Snak

Mere indhold efter annoncen
Enig. Men jeg savner også ganske simple direktioner fra Pioli, som omhandler at beskytte det centrale rum i defensive omstillingsfaser.

De løsriver sig alt for hurtigt centralt for at gardere ind, for en back eller kant. Og den centrale makker flytter sjældent sig med over, hvorfor der er oceaner af plads centralt.

Som sagt tidligere foretrækker jeg at vi ender i dueller fra indlæg mod Kjær og Romagnoli, end at modstanderen kommer blæsende i fuld firspring direkte imod dem med fart.
Vitiello, Schita mfl underretter om at Milan og Sevilla er enige omkring transferen af Suso på lån med option, der bliver obligatorisk ifbm et vist antal optrædener.

Så må vi se om der kommer en central midtbanespiller ind. Det behøves virkelig hvis det er denne måde man vil spille på fremadrettet.
Var jeg Pioli gik jeg tilbage til en 4-3-3 med Castillejo og Rebic på wings.
Tidligere har problemet været, at de to wings spillede alt for langt fra mål. Det bliver næppe tilfældet med de to.


Jeg synes, det er ret svært med de formationer. Ovenstående vil give en bedre balance, men vi har ikke haft succes med 4-3-3 bortset fra lidt under Rino.

Zlatan har altid været bedst med en makker, fordi han er så god til at dække bolden af. Det vil kræve, at Rebic og Castillejo er tættere på ham.

Jeg så kun anden halvleg i går, og der synes jeg, at jeg bed mærke i, at vores wings stadig er et stykke fra angriberen. Castillejo er hurtigere end Suso, men det er sjældent, at han selv kommer til afslutning.

Ellers er 4-2-3-1 en mulighed, hvor den offensive midt (Leao eller Hakan) skubbes en position længere frem. Når Bennacer er så flagrende, som han er, skal hans 6´er makker forstå, at han er balancespilleren. Jeg ved ikke, om Kessie forstår den rolle.

Ps. Hvordan var den forlængede spilletid, da jeg gik i seng efter den ordinære spilletid.
Zlatan har altid været bedst med en makker, fordi han er så god til at dække bolden af. Det vil kræve, at Rebic og Castillejo er tættere på ham.

Helt enig - og det er også grunden til netop, at spille med typer som Castillejo, Leao og Rebic på kanterne. De er i langt højere grad garant for løb i boksen.

Jeg så kun anden halvleg i går, og der synes jeg, at jeg bed mærke i, at vores wings stadig er et stykke fra angriberen. Castillejo er hurtigere end Suso, men det er sjældent, at han selv kommer til afslutning.
Det kan man sige er fordelen ved at spille med tre på midten - wings har ikke de samme defensive pligter.

Når vi spiller med to angribere og to centralt på midten, er det livsnødvendigt, at vores wings giver den defensive balance.

Men jeg er helt klart enig i din præmis (hvis jeg forstår ret); vi har behov for folk i feltet og omkring vores 9er. Det kan komme fra wings og selvfølgelig også fra den centrale midt. Ellers kommer vi til at slå bold op på Zlatan og that´s it.

En anden fordel ved at spille med tre på midten er, at mezzalaen i boldsiden, kan dække af ved offensive løb fra backs. Noget som i alle højeste grad er relevant, med to backs der dels tager masser af offensive løb og som ikke mindst ikke just har deres force i defensiven.

Jeg har klart et holdning til, at 3-5-2 ville være det bedste for holdet. Det kræver dog at vi henter mindst én ekstra CB. Det kommer ikke til at ske i dette vindue.
Enig. En 3-5-2 eller 3-4-1-2 (som Atalanta spiller) er også spændende. Med færre defensive pligter vil Conti og Theo kunne være mere offensive.

Til gengæld er jeg i tvivl om Romagnoli i 3-5-2. Han er en boldspillende stopper. Alternativt skal han være den centrale i bagkæden.

Når jeg ser på bl.a. Juves gamle bagkæde med Chiellini, Bonucci og Barzagli, så er de to på siden duelspillere, mens Bonucci er manden med bolden i opspillet. Det er lidt det samme i Inter med Skriniar-De Vrij-Bastoni/Godin. Det er selvfølgelig Contes måde at spille på.



Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvis jeg må komme med noget input omkring tremandsforsvar...

Jeg var og er også kæmpefan af det - og det fungerer mestendels også godt i Inter. Men noget jeg hurtigt lærte var, at en god midterforsvarer i et tomandsforsvar ikke nødvendigvis oversætter sig til samme gode midterforsvarer i et tremandsforsvar.

De Vrij og Skriniar har virkelig taget det til sig (især hvis sidstnævnte spiller i højresiden), men Godín - som i mange år har været blandt de bedste på sin plads - har haft alvorlige problemer og så småt er fortrængt af unge Bastoni.

Jeg synes personligt, at Romagnoli er en fantastisk midterforsvarer, og der er selvfølgelig alle muligheder for, at han også kan fungere i et tremandsforsvar. Det er bare langt fra givet det også er tilfældet.

Endvidere har man i et tremandsforsvar jo også brug for typen De Vrij/Bonucci/Acerbi, der både kan i duellerne, men som også kan fordele spillet. Den spiller har jeg svært ved at få øje på i jeres nuværende trup, må jeg være ærligt at sige.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Jeg tænker heller ikke, at Musacchio eller Kjær vil klare sig særligt godt i et tremandsforsvar.

Hvis Allegri kommer til sommer, bliver det alligevel ikke aktuelt.
@flying
Meget enig i dine betragtninger. Jeg skal ikke gøre mig klog på Godins kvaler, men det er helt klart en omvæltning. Den anden vej, har vi selv haft Caldara i stald der syntes, at have svært ved at tilpasse sig en fire-back kæde.

Min kommentar omkring 3-5-2, skal egentlig også ses i et lidt større perspektiv. Som jeg skriver, anser jeg at det kræver tilgange af visse spillertyper. Og som du påpeger, mangler vi en regulær libero som type. Denne kan måske være fundet i Leo Duarte, men han sidder jo ude med skade.

Når jeg alligevel mener, at en 3-5-2 bør være interessant i Milan-regi (på sigt), drejer det sig mere om det overordnede trup vi har. Her er det vist klart for de fleste, at vores backs klart har deres styrker i det offensive. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at Theo er den bedste offensive back i ligaen og nok Top5 i Europa lige nu.

Samtidig har vi heller ikke midtbanen til at spille med en central to-mands akse.

Og helt i front, er vores 9ere bedst når de har folk omkring sig. Det kan også opnås med 4-3-3, som jeg anser som det mest pragmatiske valg lige nu.
Djævlen ligger dog, i den forbindelse, i detaljen. Det er super vigtigt, at spillet et bygget op omkring, at de to wings har et udgangspunkt højt i banen.

Det dur ikke at man, som Gattuso, pålægger dem tunge defensive byrder. I hvert fald ikke hvis man vil spille offensiv fodbold.
Meget enig. Jeres backs vil gerne frem, og selvom jeg nu også synes, Hernandez er god i defensiven også, så kan han mere fremadrettet. Men materialet er jo i høj grad nødt til at definere taktikken, og jeg mener I har nogle mangler, før I kan sadle om. Ikke kun mangler I, efter min mening, typen ´De Vrij/Bonucci/Acerbi´, men I har vel heller ikke en rendyrket mediano eller - i den perfekte verden - en regista. Når jeg kigger på jeres midtbanespillere, så ser jeg ingen oplagte bud (ret mig endelig, hvis jeg tager fejl).

Det er vel næsten en nødvendighed at spille med enten en mediano eller en regista i en 3-5-2/3-4-3.

Når jeg kigger på jeres trup, så er det næsten lige før, en 4-3-1-2 kunne fungere mest hensigtsmæssigt. Det skaber både plads til Hernandez og Conti, gør livet ikke sværere for Kjær og Romagnoli, giver Zlatan en makker at arbejde sammen med og skaber plads til, at Canhanoglu kan spille hvor han, efter min mening, er bedst - nemlig op som 10´er. Samtidigt pålægger det jeres centrale midtbane ikke andre opgaver end to-vejs arbejde.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Jeg er også mest hooked på 4-3-1-2.

Zlatan og Rebic fremme, Leao som 10´er, central midt med Bennacer-ny mand som regista-Hakan/Krunic, Theo, Romagnoli, Kjær og Conti.

Det var den formation, Allegri brugte med Zlatan, Robinho og Boateng. Den giver også mulighed for, at backerne skaber bredden, og det er om noget dét, Theo og Conti kan.

Kan vi mere eller mindre beholde den nuværende trup og supplere den med en dygtig regista og en bedre makker til Romagnoli, så tror jeg, vi har bedre muligheder for top4.
Annonce