Snak

Jeg synes bestemt ikke Monty fungerede og slet ikke med de defensive pligter. Han er en udemærket bolderobrer, men det virkede som at hans defensive opgaver var lidt for overvældende.

Jeg ved ikke om det var bedre end hvad man har set hidtil i sæsonen. Synes bestemt der har været gode kampe i blandt. Og rent formationsmæssigt synes jeg ikke man kan sige at det var en succes. Lad os lige huske på at vi på hjemmebane slog Verona på et yderst kluntet straffespark.

Hvis der var noget der var en succes var det at spillerne generelt synes at have fået hævet moralen, et mere aggressivt presspil, at Zapata spillede en rigtigt god kamp (og efter min mening var banens bedste) og at Balo dedikerede sit mål til Seedorf. Jeg tror at det er aplha og omega at vi har en træner der kan få det bedste ud af Balotelli, og det får man kun hvis han har respekt for træneren.

En tre-mands midtbane ville også give bedre muligheder for et par af de spirrende talenter i klubben. Herunder primært Cristante og Fossati.

For mig at se er 4-2-3-1 taktikken heller ikke optimal til Serie A. Der hersker nok ikke megen tvivl om at ligaen er en af de mest taktisk prægede i Europa (måske verden). Forsvarspillet er ofte meget kompakt og afventende. Det gør at det er yderst svært for de fire forreste at finde plads at spille i, hvilket er en forudsætning for at systemet fungerer optimalt.
i Det "regnestykke" skal man også tage at systemet er forholdsvis sårbart overfor kontrastød og hurtige omstillinger - noget som italienske hold som bekendt er kendt for. Dette mindskes ikke af at Urby jo nærmest er offensiv på niveau med Marcelo.

Omkring SES så er jeg enig i at han gør sig bedst på wingen. Jeg er dog uenig i at 4-2-3-1 skulle være perfekt til ham. SES har været bedst når han har fået bolden i løb, har taget et træk ind i banen og afsluttet.
Når der er en trequartista vil det rum han normalt løber ind i, være "optaget".
I så fald ville en mere klassisk 4-3-3 passe bedre, i min optik.

Jeg ser ham egentlig også passe fint ind i en 4-3-2-1 formation, alternativt 4-3-1-2 hvor han falder ned i banen. Vigtigst for ham er at han i udgangspunktet ikke ligger for tæt på modstanderens mål.
Han skal ikke fungere som en klassisk trequartista, men tage sine løb ind i feltet fra en lidt dybere position.

Når det er sagt, tror jeg faktisk at han er fortid i klubben. Meget tydede på at der var interesse for ham fra England og at klubben samtidig var parat til at sælge. Hans skade gjorde dog, paradoksalt nok, at han stadig er i klubben.

Til tre til fire offensive pladser har vi pt: Balotelli, Kaka, Honda, Robinho, Saponara, SES, Petagna, Birsa og Pazzini. Birsa skal dog nok se sig om efter nye græsgang allerede til sommer.

Man kan ikke helt fortænke klubben i at overveje at sælge en spiller der er en del hype omkring (til stadighed) til trods for at han ret beset har spillet én rigtigt god halvsæson.

Chefen i huset og jeg skal på en elskovsturné i Milano, og heldigvis har jeg fået sneget to billetter ind til det store derby d. 4 maj. Det er en lille forlænget weekend, så det bliver ikke nogen luksustur. Men er der nogle restauranter, seværdigheder etc., som vi simpelthen bør prøve/se?

Og hvad er smartest mht. flybilletter? Hvornår skal man købe dem?

Man kunne have spillet et hvilken som helst system, og det ville stadigvæk blive trangt mod så defensiv en modstander, som Verona der reelt spillede en 6-3-1 det meste af kampen. Dybdespil var umuligt fordi de stod så lavt. Det kræver teknisk spil hurtigt på små områder, hvor bl.a. Kaka tog mange forkerte beslutninger.

Som Bishop nævner fungerede de to centrale godt, og det var dejligt at se dem forenet igen. Monty brugte flere gange sit overblik til at bryde bolden højt. Desværre blev det for ofte Kaka som var næste modtager. Og han havde ikke dagen.

De to backs sørgede desuden for en fin bredde, som de skal med wings der trækker ind i banen.

Selvfølgelig er der rum til improvement. Men andet ville også være underligt. Seedorf fik en god start på sin karriere som træner.

Bl.a. skal Balotelli passe på med ikke at flakke for meget.

Stephan El Shaarawy er klubbens fremtid. Han skal fortsætte sin udvikling i klubben og holder sig skadesfri. ISÆR ham skal vi ikke sælge. Og vi bliver aldrig enige, Rossoneri.

Og han er ikke alene om skaderne.. Der er et eller andet over klubben mht skader.

det er en spøjs trup der er udtaget til imorgen; ingen montolivo, mexes eller petagna, men derimod en række ungdomsspillere. er det på grund af skader?

Min store bekymring er de 2 wings defensive arbejde. Hvis de ikke arbejder bagud, vil det i mod større modstander skabe et alt for stor hul i mellem forsvar og midtbane. Ligeledes vil jeg mene at begge vores kanter er tilegnet at de skal trække ind i banen, så at backsene kan løbe i overlap. Derfor er Honda skræddersyet til højre wing.
Montolivo og De Jong har begge kæmpe roller i Seedorfs taktik, det bliver spændende at se. Men bare tanken om at Muntari eller Nocerino skal ind på Montolivos plads, og diriger spillet bekymrer mig.

Jeg synes faktisk at tiden Milan gennemgår pt. er ret så spændende. Milevidt fra den grå konservative hverdag, man i årevis havde omkring Milanello. De samme floskler der blev brugt i medierne. De samme spillere, der blev brugt, og med tiden blev ældre og ældre.

Der sker utrolig meget i og omkring klubben. En masse nye tiltag. Under omstændighederne synes jeg også de er nødvendige. Milan stod stille, og levede i samme gamle vakuum, mens man glædeligt så tilbage på de store trofæer man engang høstede da ruder konge var knægt. Da Marco van Basten ikke var fodboldinvalid, og Inter ikke ville vente på den unge hollænder blev rask i sin tid i Ajax, og Pippo Inzaghi smækkede boldene ind bag ved Oliver Kahn når han nu lystede.

Et eller andet sted synes jeg at ane en forretning i det fjerne. En professionalisering af Berlusconis legetøj, selvom det kan lyde spøjst. Men trods alt er det sandheden. Og det selvom professionalisering bærer sig mange ”grønne” nyerhvervelser med sig i storklub sammenhæng. Det er dristigt, spændende men også risikofyldt. Jeg hæfter mig dog ved at det er meget ”u-italiensk”, meget nyt og meget lidt konservativt, og det finder jeg interessant, da Italien i mine øjne ofte fremstår som konservativt i fodboldmæssig sammenhæng.

Revolutioner kræver ofre, og Ariedo Braida er allerede blevet brændt på bålet. Ikke pga. manglende kompetencer, men for at indsætte nyt blod og nye idéer. I min optik er det dog stadigvæk den forkerte mand, der blev afsat fra posten. Jeg kan ikke lade være med at dvæle ved, om noget så ordinært og enkelt i dagens fodboldverden, som et transferbudget var blevet indført, hvis man stadigvæk kørte efter den gamle model? Næppe, vil jeg tro. Jeg har om end meget svært ved at se Adriano Galliani indsætte vilkår og retningslinjer for sig selv. Jeg anser det som meget urealistisk at Galliani ville kunne have indført en ny retningskurs som strider imod alt det han før har bedrevet.

Derfor synes jeg også i bagklogskabens klare lys, at han skulle være gået fra posten kort inden jul, hvor han i stedet spillede dramaqueen foran hans gode ”venner”, medierne. Godt nok ville det være en opsigtsvækkende afgang, men ikke desto mindre ville han have undgået det sidespor, han bliver kørt ud på nu. Det er ikke værdigt, for en mand der har gjort så meget for Milan, og tilmed nærer et stort kærlighedsforhold til klubben. Jeg ved ikke om jeg tror han går frivilligt til sommer, fordi deri har han før vist sig som et særdeles stædigt menneske. Men det ville være det rette valg. Galliani ville kunne ”gemme sig” i ly af en stor event som VM, hvor Italiens deltagelse selvfølgeligt vil være langt mere interessant end Gallianis afgang, trods det vil være en kæmpe sportshistorie i støvlelandet.

Barbara Berlusconi, Clarence Seedorf og Paolo Maldini. Det er sandsynligvis disse tre personer, som skal føre det nye Milan videre. Ens for alle tre er at de er uerfarne på et ledelsesmæssigt syn i så stor en klub som AC Milan. Fælles for de tre er dog også at man har et indgående kendskab til, hvordan miljøet er omkring Milanello. På den led, er de ikke helt grønne. Clarence Seedorf og Paolo Maldini besidder derudover en enorm karisma, der har spredt et respektfuldt renommé rundt omkring i hele verdenen. Det gør dog ikke, at de skulle blive en succes.

Det, som er tiltalende ved Seedorf er at han virker til at være en mand med en plan. Han har en klar idé om sit setup, hans spillesystem og måden hvorpå der skal spilles fodbold. Jaap Stam og Hernan Crespo bliver indsat som specialtrænere, Stam for forsvarsdelen og Crespo for angrebsdelen. Det ligner meget at Edgar Davids bliver manden, som bliver specialtræner for midtbanespillerne. Sidstnævntes ankomst er jeg ikke udpræget positiv over, da Davids altid har forekommet mig som en sær personlighed med dertilhørende mærkelige udfoldelser. Ens for Seedorf, Stam og Davids er at de kender den hollandske måde at træne på, og særdeles Ajax-modellen, hvorpå Crespo skiller sig ud. Ajax-modellen går i min verden også ud på at man finder talenter, og opfostrer dem igennem eget system. Derpå virker ansættelsen af Sean Sogliano ikke dum. Godt nok begrænser hans erfaring sig til Varese, Palermo og Hellas Verona. Dog har han vist sig som dygtig til at anvende sit netværk, der har vist sig dygtige til at finde unge spændende spillere inden omkostninger bliver for store. Kan man putte Galliani i den boks? Et stort rungende nej, er det klare svar på det spørgsmål.

Forlydender fra Italien går også på, at Sogliano forbereder en gave til det milanesiske folk ved sin indsættelse. Denne skulle være Juan Iturbe fra Verona, dog på lån fra FC Porto.

Hvis man kan lide at tolke noget ud fra Seedorfs valg af spillere, er det den meget overraskende indskiftning af Matías Silvestre i kampen mod Verona.

På bænken blev de to franskmænd, Mexes og Rami, efterladt. Det er heller ikke gået uhørt forbi i de italienske medier, som allerede mener at vide at Seedorf ikke anser Rami for en del af det fremtidige Milan, alt imens at Mexes skulle ønske sig hjem til Frankrig. La Viola har også været nævnt, men de har afkræftet deres interesse i Mexes. Det gjorde de dog også ved Matri, men jeg har om noget svært ved at se Fiorentina betale Mexes lønninger. Ud fra Daniel Pradés udtalelser har man også spændt buen med erhvervelsen af Alessandro Matri. Monaco virker stadigvæk som det logiske valg. Monaco som i øvrigt har fingrene ude efter en anden bekendt af Milan, Massimiliano Allegri…

Steve Bruce og Hull City skulle i øvrigt forberede et bud på 5mio€ på Sulley Muntari. Milan har ikke tænkt sig at modsætte sig et muligt skifte.

Så vidt jeg erindrer så kender Bruce og Muntari hinanden fra tiden i Sunderland, hvor Muntari var udlejet en stund fra Inter.

For at spare tiden for trådens brugere vil disse spillere blive nævnt i sammenhæng med Milan fra tid til anden:

Målmænd: Michael Agazzi, Victor Valdés, Igor Akinfeev, Emiliano Viviano, Sergio Romero, Federico Marchetti, Guillermo Ochoa, Stephane Ruffier og Mattia Perin.

Forsvar: Martin Montoya, Bacary Sagna, Réver, Sebastian Jung, Dória, Davide Astori, Nicolas Otamendi, Stefan de Vrij, Thomas Vermaelen, Nicolai Boilesen, Yaroslav Rakitskiy, Kurt Zouma, Éder Balanta, Dedé, Domenico Criscito, Davide Santon, Fabio Coentrao.

Edit: Rafael Toloí også. Tak Viola! Bruno Martins Indi, manglede også.

Midtbane: Juraj Kucka, Luca Cigarini, Fernando, Blerim Dzemaili, Ivan Rakitic, Éver Banega, Hernanes, Siem de Jong, Davy Klaassen, Dennis Praet, Marco Parolo, Steven Defour, Marco van Ginkel, Max Meyer.

Angreb: Alessio Cerci, Juan Iturbe, Andriy Yarmolenko, Alfred Finnbogason, Maxime Lestienne, Éderson Silva, Romelu Lukaku.

Du glemte lige Rafael Tolói på din liste