Bosse,
Jeg er som sådan ikke uenig i tanken bag at tage et par sæsoner, hvori man genopbygger og stiller målsætninger om trofæer mere eller mindre på standby. Men det er jo ikke en udmelding, man kan komme med i Milan. Alle ledere i klubben, ville blive lynchet offentligt. Galliani er allerede rigeligt upopulær blandt flere dele af fanskaren, og har konstant bodyguards på, fordi der tidligere er blevet kast sten osv. efter ham fra Milans ultras.
Ræsonnementet, du kommer med, er netop det som der foregår kampe i kulissen om på ledelsesplan. Barbara Berlusconis udrensning går mere eller mindre på, at skabe en fornuftig fodboldforretning. På sigt, mistænker jeg hende for at skabe et sundere Milan, som vil være mere attraktiv for eventuelle købere. Derfor sigter hun mod en mand som Sean Sogliano i Verona, som af flere omgange har bevist sig dygtig til at hente spillere i en tidlig alder, og inden et egentlig gennembrud, som deraf naturligvis ikke vil blive så omkostningsfuldt. Historierne går da også på at Sean Sogliano vil medbringe sig Juan Iturbe til Milan. En spiller, der har været meget vigtig for Verona i år, og ikke mindst passer ind i det nuværende system under Clarence Seedorf.
Det magter den nuværende leder, Adriano Galliani, ikke. Han hæfter sig stadigvæk ved, at Milan er ligeså stort som altid. Han har en usund tilgang til hvor klubben i dag befinder sig. To gange indenfor de sidste 5-6 år har han sat Milan igennem en pinefuld afgang af først Kaká, dernæst Zlatan og Silva, ganske enkelt fordi han ikke forstår hvor i landskabet Milan og italiensk fodbold befinder sig i dag. Han gør det jo ikke bare én, men to gange! Hvilke for mig beviser at Galliani ganske enkelt ikke lærer en skid, af historiens fejltagelser. Forbliver Galliani, er min klare overbevisning, at Milans situation i europæisk sammenhæng stadigvæk vil forekomme hakkende med enkelte udsving i positiv såvel som negativ retning.
Jeg tvivler ikke et sekund på, at Milan allerede besidder et stort og ganske kompetent netværk af scouts med mere. Problemet er at Galliani hellere handler hos sine gode venner, end at anvende det gode netværk af scouts vi har. Et netværk som vel og mærke sikrede os særdeles fordelagtige indkøb i form af bl.a. Thiago Silva(10mio€) og Kaká (8.5mio€). To spillere der tilsammen indbragte over 100mio€ i salgssum. De penge røg dog direkte ind for at dække det enorme underskud, Galliani havde forårsaget via hans inkompetence og manglende sans for balance i regnskaberne.
De senere sæsoner har han også handlet spillere ind på tvivlsomt grundlag, og slet ikke matchede det system som vores daværende træner, Allegri, anvendte. Galliani gjorde bestemt ikke situationen lettere for Allegri. Deraf kommer kritikken også fra Barbara Berlusconi. En særdeles hård kritik, hvor man godt kan få lidt ondt af Galliani, men vigtigst, så er den berettiget.
I mine øjne røg den forkerte leder ud, da man valgte at afskedige Ariedo Braida. Den mand var sammen med Leonardo, den som tog initiativer til at Milan erhvervede sig spillere som Silva, Pato og Kaká, der ikke var kendt af den almene mand på gaden. Jeg husker tydeligt hvordan Rivaldo måtte forklare, at Kaká ville blive en verdensstjerne, da de fleste journalister havde travlt med at grine af manden kælenavn, som betyder lort.
Lige siden Calciopoli og den globale økonomiske krise, som også satte sit væsentlig aftryk ved ejeren Silvio Berlusconi, har Galliani ikke kunnet finde fodfæste. Berlusconi kan og vil ikke længere bare dække de massive underskud, og med FFP, kom en problemstilling yderligere til Galliani, som han ikke har kunnet håndtere.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes Galliani skal ud af klubben. Helst går han selv. Det virker ikke til at Galliani har ændret sit sind siden 1986 hvor Milan købte dem man lystede, og tilsyneladende ikke forstår at tage nye tiltag. Han er for stædig. Milan vil først fra sommeren af kører med noget så revolutionært som et transferbudget(!), og et max for antal lønkroner, der må bruges i disse handler. Hvis ikke Barbara havde sparket den gamle i røven, ville han aldrig nogensinde indføre restriktioner, som reelt set vil begrænse ham. Det er han alt for stædig og ærekær til at ville gøre. Avisen La Stampa kørte en historie om et transferbudget på 25mio€, og det virker måske lidt højt sat for mig.
Seedorf har desuden allerede peget på emner, César fra Ponte Preta, Dória fra Botafogo og Éderson Silva fra Atlético Paranaense. Kender ikke den første, mens jeg bestemt synes de to sidstnævnte er interessante, og passer ind i den tankegang, der er nødvendig i dagens Milan.
Det blev en længere afhandling, men som fan af klubben, er det naturligvis et område som både interesserer og irriterer mig.
Jeg er som sådan ikke uenig i tanken bag at tage et par sæsoner, hvori man genopbygger og stiller målsætninger om trofæer mere eller mindre på standby. Men det er jo ikke en udmelding, man kan komme med i Milan. Alle ledere i klubben, ville blive lynchet offentligt. Galliani er allerede rigeligt upopulær blandt flere dele af fanskaren, og har konstant bodyguards på, fordi der tidligere er blevet kast sten osv. efter ham fra Milans ultras.
Ræsonnementet, du kommer med, er netop det som der foregår kampe i kulissen om på ledelsesplan. Barbara Berlusconis udrensning går mere eller mindre på, at skabe en fornuftig fodboldforretning. På sigt, mistænker jeg hende for at skabe et sundere Milan, som vil være mere attraktiv for eventuelle købere. Derfor sigter hun mod en mand som Sean Sogliano i Verona, som af flere omgange har bevist sig dygtig til at hente spillere i en tidlig alder, og inden et egentlig gennembrud, som deraf naturligvis ikke vil blive så omkostningsfuldt. Historierne går da også på at Sean Sogliano vil medbringe sig Juan Iturbe til Milan. En spiller, der har været meget vigtig for Verona i år, og ikke mindst passer ind i det nuværende system under Clarence Seedorf.
Det magter den nuværende leder, Adriano Galliani, ikke. Han hæfter sig stadigvæk ved, at Milan er ligeså stort som altid. Han har en usund tilgang til hvor klubben i dag befinder sig. To gange indenfor de sidste 5-6 år har han sat Milan igennem en pinefuld afgang af først Kaká, dernæst Zlatan og Silva, ganske enkelt fordi han ikke forstår hvor i landskabet Milan og italiensk fodbold befinder sig i dag. Han gør det jo ikke bare én, men to gange! Hvilke for mig beviser at Galliani ganske enkelt ikke lærer en skid, af historiens fejltagelser. Forbliver Galliani, er min klare overbevisning, at Milans situation i europæisk sammenhæng stadigvæk vil forekomme hakkende med enkelte udsving i positiv såvel som negativ retning.
Jeg tvivler ikke et sekund på, at Milan allerede besidder et stort og ganske kompetent netværk af scouts med mere. Problemet er at Galliani hellere handler hos sine gode venner, end at anvende det gode netværk af scouts vi har. Et netværk som vel og mærke sikrede os særdeles fordelagtige indkøb i form af bl.a. Thiago Silva(10mio€) og Kaká (8.5mio€). To spillere der tilsammen indbragte over 100mio€ i salgssum. De penge røg dog direkte ind for at dække det enorme underskud, Galliani havde forårsaget via hans inkompetence og manglende sans for balance i regnskaberne.
De senere sæsoner har han også handlet spillere ind på tvivlsomt grundlag, og slet ikke matchede det system som vores daværende træner, Allegri, anvendte. Galliani gjorde bestemt ikke situationen lettere for Allegri. Deraf kommer kritikken også fra Barbara Berlusconi. En særdeles hård kritik, hvor man godt kan få lidt ondt af Galliani, men vigtigst, så er den berettiget.
I mine øjne røg den forkerte leder ud, da man valgte at afskedige Ariedo Braida. Den mand var sammen med Leonardo, den som tog initiativer til at Milan erhvervede sig spillere som Silva, Pato og Kaká, der ikke var kendt af den almene mand på gaden. Jeg husker tydeligt hvordan Rivaldo måtte forklare, at Kaká ville blive en verdensstjerne, da de fleste journalister havde travlt med at grine af manden kælenavn, som betyder lort.
Lige siden Calciopoli og den globale økonomiske krise, som også satte sit væsentlig aftryk ved ejeren Silvio Berlusconi, har Galliani ikke kunnet finde fodfæste. Berlusconi kan og vil ikke længere bare dække de massive underskud, og med FFP, kom en problemstilling yderligere til Galliani, som han ikke har kunnet håndtere.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes Galliani skal ud af klubben. Helst går han selv. Det virker ikke til at Galliani har ændret sit sind siden 1986 hvor Milan købte dem man lystede, og tilsyneladende ikke forstår at tage nye tiltag. Han er for stædig. Milan vil først fra sommeren af kører med noget så revolutionært som et transferbudget(!), og et max for antal lønkroner, der må bruges i disse handler. Hvis ikke Barbara havde sparket den gamle i røven, ville han aldrig nogensinde indføre restriktioner, som reelt set vil begrænse ham. Det er han alt for stædig og ærekær til at ville gøre. Avisen La Stampa kørte en historie om et transferbudget på 25mio€, og det virker måske lidt højt sat for mig.
Seedorf har desuden allerede peget på emner, César fra Ponte Preta, Dória fra Botafogo og Éderson Silva fra Atlético Paranaense. Kender ikke den første, mens jeg bestemt synes de to sidstnævnte er interessante, og passer ind i den tankegang, der er nødvendig i dagens Milan.
Det blev en længere afhandling, men som fan af klubben, er det naturligvis et område som både interesserer og irriterer mig.