Eller om ikke Castillejos bevægelse gør Piatek dårligere?
Jeg vælger at have de lidt mere optimistiske briller på og vurderer at der handler om at de skal opbygge indbyrdes forståelse i et nyt system og med nye roller.
Selvom det, på papiret, kun er de tre forreste der har fået nye positioner, er der en væsentlig forskel mellem Gattusos og Giampaolos måde at tænke fodbold.
Paqueta var ude i et interview den anden dag og sige at det er alle aspekter af spillet der er anderledes ift sidste sæson.
Det kræver tilvænning - en del mere end hvad der kan nås på nogle ugers pre season, hvor en række nøglespillere i øvrigt har været fraværende.
Når truppen er mere sammenspillet, tror jeg også nok at vores offensiv skal finde melodien.
Jeg kan dog i højere grad være bekymret for Susos indvirken på resten af holdet.
I virkeligheden minder det jo en del om sidste sæson, hvor han også startede som lyn og torden, med masser af flotte individuelle præstationer.
Men det var ofte på bekostning af kollektivet.
Skal vi se mere specifikt på Piatek, så ser jeg to nøgler til hans succes.
Dels skal der slås masser af bolde i boksen til ham. Den del tror jeg nu nok at Calabria og Theo skal stå for. Det samme med RR og Conti som backups.
Derudover kræver det en 10er der har spilintelligens til at læse Piateks løb i de åbne rum. Her er min tiltro til Suso en smule mindre. Netop det er langt fra noget han tidligere har excelleret i - snarere tværtimod.
Som sæsonen forløber, bliver jeg ikke overrasket hvis pladsen i højere grad kommer til at blive domineret af Hakan eller Jack - sidstnævnte måske endda min favorit, med afsæt i Giampaolos udtalelser.
Jeg er dog ikke i tvivl om at Suso nok skal shine med sit
cut and fire trick, som er blevet hans vartegn.