Kender I til ham Dani Olmo?
Det er en spiller vi har haft i kikkerten i flere sæsoner. I hvert fald var der tale om ham allerede i Mirabellis tid, hvor man kiggede nærmere på en række spændende navne i Dinamo Zagreb.
Faktisk var der tale om et bytte mellem Halilovic og ham (pudsigt nok indgik Olmo som en del af handelen der sendte kroaten til Barcelona i sin tid).
Olmo var den (vel nok) største oplevelse på det spanske U21 hold der blev europamestre sidste år.
Jeg kan ikke påstå, at jeg har set mange kampe med ham. Men jeg har fulgt en del med i omtalen af ham.
Han spiller typisk som 8er i en 4-3-3 i Dinamo, omend de er ret fleksible i deres system. Han er også brugt som 10er i en 4-2-3-1. Samme position indtager han for U21 landsholdet. Derudover har han fået fuld debut for Spanien, hvor han scorede i sin første kamp.
Umiddelbart er han kendt for sin fart med bold (noget vi mangler), gode teknik og et fint overblik for sin alder. Jeg har flere gange set ham sammenlignet med Kevin de Bruyne.
Mit bud er, at han ses som erstatning for Paqueta. Det efterlader så spørgsmålet om formation.
Med Rebic optræden onsdag aften, mener jeg dog det ville være super interessant at se en 4-3-3 med netop Rebic og Leao på kanterne af Zlatan.