Redigeretons 22. jan 2014
Rossoneri,
Undskyld mig, men du startede ud med en sammenligning på et meget tyndt grundlag. Dit tynde grundlag er på baggrund af en sammenligning af Leonardos sæson kontra Seedorfs éne kamp. Og det med to vidt forskellige hold, og vidt forskellige spiltyper. Det er meget spinkelt, og bare på den ene kamp under Seedorf var der væsentlige forskelle i måden at angribe spillet på. Derfor er jeg mildest talt ikke overbevist om dine taktiske evner, fordi du ikke kan spotte de meget store forskelle.
Derudover starter du også med at sammenligne Montolivo og Pirlo. Nu er det så Ambrosini/Gattuso som pludselig bliver sammenligningsgrundlaget, hvilket derfor ændres markant. Deres roller er så utrolig afvigende fra hinanden, at den sammenligning heller ikke har nogen relevans idet de også typemæssigt er fuldstændig forskellige. Hvis du så gerne vil sætte Monty i en bås, er han nok nærmere en blanding af Pirlo/Ambrosini. At du lidt senere kaster dig ud i en sammenligning af Ronaldinho og El Shaarawy er også himmelråbende. Igen er spillertyperne langt fra ens. Det er sgu da tydeligt for enhver. Ydermere siger du så senere at du ikke er ude på at sammenligne spillere, selvom du igennem en længere afhandling ikke har gjort andet. Snakker du bare, for at snakke i så fald?
Så nævner du at Seedorf i Leo-tiden var en markant bedre erobringsspiller end Kaká. Godt nok skal der ikke meget til at overgå Kaká, men at konkludere Seedorf rent faktisk agerede presspiller i tiden under Leonardo er igen en sandhed med modifikationer, da presspil slet og ret ikke var noget man yndede at gøre højt på banen, fordi man ganske enkelt ikke havde mobiliteten eller speeden blandt spillerne til at anvende sådant et tiltag.
Du har i øvrigt lagt dig fast på, at vi skal spille med tre midtbanespillere. Hvorfor? Det har længe vist sig som en dårlig løsning. Ingen af konstellationerne har vist sig bæredygtige. Ingen har vist at det skulle være noget, som skulle føre Milan videre i fremtiden. Det har snarere været en problematik, at vi skulle belemres med at Muntari pillede alt tempoet ud af spillet. At Nocerinos manglende tekniske evner, slet og ret hindrede alt i Milans fremadrettede spil. Hans tilstedeværelse på banen gjorde til tider at man spillede 10 mod 12 pga. hans elendige boldbehandling som resulterede i et uhørt højt antal af tekniske fejl. Poli startede godt, men fra december har han mildest talt været ringe.
Du snakker også om at Nesta/Silva konstellationen tåler sammenligning med det bedste i Milans historie. Ja, gu var de dygtige, men på daværende tidspunkt var Silva ikke den Thiago Silva, som han blev sæsonen efter. Derudover var balancen nærmest ikke-eksisterende under Leonardo pga. kamikaze-stilen. Rino var ikke den Rino som gjorde ham til verdens bedste ”slagter” på midten, der dækkede et unaturligt stort område. Pirlo har aldrig anet hvordan man forsvarer, og tilmed var Seedorf heller ikke en ørn, for at sige det mildt. Beskyttelsen af centerforsvaret var ikke just prangende. Sæsonen efter fik man van Bommel, som var en klar opgradering på det punkt. I tidligere tider havde Franco Baresi og Costacurta i centerforsvaret sig også Rijkaard foran dem, hvor man i øvrigt var begunstiget af en træner, som tog taktik alvorligt. Endda meget alvorligt.
Jeg synes vi har et rigtigt stærkt central midterpar i De Jong og Montolivo. Begge to kloge taktiske spillere, der kompensere for deres manglende fart uden at de er langsomme spillere. Begge to dygtige bolderobrer, Nigel de Jong i særlig grad, uden at Monty er ueffen. Samtidig har vi Montolivo til at agere spilopbygger fra en dybere position, som passer ham bedre. Noget han også tidligere har udtalt.
Du snakker nærmest også som om, det er forbudt for kantspillerne at arbejde hjem i banen, hvorfor De Jong og Montolivo skal dække store områder. Det var udtalt i Leonardos tid, fordi man ikke anvendte et genpres. Ud fra Verona-kampen anvender Seedorf et genpres. Der er deri en signifikant forskel. Den næste store forskel var at man i sin organisation rent defensivt under Leonardo, stod i en 4-linje(forsvar) og en 3-linje(midtbane). Fungerer genpresset ikke, kan jeg garantere dig for at wings bare har at komme hjem igen, så man står i to 4-linjer. Igen, en signifikant forskel i stil.
At du mener Nigel de Jong aldrig nogensinde har niveau til at ramme Rino og Ambrosini niveau, er en smagssag som jeg ikke gider diskutere. Jeg tillader mig dog at være uenig. Jeg vil endda hævde at Ambrosini aldrig nogensinde har været ligeså god som De Jong. Rino vil jeg ikke diskutere, fordi han er speciel i mine øjne.
Du kan samtidig ikke se pointen i at vi har et teknisk stærkt mandskab til spilsystemet. Det er for mig fuldstændig himmelråbende, at man ikke kan se det. Når Verona står så lavt, som de fx gjorde i kampen på San Siro efterlader det ikke meget rum i dybden. Faktisk intet, da deres forsvarskæde på 6 mand(!) stod parkeret på linjen til straffesparksfeltet. Deraf gælder det kombinationer i de små rum, til at skabe plads. Deraf er det selvfølgelig klart, at man har en teknisk kunnen for at kunne udføre det spil. Derudover er den hurtige tekniske boldomgang, der kan flytte spillet hurtigt, også en ingrediens til at forsvare sig selv mod hurtige omstillinger ved at undgå dumme boldtab. A la dem, din gode ven Nocerino, har været uofficiel verdensmester i de seneste sæsoner. Milan kan ikke bruge en så begrænset spiller som Nocerino, der er blind passager ved kun at løbe, og mestedelen af tiden ganske enkelt står i vejen. Det har nu været on-going i to år. Det er vidst tid til at sende ham videre….
Desuden bliver du ved med at snakke om ubalance. Havde du forventet, at alt simpelthen sad i skabet første kamp? Jeg var ganske fint tilfreds, fordi det var tydeligt hvorhen Seedorf ville med spillet. Og manglen på balancen var slet ikke så åbenlys, som under Leonardo. Desuden har MM og Bishop ret. Systemet under Leonardo blev ændret hurtigt, fordi vi var horrible hele sommerpausen og startede ud med at blive flæsket af Leos venner i Inter.
At du kalder mig arrogant, kan jeg fint leve med. Men du kan ikke forvente andet, når du vælter rundt i forskellige mærkelige sammenligningsgrundlag, der ikke er til stede i den virkelige verden. Det hjælper så heller ikke at du konstant ændrer standpunkt i en diskussion.