Jeg tror i øvrigt ikke at jeg kan huske en Milan-trup, hvori der er så mange spillere, som har en eller anden form for usikkerhed omkring deres fremtidige status som Milan-spiller. I særdeleshed – og ganske forståeligt, de defensive spillere. Mattia De Sciglio og Daniele Bonera er vel eneste to spillere fra det geled, hvor man ikke kan se, eller forestille sig en eller anden afgang af en art.
Efter lidt research kan man igen se mønstret i Gallianis ageren på transfermarkedet. Transferfrie spillere, spillere i en uholdbar situation i deres nuværende klub, halvpartsaftaler eller spillere snart i sidste år af deres kontrakt. Der dukker således aldrig rigtigt nogle navne op, som man ikke kender og derfor nemt kan tage stilling til. Pga. vores nuværende økonomiske status, er vi dog også i en anden slags position på transfermarkedet. En positionering, hvori vi er nødt til at tage nogle chancer med forskellige spillere. Det kræver en vis dygtighed, som jeg tidligere har givet udtryk for, at Galliani ikke har. Han er ikke en opfinder, men en mand af færdigvarer.
Jeg kunne i det mindste godt tænke mig, at Galliani lavede en ordentlig casting af spillere, så vi ikke skal skifte system hver sæson, fordi han køber mærkeligt ind af rat og kravl, han lige har fundet i vejgrøften på vej på arbejde.