund på, at Gattuso og Materazzi lavede de svinestreger, de trods alt lavede, med den tanke i baghovedet. Og det synes jeg, er en vigtig differentiering, som, for mig, gør forskellen mellem hvad du betegner som "psykopat" og en spiller, der i sin passion og gejst i ny og næ laver dumme ting.

Men baserer vi det på udtalelser/indrømmelser, bliver det jo hurtigt lidt catch 22-agtigt ik? Ville en såkaldt "psykopat" absolut partout indrømme sine handlinger? Kunne en del af den psykopatiske adfærd ikke netop være defineret ved en personlig benægtelse af ellers åbenlyse omstændigheder? Og medmindre vi kan svare 100% ja til det første spørgsmål, kan vi jo heller ikke bruge det som et afgørende kriterium.

@FD:

Hvis du med "have det på samme måde med manden" mener min karakterisering af ham som en 150% fighter, så kan jeg godt garantere, jeg havde haft det på samme måde. Det belyser mit første indlæg i det her debat også fint.

Hvis du med "have det på samme måde med manden" mener min kærlighed til ham som Inter-koryfæ, så er naturligvis ren logik, at det er influeret af mit Inter-hjerte.

Fair nok, FD.

Så det du siger, Flying Dutchman, er, at hvis en spiller har spillet nok kampe, således at andelen af vanvidsgerninger fylder meget lidt i det samlede billede, så er de gerninger ikke retvisende for at spilleren er et svin? Der må jeg så bare erklære mig uenig.

@ I4L

Ja, det var helt sikkert ordet "indrømmet", du skulle tage ud fra hele det afsnit.

For filan da, det bør være tydeligt, at det snarere handler om, at Vinnie Jones gik på banen for at smadre modstanderen. At han så sidenhen har indrømmet det, er jo kun heldig for mig og min pointe. Det betyder jo ikke, at a) hvis ikke han havde indrømmet det, at det så ikke havde været sand og b) at spillere ikke er psykopater eller sindssyge, medmindre de indrømmer det.

Kom nu lige.

@ Genne

Nej. Det jeg skriver, er at det er en anelse fjollet, at koge en mands hele karriere ned til en video på 4:40 minutter, hvor der vises 17 kampepisoder, hvor to, måske tre kan betegnes som indikativ for onde hensigter - og derudfra konkludere at manden må have været "et svin".

Det er et tyndt grundlag.

@FD:

Ja, det var helt sikkert ordet "indrømmet", du skulle tage ud fra hele det afsnit.

For filan da, det bør være tydeligt, at det snarere handler om, at Vinnie Jones gik på banen for at smadre modstanderen. At han så sidenhen har indrømmet det, er jo kun heldig for mig og min pointe. Det betyder jo ikke, at a) hvis ikke han havde indrømmet det, at det så ikke havde været sand og b) at spillere ikke er psykopater eller sindssyge, medmindre de indrømmer det.

Kom nu lige.

Fair nok. Så misforstod jeg dit indlæg da jeg troede, at inddragelsen af indrømmelserne udgjorde en implicit påstand om, at vi kan bruge dem til noget i vurderingen af Matrix.