Snak

Mere indhold efter annoncen
Altså, hvad skal man med reality-tv når man har AC Milan.

Fyldt med glamour når Giorgio Armani ligefrem bekræfter rygter omkring Arnault. Og Han Li, der kravler ud af busken og fortæller om det hedengangne kinesiske ejerskab til Forbes: https://www.forbes.com/sites/chloeberesford/2020/01/08/former-ac-milan-executive-david-han-wants-to-set-the-record-straight/
Armani og Arnault. Godt nok nogle prominente navne klubben kædes sammen med.

Tidspunktet vil også være fint, hvis overtagelsen kan ske i løbet af foråret. Der skal i hvert fald andre boller på suppen til næste sæson.
"Personligt er jeg egentlig helst fri for en træner som Allegri eller Guardiola. Skal man kigge omkring i Europa efter et interessant projekt, skal man kigge i retning af Liverpool.

De startede et visionært projekt anført af Klopp. En spændende træner, der havde (har) en klar profil og som praktiserede en anderledes form for fodbold, i en tid hvor alle skulle spille tiki-taka."

Vildt nok helst at være fri for de 2 trænere.
Uagtet at tiki-taka havde sin tid, så synes man jo at Pep er videre. Flot videre endda.

Man skal heller ikke glemme at Klopp har ressourcer i form af kolde kontanter som ingen i Italien kan matche. Formentlig heller ikke Juve.

Klopps projekt er gevaldigt hjulpet af en centerforsvarer der er helt i særklasse (på Cannavaro anno 2006 niveau, hvis ikke bedre), og en bundsolid målmand. Så begynder man at vinde meget.

Jeg vil ikke tage noget fra Liverpool og Klopp, men de har sateme også spenderet på det hold. Det er så Klopps fortjeneste at disse køb rent faktisk kan spille sammen.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
@lehrer
Ja, Liverpools succes er ikke noget der er trukket op af hatten.
De har (naturligvis) brugt penge på at skabe verdens pt bedste fodboldhold. Det gjorde Berlusconi (for sammenligningens skyld) også.

Som jeg ser det, er Liverpool dog det europæiske tophold der har den mest harmoniske og sammentømrede strategi.
Det giver mulighed for investeringer og det har åbenlyst givet resultater.

Jeg prøver i øvrigt ikke at tage noget fra hverken Pep eller Allegri.

Af forskellige årsager er jeg dog, personligt, helst fri for at se dem i klubben.

Pep fordi jeg mener han repræsenterer en slags fodbold der ikke rigtig hører hjemme i Milan. Derudover er han så stort et navn, at det nærmest er ham der er strategien. Det mener jeg er en kortsigtet løsning. På den måde kan han sammenlignes med Mourinho.

Allegri fordi jeg ønsker mig en træner der spiller mere underholdende.

Jeg blev fan af Milan i en tid hvor de tog verden med storm. Det blev gjort ved at skabe en en my form for fodbold, der i hvert fald adskilte sig fra calcio generelt.

Jeg ønsker mig en gentagelse af det projekt Berlusconi startede - anno 2020.
Det mener jeg ikke man gør med Pep eller Allegri.
Meget tyder på, at ledelsen er i gang med at trimme truppen yderligere.

Seneste navn er Reina, der meldes tæt på Aston Villa. Reina kontrakt udløber efter næste sæson og lykkes det at komme af med ham, vil det spare os for op mod €8,5m.

Samtidig ventes det også at Borini og Rodriguez får nye arbejdsgivere indenfor de kommende dage.

Tuttosport skriver i øvrigt, at ledelsen har besluttet at sælge Suso.
Det flugter umiddelbart med rapporter om at Pioli vælger at gå med en 4-3-1-2 mod Cagliari lørdag.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg kopierer lige fra AC Milan Support Danmarks Facebookside, som citerer Pelegatti:

PELLEGATTI: “HVORFOR I ALVERDEN BRUGER MAN ENERGI OG PENGE PÅ TODIBO NÅR VI HAR ET SÅ STORT TALENT SOM GABBIA?”

Jeg har ikke selv set Gabbia spille, men hvis han er så stort et talent, så vil det være tåbeligt at bruge penge på Todibo. Heldigvis ser det også ud til, at Todibo er på vej til Schalke.
Gabbia så fin ud i sommerens kampe. Problemet er bare at de kampe kører holdene på ca 70-80% af deres ydeevne. I U-slutrunden for Italien var han en af holdets profiler. En tanke kunne være at man vil leje Gabbia ud for at give ham kampe under bæltet, fremfor at sidde på bænken langt størstedelen af forårssæsonen. Yderligere sidder Duarte ude et par måneder endnu, så behovet for en central stopper er der.

Men der er rigtig mange rygter kørende for tiden. En sand nyhedsstorm.

Bl.a. at det er agenterne for hhv. Andreas Christensen og Daniele Rugani, som selv har henvendt sig og tilbudt sine klienter. I begge tilfælde har Boban vendt tommelfingeren nedad. Dog ikke i Simon Kjær casen, uagtet at han ikke skulle være førstevalget, så er det en profil man holder øje med frem mod lukningen af vinduet, da man i første instans kigger på salg inden køb. Det virker til at være en kortsigtet løsning, såfremt Kjær skulle komme til klubben. Det afhænger yderligere fuldt og holdent af om Milan slipper Caldara på lån til Atalanta den resterende del af sæsonen.

Umiddelbart anser jeg dog den evt. handel som uafhængig fra den ene stopper vi hele tiden har søgt. Men det er bare et gæt. Kjær har i øvrigt også ongoing forhandlinger med Sampdoria.

EDIT: Havde i øvrigt glemt at Ricky Massara og Kjær har en fortid sammen i både Palermo og Roma. Så er der i hvert fald en i klubben som kender Kjær indgående.

Piatek virker til at have et ret stort marked. Spørgsmålet er hvorvidt der er en klub der iblandt, som vil lægge de 35mio€ som Milan kræver samtidig med at destinationen er velanset fra spilleren selv. Genoa og Fiorentina er allerede hældt af bordet. Iflg. Schira har Aston Villa budt 28mio€ for Piatek, som er lige på den anden side af afskrivningsværdien samt en net løn på 3mio€ + bonus. Piatek blev betalt i one installment af Elliott sidste vinter, så har fantasi til at tro at de gerne vil have den investering tilbage.

Samme Schira kalder i øvrigt Pepe Reina til Aston Villa for et done deal. Det er meget fint at slippe for den ekstravagante hyre til Reina, selvom han er et sympatisk indslag.

Ricardo Rodriguez er blevet enig med Fenerbahce. Og det er da rigtig fint – that’s the easy part. Det typiske med Fenerbahce dog, er at de altid skal låne en helt masse uden at betale en daddel for noget som helst. Vi har allerede hældt Watfords lånetilbud af brættet tidligere i januar. Hvorfor skulle vi pludselig sige ja til Fenerbahce, hvis det ikke på nogen måder sikre os en bundet sum senest til sommer. Vi skal jo gerne kunne erstatte Rodriguez, såfremt han skal videre.

Borinis agent flasher alle Borinis valgmuligheder på Instagram.. hvorfor ikke se at blive færdig med den handel i stedet for ?

Eduardo Uram (Lucas’ agent) er I Paris. Leo vil have Lucas. Igen; jeg tvivler virkelig på at den sportslige ledelse eller Gazidis får lov til at slippe Lucas for mindre end det han er købt for. Hvis Elliott vitterligt er i gang med at sælge klubben til Arnault, kan jeg slet ikke se dem dele tilfældige gaver ud.

Lige ift. Arnault, så lyder snakken pt. på at han vil have klubben senest til juni. Braida i det tilfælde vil ikke være noget dumt move. Han blev lidt uværdigt ofret på bålet af Galliani i sin tid for at han kunne redde sin egen røv, da Barbara for alvor forsøgte at mase ham ud af klubben. Det blev så Braidas endeligt.

Løse rygter afdeling:

Suso. Monchi. En løs kobling fra Monchis tid i Roma, hvor han gerne ville have Suso? Det kunne godt ligne det. Jeg kører dog gerne Suso hele vejen til Andalusien i så fald.

Everton. En anden løs kobling om at Piateks afgang kunne materialisere en tilgang af Everton. Det lyder lidt som drømme tænkning.
Ham her har jeg selv spekuleret lidt på, om Milan kunne finde på at stikke gaflen ud efter.

Matteo Politano i Inter, som er røget ud i overskudslageret hos Conte.

Sky skriver at agenten og Milan har mødtes i dag, og fået et ja fra spilleren selv. Så får vi at se hvor det ender mellem klubberne.

En tilgang af Politano er dog også et skud fra hoften imod Suso og Castillejo. Imø særligt imod førstnævnte spanier.
Jeg er ikke den store fan af Politano, da det betyder, at vi fastholder den latterlige 4-3-3. Jeg tager imod ham med kyshånd, hvis vi kan slippe for Suso.

Politano har sådan set spillet seconda punta i Sassuolo. Jeg anser at han fint kan spille i tandem med Zlatan/Piatek.
Annonce