Omkring mercato.
Var jeg Mirabelli, ville jeg se i retning af Barcelona. Efter (vanvids)indkøbet af Coutinho, har man nu spændt buen ganske solidt rent økonomisk. Omkring 80% af deres indtægter går til lønninger - og det endda uden at Messi har skrevet under på en ny monsteraftale, der skulle gøre ham til verdens bedst betalte.
Gattuso synes (som resten af verden, minus Montella) at have indset at Locatelli er et godt bud som to-vejs midtbanespiller. I hvert fald er han kommet ind på netop den plads flere gange nu.
Dermed er vores primære mangel på midtbanen, et mere kreativt islæt (altså et alternativt til Bonaventura). Hvis vi antager at Calhanoglu har sat sig på venstre wing pladsen, efterlader det os ret sårbare på den plads.
Her synes jeg at Denis Suarez kunne være et interessant bud. Hans udsigter til spilletid i det catalanske ser ikke lyse ud og mange medier melder at han skulle være smidt på transferlisten.
Det ville nok være oplagt at tro at en låneaftale med option, kunne komme på tale.
Et andet positivt aspekt, er at han også kan dække en venstre wing.
Jankto er flittigt meldt til os, men jeg tror han bliver for dyr for vores formåen.
Med blik på fremtiden, siges det at vi allerede nu prøver at sikre os Lincoln fra Flamengo, på trods af at han først kan skifte i januar ´19.
Jeg har set let video af ham og han ser super spændende ud. I type kunne han minde om Ronaldo, med speed, fantastisk teknik og skarpe afslutninger med begge ben.