Personligt synes jeg egentlig vi er meget godt på plads med den trup vi har.
http://lineupbuilder.com/?sk=h32tx6Jeg tror bare aldrig jeg bliver fan af Suso og skulle vi af med en, skulle det, for mit vedkommende, være ham.
Det kommer dog med statsgaranti ikke til at ske i indeværende vindue og eneste realistiske salg, er, efter alt at dømme, Castillejo og/eller Silva.
Jeg har dog en eller anden fidus til at de begge sagtens kan blive brugbare brikker.
En "lille" joker kunne være Kessíe, men Monaco har, så vidt jeg ved, bekræftet at de henter Bakayoko retur. Dermed er det svært at få øje på en destination.
En evt tilgang skal givetvis også ses i lyset af en ny formation. Her ligner det at vi kommer til at gå med en 4-3-2-1. Jeg hæftede mig, i den forbindelse, ved Giampaolos udtalelser omkring hans syn på 10er positionen - set i perspektiv af at der spilles med to 10ere.
I hvert fald siger han at Bennacer og Biglia er vores playmakere, mens 10erne reelt er angribere med et lidt dybere udgangspunkt. I det lys, bliver Silva pludselig også et emne til pladsen - en plads han i øvrigt har udfyldt tidligere.
Di Marzio melder dog (ikke overraskende) at det bliver Suso og Hakan der får chancen bag Piatek. Bonaventura er dog også blevet testet i løbet af ugen og mit håb går på at han og Hakan bliver de foretrukne med tid.
Nøglen til succes er, som jeg ser det, at spillet ikke kommer til at gå gennem Suso, men at det snarere bliver Paqueta og Bennacer der skal skabe spillet fra en dybere position.
Min egen vurdering, er at der ikke kommer yderligere ændringer i truppen (en officiel melding om Laxalt undtaget).
Correa og Everton anser jeg, af forskellige årsager, at være udelukket.
Vi har ikke kunne finde en aftale med Atletico omkring Correa og det ville være meget overraksende hvis man pludselig kunne få enderne til at mødes.
Everton tror jeg på intet tidspunkt har været et emne. Han var et Leonardo projekt og jeg forestiller mig at det er medierne der har taget ham op igen, i trit med at en Correa-handel så mindre og mindre realistisk ud.
Desuden er økonomien i det, slet ikke til vore pengepung. Everton er under et at de her tvivlsomme ejerskabsaftaler, hvor Gremio faktisk kun ejer 50% af rettighederne. Det forlød at det ville koste €40m blot at overtage Gremios ejerandel.
Skulle de komme et nyt navn til - hvilket jeg mener forudsætter et salg - er De Paul nok det mest realistiske af de tre.
Han ligner en spiller der har sat næsen op efter nye græsgange og der synes ikke at være mange potentielle bejlere. Hvis jeg forstår ret, har Fiorentina trukket følehornene til sig og det ligner ikke at der er andre mulige destination i Italien.
Om der skulle komme et bud fra en spansk, fransk eller tysk klub, kan dog naturligvis ikke afvises.
Men giver det ærligt talt mening at kaste +€30m efter en spiller hvor vi forvejen har relativt klare startere og flere alternativer?