Snak

Mere indhold efter annoncen
Hvor hurtigt tror I i øvrigt, at Rodriguez kan løbe 100 meter på? 18-20 sekunder?

Det kan godt være, at han er teknisk begavet, men for søren er han dog langsom på de første meter.

Ser frem til at Theo Hernandez er klar, men det kræver så også, at han må løbe over midterlinjen...
Skal vi nu ikke lige trække vejret inden sæson bliver skyllet ud med badevandet?

Det var, selvsagt, ikke opløftende hvad vi så idag, men der er trods alt stadig 111 point at spille om.

Men snak om fyring af træner og spillere der er diskvalificeret, er lige en kende for hysterisk til min smag - no offense!

Når det er sagt, så var jeg sgu ved at falde ned af stolen, da jeg læste Giampaolos post match interview. Hvordan kan han hele vejen igennem pre season have spillet Suso som 10er og Samu som seconda punta, for så efter én ligakamp finde ud af at de begge ikke passer til systemet?

Det giver jo ingen mening!

At vi nu skal spille 4-3-3 igen, er jeg egentlig cool med - så længe vi får vores wings tættere på mål, så Piatek ikke skal stå og blomstre helt alene oppe foran.

Vi har jo spillerne til det.
Hvad skal vi så med Leao, Silva og evt. Correa, hvis vi skal spille 4-3-3?

Sørgelig træner, hvis han vægter Suso og Castillejo over systemet.
Leao spillede wing i Lille og Silva kan være backup for Piatek.

Mon ikke også at stikket bliver trukket på Correa, såfremt vi skifter formation? Fint ift FFP.
Vi kan lige så godt spille 4-3-3, hvis Giampaolo ikke vil bruge offensive backs i sin 4-3-1-2. Så får vi da lidt bredde på banen.

https://www.football-italia.net/143385/fonseca-never-defensive-roma

Hvor ville jeg gerne se sådan en træner i Milan. Langt mere underholdende og fremadrettet, end det fis vi så i går.

Roma ville være en sikker top4, hvis de havde et par gode stoppere.

Mere indhold efter annoncen
Annonce
@foggy
Jeg er helt enig i at det var en jammerlig omgang vi så igår. Der er næppe mange der vil påstå andet.

Men synes du ikke det er lige tidligt nok at dømme Giampaolo ude? Endvidere at konkludere på hvordan vi kommer til at spille under ham?

Giampaolo blev hentet ind fordi han spiller attraktiv fordbold - ud af samme skole som Sarri. At det så har været svært at få øje på indtil nu, er en anden snak. Men han har jo næppe forvandlet sig selv til catenaccio-træner over natten.

At han nu ændrer formation, ændrer næppe på filosofien.

Jeg kan simpelthen ikke gøre mig klog på om vi vitterlig har ønsket at beholde Suso og Castillejo, om Giampaolo reelt har troet at han kunne omskole begge eller om der "blot" ikke har været attraktive bud.

Men skal man se nøgternt på det, er truppen i sin nuværende udgave, bedre castet til 4-3-3 end til 4-3-1-2. I det lys, synes jeg det er fint at vi sadler om.

Den 4-3-3 vi, efter alt at dømme, kommer til at se, bliver antagelig noget anderledes end Gattusos ditto.

Den største forskel, tror jeg vi kommer til at se på wing-positionerne.
Under Gattuso faldt disse meget dybt i den defensive fase, hvilket gjorde at de omvendt var meget lagt fra mål på omstillinger.
Dermed blev det ofte til at en aflevering op på Piatek, hvilket ikke just er måden at spille ham på.

Det agressive genpres har historisk været en hjørnesten i Giampaolos filosofi. Med det in mente, tror jeg også at wings kommer til at få væsentlig anderledes roller. Igen, er Sarris wings nok et meget godt pejlemærke.

Og spørgsmålet er om det ikke er ret positivt for spillere som Suso, Castillejo og Hakan?

Lad os nu se hvad der sker de kommende uger. Vi har to meget overkommelig kampe foran os.
Foggy, gå lige hen og stik hovedet i nærmeste fryser et halvt minuts tid, eller bed konen om at have en gin og tonic klar når du kommer hjem fra arbejde til beroligelse. Det er alt for tidligt til dommedagsprofetier.

Det Giampaolo siger er at han bliver nødt til at ændre de offensive mønstre efter spillernes kompetencer, fordi han ikke kan ændre deres spiltyper. Han fremhæver at Castillejo faktisk er den som mest af alt gør det Giampaolo efterspørger i gårsdagens tridente, alt imens Piatek bevæger sig rundt som om han er ene-angriber. Vi bliver for sterile – ja, det kan der ikke være to meninger om.

Umiddelbart virker det jo som en ædruelig analyse, at man indstiller sin gameplan efter spillernes kompetencer, så man ikke havner i en situation hvori man forsøger mase runde klodser i firkantede huller.

Det er så ikke videre ædrueligt at spendere to måneder på netop at gøre, for så at hælde hele den offensive gameplan i vasken efter kamp 1. Det er eddermanme ikke for kvikt. Mildt sagt.

Jeg fik studeret nogle heatmaps omkring Sampdoria i går aftes, efter den der udtalelse fra Giampaolo. Og han har været lidt derhen af, når han i sidste sæson anvendte trekløveret Caprari, Defrel & Quagliarella, hvor heatmappen afslører en mere art Carlos juletræ, hvor de to hængende angribere ligger og veksler mellem smalle og brede udgangspunkter.

Jeg er dog lidt af den overbevisning at selv hvis Giampaolo stiller spillere permanent helt ud på kridtet, nytter det ingenting såfremt der ikke kommer bevægelse vertikalt i banen fra enten en 8er eller den fordømte back. Ellers laver modstanderen bare en opbakning på markeringen af fx Suso, og så er vi lige vidt, fordi han i givent tilfælde ville skulle sætte 1-2 mand, for at skabe et overtal på banen.
Haha :-)

Ej, men det var sgu en tynd kop te. Det var ikke lige den form for fodbold, jeg havde forventet at se.

Borini må have vist et eller andet i træningskampene, for i går var han skrækkelig som midtbanespiller.

Hakan viste også, at han er væsentligt bedre længere fremme. Bennacer så rigtig spændende ud på den dybe position, fordi han ligner en spiller, der vil sætte spillet hurtigt i gang. Mange fremadrettede afleveringer og ikke kun til siden.

Det passer måske Rodriguez fint, at han ikke skal være så offensiv. Til gengæld fjerner det alt ved Calabria, som er langt bedre fremad end tilbage.

Suso er for langsom til at spille trequartista. Han vender som en gammel rolator og har slet ikke flair til at spille den plads.

Castillejo var ret anonym i går, og Piatek fik ikke fat i noget som helst. Det gjorde Paqueta heller ikke.

Jeg vil ønske, at Giampaolo giver sine spillere langt mere frihed til at bevæge sig rundt. Det var som om, at spillerne var fastlåste på deres positioner.

Det er så ikke videre ædrueligt at spendere to måneder på netop at gøre, for så at hælde hele den offensive gameplan i vasken efter kamp 1. Det er eddermanme ikke for kvikt. Mildt sagt.

Jeg har virkelig prøvet at forstå forløbet op til at vores træner, dropper sit eget system for åben skærm efter første officielle kamp.

Og spørgsmålene hober sig selvsagt op.
Det mest rungende er for mig; hvorfor har Giampaolo tidligere rost Suso for præstationerne som 10er, for så derefter igår at konkludere at han ikke passer til rollen?

Altså, jeg tror de fleste egentlig havde draget den konklusion allerede da Giampaolo blev annonceret. Men hvorfor vender han pludselig på en tallerken?

Jeg kan selvfølgelig godt forstå at Giampaolo kommer med et system og en filosofi og ikke mindst at han har haft en ide om at han ville få et hold der passer til dette. Nu lakker vinduet dog mod enden og det står klart at Suso ikke skal nogen steder. Og hvad så, skal han lade ham sidde på bænken?

Hvorom alting er, så er det bare møghamrende rodet og ikke lige den start på sæsonen vi havde behov for.
Jeg hæfter mig dog ved spillernes beskrivelse af Giampaolo og hans meget metodiske tilgang. Deri finder jeg en tiltro til at vi nok skal falde ind i et "nyt" system ret hurtigt.

Og hvis vi kigger lidt på det - den 4-3-3 der synes at være en realitet.

Personligt ser jeg ikke så store problemer i ændrede roller for backs. At Calabria ikke skal skydes ud af en kanon, hver gang vi er i boldbesiddelse, mener jeg ikke stækker hans vinger. Jeg forventer da også at der bliver fin plads til ham, til både dybe løb og at slå indlæg.

Dét at backs nu også bliver en del af det opbyggende spil, giver samtidig samtidig noget mere frihed til andre spillere. Eksempelvis at vores 8ere kan få bolden i retvendte løb.

Og hvis man forestiller sig at Giampaolo har nogenlunde samme plan for wings som Sarri, kommer disse i højere grad også til at tage nogle meget aggressive løb både med og i særdeleshed uden bold.
Hvad de ikke skal, er at falde dybt for at hente bolden, som det har været tilfældet de seneste mange sæsoner under skiftende trænere.

Heri kommer så spørgsmålet om vores centrale midtbanespiller er dygtige nok til at drive bolden frem ad banen. Pilen kommer selvfølgelig hurtigt til at pege i retning af Kessíe. Men jeg har omvendt stor tiltro til både Bennacer og Paqueta.

Men vi skal nok vænne os til at det kommer til at tage lidt tid inden vi rigtig ser Giampaolos hold som han selv ønsker det.

Jamen, jeg er for så vidt enig i at det var en tynd kop te. Det tror jeg er den rolige analyse af gårsdagens ”opvisning” eller nok nærmere, mangel på samme. Det var mildt sagt skuffende. Langsommeligt, statisk og forudsigeligt. I øjebliksbilledet klare skær fremstår Rino som en allout attack-træner sammenlignet med forestilling igår på Dacia Arena.

Nu skal jeg naturligvis vare mig en smule og tage forbehold for at dette var første officielle kamp under Giampaolo. På udebane, hvor hans Sampdoria i øvrigt sand for dyden også har været ringe de seneste sæsoner.

Men jeg er rygende uenig i hvordan Giampaolo organiserede opspillet i går. Det er muligt at jeg er taktisk inkompetent, men jeg kan ikke se hvorfor det skulle være nødvendigt at benytte en hel forsvarskæde á 4 mand + Hakan til at spille forbi de første to Udinese-spillere. Ofte spillede vi så den sidelæns ud til Paqueta, som var trukket næsten helt ned ved siden af Rodriguez. Og Rodriguez gjorde ikke anledning til at krybe med i et overlap, for at beskæftige Stryger Larsen. Næ, han stod der og glanede smukt i Paquetás skygge, så vi havde 6 på række – bingo!

Paquetá er en glimrende spiller, der er hamrende dygtig i sin vending på førsteberøringen. Hvad skal han ned for spille venstre back nr. 2 for i går? Brug dog Romagnoli, Musacchio og Hakans pasningsevner i det fremadrettede spil. Det er mere end rigeligt til at flytte spillet fra opspillet til næste fase, ind på sidste tredjedel.

Det var med Giampaolos egne ord – sterilt – sterilt ad helveds til.

Og jeg er helt enig i at ved at dræbe enhver fremdrift for fx Calabria, er at kvæle hans stærkeste kompetence, fordi han netop er den type han kan skabe drev, fremdrift, dynamik igennem sine dybe løb, han gerne tager igen og igen og igen.

Bennacer er en rigtig dygtig transitionsspiller, så han skal nok blive godt for os.

Borini, ja, man kan ikke klage over indstillingen, men yderst begrænset i sine evner er vidst den rette beskrivelse.
Annonce