Det er da muligt, at man over tid kan skabe nogle kulturbærere.
Det er bare ikke rigtig sket.
Jeg synes egentlig "beviset" findes i Bonucci. Det kan meget vel være, at han spillemæssigt havde sine udfordringer. Men nøj hvor han hævede niveauet hos en del af de unge der spillede omkring ham; i særdeleshed Donnarumma og Romagnoli.
Finder det i øvrigt lidt pudsigt, at du taler om sportslig og økonomisk strategi, som to afkoblede størrelser. Det er en del af det samme og hinandens forudsætninger.
Alle dispositioner, kan jo ikke være profitgivende.
Når det et sagt, mener jeg at "en af spillets mest løntunge" er noget af en tilnærmelse. Meldingerne går på €3,5m for de første seks måneder og derefter €6m hvis aftalen forlænges med et år.
Med de nye skatteregler, er det bestemt indenfor rimelighedens grænser.
Men du har da ret derhen, at det er et markant beløb for Milan. Og også en disposition der kunne kræve justeringer i truppen. Det kunne passende være Kessíe og Suso. Sidstnævnte behøver man ikke erstatte og han repræsenterer 100% capital gain, som er meget væsentligt ift FFP.
Pointen herfra er at det er en nødvendig og fornuftig investering. Også selvom den ikke rimer på en overordnet plan om en mere bæredygtig økonomi.
Jeg mener dog ikke at det diskvalificerer klubben ift, at fortsætte ned ad den sti generelt.
Et af de varmeste navne i vinduet er stadig Todibo, som er en klassisk Elliott-signing.
Det ene udelukker ikke det andet, efter min mening.