Snak

Tja, hvis det havde været stort set enhver anden end Gattuso, så havde jeg formentlig ikke spurgt I Milankyndige mennesker - men nu er det jo netop Gattuso. Det ville da et eller andet sted ligne ham.

Det er måske meget godt med en gang ritiro.

Med tanke på det scenarie Rino var igennem med OFI Kreta, og hvad hele hans spillerkarriere bød ham, så skulle det ligne ham meget lidt at kapitulere.

Jeg kan også se, at den bliver dementeret fra officiel hånd nu, så det var vist bare en and.

Har fået slæbt mig igennem kampen på Bentegodi igen. Det er godt nok et kompleks sammensurium, hvor alt i sidste ende går galt. Det er en helt utrolig kamp for Hellas, fordi de ud af det blå viser en kynisme som har været fraværende hele sæsonen, for deres part. Og det smerter endnu mere når det er Fabio Pecchia, en Rafa Benítez discipel, der står som hovedansvarlig for Hellas’ mandskab.

Det er ligeledes vanvittigt at Hellas får to spillere skadet i Cerci og Valoti, og bytter dem med Kean og Bessa. Hvem laver deres mål i anden halvleg? You guessed right. Hvis man er troende eller lignende, ville man kunne postulere at en højere magt holdt hånden under Hellas og Pecchia, fordi det var nærmest ligegyldigt hvilken hændelse eller hvilke valg der blev foretaget, så faldt det i sidste ende ud til Hellas’ favør.

Men jeg lægger (gerne) hovedet på blokken; den første halvleg er det bedste Milan har spillet hidtil i den her sæson. Der er struktur i det defensive rest-forsvar, som imo har været største akilleshæl gennem sæsonen. Vi er aggressive med ganske fint afstemt presspil, og Verona laver ikke andet end at pløkke lange afleveringer over 40-45 meter mod en tam Alessio Cerci, som Bonucci og Romagnoli kan pille ned uden større problemer. At Hellas er totalt overtændte kyser os ligeledes heller ikke.

Fremadrettet er særligt vores højreside spændende at følge, idet der hele tiden er dynamik og fremdrift i længderetning af Kessié og Calabria, som giver Suso flere spilmuligheder og mere plads. Det ligner noget gennemarbejdet fra træningsbanen, fordi Suso kom oftere ind i banen, i løb vel og mærke, hvilket giver klart bedre betingelser for at glide af på førsteberøringen, mod en eventuel modspiller. Grundlæggende er der heller ikke noget som sådan galt i at vores ene side er mere dominerende end den anden – pt. er det dog bare svært at se hvad venstresiden rigtig bringer til gamet, specielt når Jack spiller en halvbleg kamp. Og med den måde Rino gerne vil spille på, kan han stå og savne en wing i venstresiden, som har noget speed der kan true i dybden, der samtidigt indeholder nogle 1-mod-1 evner. Montellas spillefilosofi afhang mere af kombinationsmæssig styrker på små områder, snarere end fart.

Kessié, Suso, Borini, Kalinic og Montolivo har alle afslutningsmuligheder i positioner, hvor der statistisk set er relativ stor mulighed for at score, alene i første halvleg. Faktisk er Milan så flinke at modbevise og arbejde imod statistikken igennem det fact at vi ikke scorer i de situationer, af forskellige årsager. Jeg synes det er meget sigende for kampen at vi taber den 0-3, men ”vinder” expected goals statistikken. Det siger et eller andet om kynismen i begge felter, der på en og samme tid er foruroligende, og en positiv indikator.

Ikke desto mindre mener jeg Rino satte et godt opsat hold på banen på Bentegodi, men der er også fejl at finde efter et 0-3 nederlag. Borini dispositionen er grel i min optik, fordi han fuldstændig fjernede venstresiden med den manøvre, og hvor vil jeg gerne snart se en start 11er, som ikke dødpinemig skal inkludere Fabio Borini. Cadeau for indstillingen, men evnerne mangler i høj grad. Kalinic er jeg også blevet overfodret med i hidtil uset grad. En bænkeplads vil klæde ham, hans slatne attitude og svage afslutningsevner. Jeg gider simpelthen ikke se mere til ham på denne side af nytåret.

Desperationen slår en smule ind(ok, meget ind) ca. et kvarter inde i anden halvleg, hvor Romagnoli bl.a pludselig finder sig selv i en 1-mod-1 situation med Moise Kean. Det er uhørt dårligt forsvarsspil af hele holdet. Efter 0-2 målet er det bare pis. Jeg synes faktisk Montolivo spiller en glimrende første halvleg, men efter 0-2 målet styrtdykker niveauet helt absurd, med en række sløsede pasninger.

De indkasserede mål er ikke for kønne. Jeg kan ikke forestille mig at det var meningen at lille Calabria skulle tage store Caracciolo på en defensiv dødbold? Enten er det ikke instrueret eller er spillerne døve og/eller udisciplinerede. Og på de to kontra scoringer, gør vi samme fejl i begge sekvenser, ved at blive alt for boldorienteret i situationen, snarere end at dække det flade område ved første stolpe, og ellers følge løbene ind i boksen.

Jeg er ikke nær så pessimistisk omkring Rinos trænerevner, som størstedelen af koret inde i denne tråd. Jeg synes der er en meget mere klar struktur og tydelighed over det han vil med holdet. Og taktik handler i sidste ende om trænerens evne til at formidle sine idéer og instrukser ud til spillerne, og her er han imo på vej.

Det teknisk taktiske er dog heller ikke største opgave for Rino. Den største opgave ligger i det mentale aspekt, og det vil altid, for udenforstående, være svært at vurdere for meget på det aspekt. Det er en svær størrelse at slås med, fordi alle mennesker er individuelle, og det kræver nogle menneskelige egenskaber ved Rino, som er svært at vurdere om han besidder.

Jeg mener ikke man på den måde kan skille tingene ad, det mentale afhænger jo også i stor grad af de taktiske dispositioner under og fær kampene. Får man ordre om noget der virker tåbeligt, så er det jo netop skadeligt for det mentale.

Jeg kan sagtens følge og er enig med dig og Rosso i at Gattuso´s simple gameplan med en klar struktur er gavnligt. Men når man møder modgang så skal der også være en plan b, der ikke udmunder sig i en flok hovedløse kyllinger.

Hvad det nærmest uhyggelige niveau fald fra første halvleg til anden halvleg, som du Lentini selv var inde på, skyldes er svært at sige, det hele kan og må ikke kunne skyldes Gattuso´s dårlige disposition, men det virker unægteligt som at det var en katalysator for katastrofen. Et hold i balanse og med god selvtillid ville sikkert fint kunne håndtere sådan en fodfejl, men som tingene er nu, som kommer det til at gøre ondt hver gang.

I næste kamp så håber jeg virkelig at Borini starter på bænken, Calhan på kant og Cutrone på toppen

Det er blot Milans sæson i en nøddeskal. Verona viser en sjældent set skarphed, Benevento får deres første point efter scoring af deres målmand, Inter vinder efter en hjerneblødning af RR osv.

De marginaler og ikke mindst den koncentration skal man både kæmpe sig til og besidde, når det gælder.

Jeg håber, Gattuso kan banke noget fandenivoldskhed ind i spillerne og ellers vise dem, at der er masser af plads på tribunen, hvis det ikke bliver bedre.

@Bishop

Får man ordre om noget der virker tåbeligt, så er det jo netop skadeligt for det mentale.

Jeg synes måske det er at presse citronen en smule.

Tre døgn tidligere slog vi selvsamme hold med 3-0 i en totalt dominerende optræden, hvor Cutrone startede på ventre wing.
Samtidig har Borini ved flere lejligheder spillet back - omend uden den store succes.

Men at sige at det skulle rokke ved den mentale balance på holdet (som syntes ganske glimrende indtil vi indkasserede et mål), vil jeg påstå er at søge at få virkeligheden til at passe til argumentet, fremfor omvendt.

...men det virker unægteligt som at det var en katalysator for katastrofen.

Kunne det ikke tænkes at det er som Gattuso siger; at det netop er målet imod os der er katalysatoren og at vi, som hold, falder sammen ved første tegn på modgang?

Jeg synes nu først at det var ved mål nr to at holdet gik ned for alvor. Og i og med at målet blev inkasseret på baggrund af Borini på back pladsen, så synes jeg at det bliver omsonst hvis man på ingen måde vil anerkende at det taktiske har indflydelse. Borini blev rykket ned på back pladsen mål nr 2 blev scoret og holdet gik helt ned, det er hendelsesforløpet i mine øjne.

Jeg prøver ikke at tørre det hele af på den ene taktiske brøler, hvilket vel også er ganske tydeligt læser man mine indlæg. Jeg påpeger blot at man ikke kan udelukke hverken det ene eller andet når man skal lokalisere problemet og finde løsningen.

@Bishop
Jeg mener nu at det er i umiddelbar forlængelse af målet at vores spil ændrer sig. Uanfægtet dette, så er det hele holdet der, generelt set, pludselig glemmer hvordan man spiller fodbold.

Det er blot svært at få øje på den taktiske forklaring på at et helt hold spiller dårligt. Alle resterende spillere fortsætter jo på de samme positioner efter byttet.

Du kan naturligvis have en pointe i at Borini ikke er en klassisk forsvarer og derfor ikke er skolet udi markeringsspil (omend man kan mene at det drejer sig om børnelærdom i pågældende situation).

Gattuso tager en chance med at satse lidt mere offensivt for at vende kampen - noget som hans forgænger, i øvrigt, blevet stærk kritiseret for ikke at gøre.
Den slags indebærer altid en indkalkuleret risiko.

Men, det er vel næppe nogens påstand at vi bliver taktisk udmanøvreret af Verona (?).

I den forbindelse, kan jeg ikke helt se hvorfor det skulle være omsonst at jeg ikke mener problemet er taktisk. Det er min påstand, på samme måde som din er det modsatte.

Når det kommer til om tingene kan koges ned til ét indsatsområde, er jeg naturligvis enig med dig at situationen ikke er sort/hvid.
Jeg læser heller ikke dit indlæg som at du ensidigt mener at det er i Gattusos taktiske dispositioner, at forklaringen på vores udfordringer skal findes.

Udfra et pragmatisk ledelsesperspektiv, vil jeg dog påstå at den rette fremgangsmåde i en situation som den vi står i, er at fokusere på ét indsatsområde og fuldt ud sikre løsning og implementering af dette.

Når det er gjort, kan man arbejde videre med andre dele man vil ændre.

"Det er blot svært at få øje på den taktiske forklaring på at et helt hold spiller dårligt. Alle resterende spillere fortsætter jo på de samme positioner efter byttet."

At det skulle være hele problemet er ingenlunde min holdning ej heller garmin jeg givet udtryk for det, så det ved jeg ikke hvad skal svare til.

"Når det er gjort, kan man arbejde videre med andre dele man vil ændre"

Hvilket leder mig tilbage til at jeg ikke tror at man skille det så klinisk ad. Det mentale skal ændres, og der mentale dækker jo over en masse ting, som selvtillid, motivation, koncentration osv.

Som nævnt tidligere hvilket jeg ikke mener er at presse citronen er f.eks. at motivationen hurtig ryger, har man ikke tiltro til at sin leder træffer de rigtige beslutninger.