Jeg mener egentlig ikke at man skal have ondt af Giampaolo. Han har gjort et dårligt stykke arbejde og fortjener at få sparket.
Der florerer allerede et #Pioliout hashtag, hvilket er en rigtig kedelig start for en ny træner - for nu at sige det mildt.
Jeg synes at Boban og Maldini leverede et rigtig flot mercato. Det var, efter alt at dømme, ikke deres beslutning at Suso skulle blive, men det er omvendt god ledelse af lytte til træneren.
Her synes jeg dog meget tyder på panikhandling. Det er som om at man har sat sig selv en deadline og så handlet udfra den, uanfægtet hvad resultatet måtte være.
En fyring af Giampaolo på nuværende tidspunkt, er den rette beslutning i min bog. Der er også forlydender om at han slet ikke havde styr på omklædningsrummet, hvilket så igen forklarer hvorfor det er svært at arbejde konstruktivt fremad.
Men om en ny træner starter mandag, tirsdag eller søndag er sgu da fløjtende ligegyldigt i et større perspektiv.
Hvorfor ikke give det lidt mere tid med Spalletti? Hvorfor ikke vente og se hvad der sker i Monaco. Jardim var, efter sigende, på blokken i sommer. Det ville da være oplagt at genbesøge den mulighed.
Omkring ledelsesarbejdet, er det også decideret amatøragtigt, hvis (når) man ikke hele tiden har haft en plan b i skuffen. Den skulle være der dagen efter man havde ansat Giampaolo. Selvfølgelig ændres planen løbende efter hvem der er tilgængelige på markedet.
I øvrigt kan man også undre sig over Spalletti. Det er da fint at han er knotten over en fyring som han ikke mener var berretiget. Men, mon dog han bliver tilbudt et projekt a la Milan lige foreløbig? Og hvis jeg forstår ret, ville vi matche den løn han fik i Inter, så derfor er der ikke noget tabt for ham.