Dagens Milannews.
Agenten til Michael Essien, Fabian Piveteau, snakkede med tuttomercatoweb i dag. Han siger at Michael Essien med sikkerhed forlader Chelsea i dette transfervindue. Man kan også sige at Nemanja Matic arrival på Broen for anden gang er et vink med en vognstang til en marginalspiller som Essien. Piveteau siger dog at han ikke har haft direkte kontakt med Milan, men at han skal til London for at rede trådene ud mellem spilleren og hans nuværende klub. Det er endnu uklart hvordan Seedorf vil forholde sig til Essien.
Jeg er ikke speciel vild med den her lejeaftale, som der er lagt op til. Essien er lysår fra det niveau, som engang gjorde ham til en verdensklassespiller. Ca. to alvorlige knæskader siden, var han en fremragende fodboldspiller. Nu er det noget la la. Omvendt kan man jo sige, at hvis Essien kan erobre en bold eller to, og rent faktisk tackle er han allerede en kæmpe gevinst ift. Antonio Nocerino.
Mediaset har i øvrigt haft voldsomt travlt med Milan i dag.
Det første der kommer derfra er at Milan sender Bronzetti til Tyrkiet for at forhandle på plads med Besiktas vedrørende Cristian Zaccardo. Det kan antyde en mindre desperation fra Milan for at afsætte Zaccardo, som tilsyneladende har vist sig mere besværligt end først antaget. Det peger lidt mod at spilleren har været vanskelig, fordi der ikke har været mangel på tilbud på Zaccardo.
Den næste melding går på at Milan har tænkt sig at byde på Marco Parolo i Parma. Man har tænkt sig at lægge et bud på 4mio€ + halvparten i Saponara. Sidste sommer blev Saponaras halvdel vurderet til 4mio€, så det aktuelle bud vil med Milan øjne være på 8mio€. Lidt ærgerligt at skille sig af med Saponara for good. På den anden side, kan man så sige at han ville blive klemt i konkurrencen med Kaká og Keisuke Honda. Corriere Mercantile(har aldrig hørt om den før) melder dog at Sampdoria skulle være interesseret i at leje Saponara for den resterende del af sæsonen. Men det hjælper ikke på Milans aktuelle jagt på en central midtbanespiller.
Mediaset melder desuden at Silvio Berlusconi allerede er voldsomt begejstret for at have Seedorf tilbage, og med hans planer for Milans fremtid. Derfor hævder Mediaset at det kunne være muligt at Berlusconi vil skænke en gave til ”Det nye Milan” i form af Adam Maher. Hvilken gave! Igen vil det være det her selviscenesættende pjat. Det er nok det jeg foragter mest ved italiensk fodbold.
Det næste man kan hente fra Mediaset er at Monaco er Mexes’ eneste reelle alternativ pga. Mexes løn. Men monegaskerne skulle være interesseret i Mexes, som skal væk fra Milan for at gøre plads til en ny central midtstopper, som Seedorf meget gerne ser, bliver Dória. Seedorf skulle i øvrigt have nævnt et alternativ til Dória, som er en anden brasiliansk spiller, Cesar, fra Ponte Preta. Jeg har ingen idé om, hvem denne spiller er. Men han ville kunne erhverves for 3.5mio$, hvilket ikke lyder særligt afskrækkende. Inter skulle dog også have et øje på denne spiller.
Til sidst men ikke mindst skulle Seedorf ikke være videre begejstret for Constant, samtidig med at han gerne vil have Emanuelsons kontrakt forlænget. Desuden meldes vi interesseret i en spansk spiller, Alvaro Vadillo, fra Real Betis. Det er et no go! Jeg kender ikke spilleren, men ikke flere spanske spillere. Det holder ganske enkelt ikke. Medmindre man hedder Borja Valero.
Sky rapporterer at Seedorf i dag har været i kontakt med en gammel kending i Milano, Hernan Crespo. Seedorf vil meget gerne have ham i staben allerede nu, og skal diskutere det emne med Galliani indenfor den nærmeste fremtid. Crespo skal ses som første step i denne Ajax-model, som Seedorf gerne ser indført i Milan. Har man egentlig ikke specialtrænere i alle storklubber i dag? Eller hvad er det som gør Ajax modellen speciel ift. det man gør i Milan i dag?
Tidligere var der meldinger om at Milan ville hælde Tassotti ud af klubben, fordi Seedorf ville have plads til sit nye team. Det er tilsyneladende ikke tilfældet. Faktisk skulle det forholde sig omvendt, at Tassotti selv har besluttet sig for at forlade Milan efter ca. 30 år i klubben. Tassotti og Allegri har stor gensidig respekt for hinanden, og det foreslåes at Tassotti vil følge med Allegri hen til hans destination, som muligvis kan blive det italienske landshold efter Prandelli stopper til sommer.
Så er der den her besynderlige historie der bliver bragt i La Gazzetta dello Sport omhandlende Fernando fra FC Porto. Fernando skulle ankomme til Milan til sommer for et beløb mellem 6-8mio€. Sportmediaset følger op med samme historie. Det er journalisten Paolo Bargiggia der melder om aftalen mellem Porto, Milan og Fernando. Det er i øvrigt samme journalist, der har kilder på at Seedorf vil have Emanuelsons kontrakt forlænget.
På mig virker det meget besynderligt. Fernando har lige forlænget sin kontrakt med Porto, med en klausul på 15mio€. Hvis han ville skifte, kunne han gøre det uden problem. Så hvorfor denne forlængelse? Ville han sikre Porto penge, lyder det mærkeligt at indføre en friløbsklausul på 15mio€, når Milan iflg. artiklen slipper med at betale det halve. Hvorfor så indføre den klausul? Der er simpelthen for mange ting, der virker besynderligt. Men normalvis har GDS meget godt styr på hvad der foregår omkring Milan. Jeg er dog aldeles skeptisk overfor sandhedsværdien i denne historie.