Historien i sig selv er yderst besynderlig. Af flere årsager.
Den seneste udvikling, skulle udspringe i vrede fra Raiolas side, efter "afsløringen" af at der ikke er deponeret, teknisk set, to frikøbsklausuler, hos Lega Pro.
Det kan der reelt set være tre forklaringer på; en forglemmelse, en bevidst handling eller at den endelige aftale ikke har indeholdt sådanne klausuler.
De to førstnævnte scenarier forekommer mig næste utænkelige. Sidstnævnte går bedre i tråd med at Donnarumma nu skulle påstå at han var under "psykisk pres" da kontrakten blev underskrevet.
I det sidste scenarie, må man være målløs over at det (tilsyneladende) kommer som en overraskelse for Raiola. Som du skriver @Lentini, hvorfor er hverken han selv eller en fra hans stab tilstede?
Man kunne forestille sig at den unge Donnarumma blev grebet af stemningen med nye signings, positiv stemning, "benådningen" fra fans og mange penge på bordet.
Nu ligner det dog endnu en rædselssæson og uroen omkring klubbens ejere, gør at et solidt økonomisk fundament ikke kan garanteres.
Og med præstationer der vel næppe kan betegnes som meget andet end jævne, ser Raiola både en voldsom transfersum og i det hele taget en potentiel transfer til en af Europas giganter, som mindre og mindre sandsynligt.
Og hvad gør man så? Man prøver at få knægtens forlængelse annulleret, så han pludselig kan hentes på en fri transfer og dermed igen er "hot property".
Situationen omkring Donnarumma er svær, for han synes at være ekstremt påvirkelig af en figur som Raiola (og i øvrigt også af Fassone, hvis det er korrekt at han er blevet overtalt til at droppe en frikøbsklausul).
Han må naturligvis stå på mål for sine egne handlinger, men fra sidelinjen begynder der også at tegne sig et billede af en tragisk historie om et kæmpe talent, hvis karriere kan gå i vasken grundet "politik" og griskhed fra folkene omkring ham.
Det er sgu da lige før man håber at han kunne finde sammen med Wanda.