Snak

Mere indhold efter annoncen
Pioli kunne kigge på Allegri Milan med Zlatan på holdet suppleret af Robinho og Boateng. Det gav en masse løb omkring svenskeren, og han er en mester i at sætte sine holdkammerater op.

Drop den 4-3-3 og spil 4-3-2-1 / 4-3-1-2 med Leao og evt. Paqueta tæt på ham.
Jeg ved det sgu ikke, Foggy. Jeg tror også der er noget mentalt der spiller ind, hvor systemer, filosofi etc. har mindre indflydelse.

Allegri havde jo held med at skabe en balance med van Bommel og Rino, der dækkede af for den offensive fronttrio. Udover at de var nogle hårde gutter, var de jo begge to eksperter i at positionere sig korrekt i defensive omstillinger.

Der synes jeg måske at vi mangler noget eller nogen.

Men hvorom alting er, så giv mig Leao og Zlatan på top. Så må de resterende 9 mand løbe lidt ekstra, som hedengangne Ricardo altid skreg efter Henrik Larsen.
Yderligere er jeg en smule nysgerrig på om Piatek og Zlatan nødvendigvis udelukker hinanden ? Eller kan de fungere i sammenspil ?

Piatek har bevist sig som en halvsløj opspilsstation, mens han bevæger sig noget bedre når han kan søge dybt. Og kigger man på lidt statistik, så er Piatek faktisk meget hurtig i topfart. Jeg blev nysgerrig på det efter kampen imod Juventus, hvor han i en sekvens satte Cuadrado i løbeduel, og ham anså, og anser jeg som en hurtig spiller.

Spørgsmålet er så om Piatek rent faktisk kan arbejde rundt om Zlatan ? Er en smule tvivlsom på hans spil intelligens.
Indledningsvis; vi er hverken det første eller sidste hold der kommer til at have det svært mod et velorkestreret Ranieri-hold.
Det er vel nok det mest defensivt orienterede fodbold jeg har set hele sæsonen.

Deri ligger der så også en kritik af Pioli - jeg mener simpelthen, at han tager fejl på en række oplagte punkter i dag.

Opstillingen i dag var tydeligt en 4-4-1-1 (om tanken var at spejle Ranieris taktik, skal jeg lade være usagt).

I min optik, ser Pioli forkert med at bruge Bonaventura i hullet bag Piatek (i kombination med andre valg). Jack er, efter min mening, bedst når han kan angribe fra en dybere position, alternativt forventeligt har større rum at bevæge i.
Det var ikke meget plads han fik mellem Sampdorias kæder.

Jeg mener det havde givet langt bedre mening, at lade Jack spille til venstre og Hakan som 10er. Alternativt Paqueta.

Derudover var Suso dømt til at fejle. Alle vidste hvad der ville komme til at ske; bolden ud på Suso -> træk ind i banen -> bold på tværs eller (elendigt) indlæg i boksen.

Det er næppe kommet bag på nogen, at Ranieri kom for at forsvare det ene point hjem. Det kræver fart i spillet at dirke sådan en betondefensiv op - lad os bare sige, at det ikke lige er der Suso har vist sine force.
Der er vel næppe nogen (måske pånær Kessíe) der er langsommere i boldomgang i den nuværende trup.

Man må også undre sig over, hvor længe det skal tage Pioli, at opdage det resten af verden har gjort for længst - Piatek fungerer ikke når han skal a) spille med ryggen mod mål og b) ligger meget alene på toppen.

Og hvis vores træner havde studeret bare en smule nyere Milan-historie, kunne han fx kigge på hvordan tidligere trænere fik spoleret Bacca på præcis samme måde. At colombianeren så samtidig var en primadonna, er en anden snak.

Enten skal vi have wings der konstant løber i feltet og udfordrer meget direkte, ellers skal Piatek have en makker.

Pioli kunne jo fint have løst det ved at starte Leao og Samu på wings.

Alternativt med en 3-5-2 hvor Calabria og Theo kunne angribe dybt og bredt og slå masser af indlæg indtil Piatek/Zlatan og Leao.
Det ville samtidig give noget plads centralt i banen.

Jeg mener klart det er den oplagte formation med det nuværende materiale.
Anser egentlig også, at det er i det lys vi skal se den intensive jagt på endnu en CB.

Eneste spiller det for alvor imponerer mig i dag, er Bennacer. Han bliver bare bedre og bedre.

Synes egentlig også Krunic gør det fint, men det tidlige gule kort lægger lidt en dæmper på hans vildskab.

Derudover skal vi selvfølgelig sende masser af varme tanker til Donnarumma - han redder os ved et par lejligheder i dag.

Pioli er med statsgaranti fortid til sommer. Jeg vil slet ikke spå om afløseren - det afhænger helt klart også af hvem der sidder for bordenden.
Todibo tvivler stadig på sit mulige skifte til Milan.

Måske Milan skal stoppe med at forstærke sig yderligere og vente til sommer. Jeg vil hellere vente til sommer og hente nogle rutinerede navne frem for en talentfuld spiller, som alligevel ikke ved, om han gider skifte.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Skal love for at vi har fået dansker-alert i Milano. Marotta jagter Eriksen ret intenst, og nu meddeler Sky Sport så at både Kjær og Christensen er under opsyn fra vores side ift. vores afsøgning af en central stopper.

Todibo virker til at være gået i hårdknude, fordi spilleren og Barcelona insisterer på en tilbagekøbsklausul. Den idé er Milan ikke varme på.

Sky siger at Caldara kunne(meget vigtigt ord at hæfte sig ved i mercatoen) være en del af hele Kjær-snakken. Hvad angår Christensen er vi interesserede i et lån med option, hvorimod Chelsea foretrækker et salg.

Man kunne dog næsten ikke finde to mere forskellige centerstoppere i Simon Kjær og Andreas Christensen. Kjær er imo en bedre duelspiller end Musacchio, men dårligere på bolden. Christensen er nærmest modpolen til det. Ikke videre fysisk udfoldende i sit spil, hvor fysikken sætter nogle begrænsninger. Dog dygtig på bolden.
Vi har Romagnoli, som er god på bolden. Jeg vil foretrække Kjær over AC, men allerhelst vil jeg se, om Caldara er klar til et comeback.
Jeg er faktisk enig. Kjær er også vant til at styre en bagkæde, og kender den italienske forsvarsstil(åbenbart ikke Gasperinis). Han er meget mere verbal også, hvor AC er mere introvert som type. Synes dog han har haft nogle fysiske problemer den seneste tid.

Begge er dog oceaner af erfaringer rigere end Todibo. Todibo spillede 10(!) kampe for Toulouse inden sit skifte til Barcelona, som har kastet 5 kampe af sig. Det er godt nok lidt. Small sample size.
Rygter, rygter. Men nedenstående må hjertens gerne være sandt..

AGENT: "ARNAULT KØBER MILAN, ALLEGRI OG BRAIDA KOMMER TILBAGE"

Rygterne omkring at Bernard Arnault vil købe Milan er virkelig spidset til. Specielt efter at Gordon Singer i går var i Milano. Den tidligere spiller og nu agent, Massimo Brambati, har i dag udtalt følgende:

“Arnault køber Milan. Et aspekt som overbeviste ham, var Zlatans tilbagevenden. Allegri og Braida kommer også tilbage. Gazidis vil dermed blive smidt væk, mens Boban vil blive. Maldinis job er endnu uvist.”
Det er i hvert fald historien der nægter at dø. Og som det flere gange har været omtalt, er der nogle detaljer fremme der er så ekstremt specifikke, at det ville være underligt hvis det var grebet ud af blå luft.

Og rygtet er naturligvis ikke blevet svækket af at Singer Sr. og Jr. var i Milano. Mig bekendt er det en af de eneste gange de har været i Milano.
Alle møder med den sportslige ledelse foregår normalt i London.

Jeg er sådan set ikke så interesseret i selve personage-dialogen. Eller jo, selvfølgelig er jeg det, men jeg anser det som en sekundær snak.

Der er mere fundamentale problematikker der skal løses først.

Helt oplagt på det økonomiske plan. Jeg var personligt meget positiv da vi hentede Gazidis. Det ligenede en rekruttering med fokus på det kommercielle aspekt, og mere specifikt, at skabe nogle lukrative aftaler. Det har han ingenlunde formået. Scaroni må selvfølgelig også nævnes i denne sammenhæng.

Får vi ikke det på plads, har vi ikke råd til trænere som Allegri. Ej heller til at forstærke truppen med den slags spillere der skal understøtte udviklingen af talenter (som jeg håber vi stadig kommer til at satse på).

Rent strategisk mener jeg, at Elliott er gået lidt galt i byen her. De har simpelthen fokuseret for meget på et økosystem af spillere der kan opretholde en økonomisk balance. Den analyse er alt for simpel (og forkert) og mangler basalt set forståelse for fodbold.

Arnault og LVMH har potentialet til at være en ny Berlusconi hvis det indebærer et stort sponsorat.
Tiderne er selvfølgelig anderledes end i 1986, men der findes stadig masser af muligheder for at poste penge i en klub - her er Juve, PSG og Man City glimrende eksempler, omend de to sidstnævnte har været i CFCBs søgelys ift det såkaldte armslængdeprincip.

Som jeg tidligere har skrevet, mener jeg sagtens LVMH kan retfærdiggøre et stort sponsorat i Milan, da klubben har en meget stor fanskare i navnlig Asien. Derudover vil det også være et indtog i en af Europas modehovedstæder.

Heri skal Arnaults interesse formentlig også ses, det er næppe filantropi.

Personligt er jeg egentlig helst fri for en træner som Allegri eller Guardiola. Skal man kigge omkring i Europa efter et interessant projekt, skal man kigge i retning af Liverpool.

De startede et visionært projekt anført af Klopp. En spændende træner, der havde (har) en klar profil og som praktiserede en anderledes form for fodbold, i en tid hvor alle skulle spille tiki-taka.

Ja, det er jo i virkeligheden svært ikke at tegne en direkte linje til Berlusconis vision med ansættelsen af Sacchi. Og man skal da heller ikke strække fantasien, for at forestille sig, at ledelsen i Fenway har fået en vis inspiration derfra.

Jeg har ikke lige det oplagte navn, men generelt set mener jeg stadig, at det er i Tyskland sporten udvikles mest for tiden. Skulle jeg alligevel komme op med et navn, kunne det jo være Gladbachs Marco Rose.
Annonce