Hvad gik galt igår?
Hvad der gik galt igår? Det skal jeg fortælle dig.
Forsvaret er for langsomt, ukoncentreret og nervøst. Alt for nervøst. Især midterforsvarerne, der kyler bolden op og den ender typisk hos en modstander. Emanuelson var ikke andet end pinlig igår. Han kan intet på den venstreback. Hverken forsvare, tage lange ture op af venstrekanten eller smide indlæg(brugbare). Det ender typisk med at han, Robinho og Kaka befinder sig på venstrekanten og ingen af dem ved hvordan at de kommer videre. Mod Udinese, vel at mærke.
Midtbanen er uden kreativitet. Fuldstændig. Nocerino laller bare rundt og jeg mindes ikke at han vinder én eneste duel? De Jong gør det "ok" - dårligere end sædvanlig, men stadig bedre end sin makker. Hans lange afleveringer er dog forfærdelige, lagde jeg mærke til. Han bør holde sig til de korte. Montolivo manglede virkelig.
Kaka, Robinho og Birsa.. Haha. Bør man kommentere? Jovist er Kaka den bedste af de tre, men gør han spillet bedre? Han er den ENESTE af dem, der kæmper defensivt - i hvert fald på et acceptabelt niveau. Han tager også nogle korte løb osv, hvilket vel er fint. Han har dog mistet overblikket og laver ALT for mange fejlafleveringer. ALT for mange. Vi giver tit modstanderne kontraangreb grundet de boldtab, som Kaka, Robinho og Birsa TIT udføre til perfektion.
Birsa og Robinho. Jeg aner ikke hvorfor at de overhovedet spiller i denne klub. Jeg aner ikke hvad de laver her. De vil ikke engang kunne klare sig, hvis de spillede for vores modstander igår - Udinese. De er for langesomme, deres spil er langsomt og de taber også for mange bolde. Det var decideret pinligt igår.
Og hvad angår Balotelli.. Han er så pinlig at se på. Det er helt grotesk. Han løber ikke, han GÅR. Mange gange står han også bare stille. Helt stille. Man tænker; Hvad sker der?!
Han nægter at løbe eller yde noget som helst for holdet, og ALLE undre sig over hvorfor han sjældent befinder sig i feltet, nu hvor han er den eneste angriber. Men når han nu ender i feltet - og alle venter i spænding på hvad der kan ske, så smider han sig. Og enten griner man eller råber man. Det er SÅ pinligt! Haha, jeg kan ikke mere.. Det er så dårlig skuespil, at det ikke kan forsvares - på nogen måde. Han søger straffesparket konstant og ved at filme. Han kaster sig og kigger hurtigt på dommeren. Det er så typisk og sker så ofte, at alle ignorere fjolset. Det er ikke engang TÆT på at ligne et straffespark. Han prøver måske at efterligne Young, Suarez, Busquets, Neymar mv, men han er lysår bag dem i kvaliteten af skuespillet.
Hele holdet er faldet fra hinanden og der er ingen respekt for klubben. Ingen. Der er ikke tilbageløb og man ser modstanderen stå 2 meter fra en uden at yde den indsats, at presse ham. Det gælder ALLE. Selv Rami var flere gange ude at skælde ud på medspillerne. Det var tydeligt, at han ikke fattede hvilken lorte attitude sine nye medspillere har. Han får måske et hjertestop af det. Ingen er vant til den slags. Og det viser at der er INGEN respekt for den nye træner. INGEN respekt. Hvis Balotelli, som mange påstår, havde den MINDSTE respekt for træneren, så havde han i det mindste løbet. Det står værre til her i Milan, end det gjorde i City.
Seedorf, Seedorf, Seedorf. Jo, jeg er glad for at han er vores nye træner. Men jeg begriber ikke, at Francesco Guidolin under HELE kampen stod på sidelinjen - råbte og piskede sine spillere til at yde, mens at Seedorf bare stod der i sit gangsterlook og kiggede fodbold. Det synes jeg er uacceptabelt af en ny træner - især en der er ny i faget. Vi kan vel alle huske hvordan at José Mourinho fx var i starten - eller Andres Villas-Boas. Bare for at give eksempler. Selv Allegri råbte på dem - og ja, de ydede mere under Allegri, end hvad tilfældet er nu. Måske ser de Seedorf mere som en kammerat og derfor har han mistet en smule af sin autoritet?
Desuden virkede det også underligt, at han ventede med at skifte Honda ind efter vi kom bagud. Skiftet blev udført i 82´ende minut. Mærkeligt at han har taget Allegri-stilen til sig. Og Abate ryger ind i 87´ende minut.. Hehe, han kunne godt have spillet mere. Han har lidt den vildskab, som mange andre spillere burde have - og han har det også med at brokke sig/råbe af sine medspillere. Vi mangler en Gattuso/Ambrosini.
Milan Per Sempre ❤️
Kig herind, hvis det lyster - AC Milan Support Danmark,
https://www.facebook.com/milandanmark