Snak

Mere indhold efter annoncen
...men I har vel heller ikke en rendyrket mediano eller - i den perfekte verden - en regista.

Nej, en sådan type findes der ikke. Jeg vil dog påstå, at det heller ikke, som sådan, er en nødvendighed i en 3-5-2. 3-4-3 er, i mit univers, en ganske anden historie, da man spiller med to centralt.
Her mener jeg ikke man for alvor kan forvente succes uden en dygtig mediano - præcis som med 4-4-2.

I Bennacer har vi en hybrid - modelleret på Torreira, kan man egentlig sige. Det var i hvert fald Giampaolos måde at fortolke 6eren i dén ligning. Det mener jeg egentlig sagtens kan fungere, når det er i samspil med to 8ere.

På en to-mands midtbane, skal han være playmaker og have en dygtig og klog balancespiller ved siden af.

Men det er rigtigt, at han ikke giver helt samme defensive dækning som fx Bakayoko, der var virkelig god i rollen. Noget kunne tyde på, at vi også søger en lignede type - pt personificeret i Florentino Luis. Om vi så har held med at hente ham, er en ganske anden snak.

Når jeg kigger på jeres trup, så er det næsten lige før, en 4-3-1-2 kunne fungere mest hensigtsmæssigt.
Jeg er ikke nødvendigvis uenig. Jeg har det dog lidt stramt med balancen i systemet. Ikke mindst backs er så offensive som de er.
Det ville i hvert fald kræve en mere rendyrket mediano og ikke mindst en Kessíe med spilforståelse. Sidstnævnte kan til del håndteres ved at erstatte ham med Krunic.

Og det er jo reelt også det system truppen er handlet ind til at matche. Som jeg ser det, passer truppen dog lige så fint til 4-3-3.
Jeg har umiddelbart svært ved at se Leao som 10er. I mit univers er han og Rebic hinandens alternativer. De er begge "Robinho" i Allegris fortolkning i sin tid.

Fordelen ved en diamant på midten, kunne dog samtidig være, at vi ikke skulle opgive tanken om en Paqueta der blomstrede.
Suso fløj i øvrigt til Spanien fra Linate i dag, så nu kan det kun være et spørgsmål om tid før han er fortid.

Vi skal i øvrigt til at heppe på Sevilla, i det aftalen bliver permanent, såfremt andaluserne formår at kvalificere sig til CL.

Det er virkelig nøglen til noget bevægelse på markedet at vi kommer af med Suso for bestandigt. Det giver et meget væsentligt capital gain ift FFP, hvilke giver os noget manøvrerum.

Lad os virkelig håbe på, at vi har set Suso i en Milan-trøje for sidste gang.

Suso har dog altid slået mig som en sympatisk fyr, så jeg ønsker ham selvfølgelig alt held og lykke i Sevilla.
Arnault-sagen er i øvrigt en meget pudsig én af slagsen.

Der kommer talrige (og meget kategoriske) benægtelser af enhver form for interesse fra hovedpersonerne selv. Senest i skikkelse af Antoine Arnault der siger, at hans familie på ingen måde er interesseret i sport som en del af forretningen.

Benægtelser er en almindelig del af den slags forløb, men her er det tale om et dementi uden nogen form for tvetydighed eller rum for fortolkning. I det lys ville det være ekstremt overraskende hvis Arnault-familien pludselig stod som ejere.

På den anden side er vedvarende og meget specifikke rapporter om NDAer, direkte udsagn fra Braida m.m.

Skal der være nogen form for hold i sagen, ryger mine penge på @lentinis tese; LVMH kommer til at indgå i et strategisk partnerskab a la hvad man har set med Allianz og Adidas i Bayern.

Der er dog næppe nogen tvivl om, at Elliotts horisont er relativt kort herfra. De venter givetvis på grønt lys omkring et stadionprojekt og så tror jeg det kommer til at gå rimelig stærkt.
Jeg vil dog påstå, at det heller ikke, som sådan, er en nødvendighed i en 3-5-2.

Efter min mening, fungerer en tremands midtbane bedst, hvis der er mindst én kreativ, boldfast type, som hele tiden gør sig spilbar - typen Pirlo, om du vil. Efter min bedste overbevisning har I for det meste boks-til-boks typer i jeres trup.

Men det er jo smag og behag.

Jeg har det dog lidt stramt med balancen i systemet. Ikke mindst backs er så offensive som de er.

Korrekt. Derfor skal der også være typen Van Bommel/Gattuso på banen på samme tid, der holder lidt igen og dækker for den (eller de) backs, der er gået med frem. Jeg mener dog, at I i Krunic (som du nævner) og *gys* Biglia har to spillere, der kan netop det.

Jeg er nemlig meget enig i dit besyv, at I i Conti og især Hernandez har nogle potentielt enormt farlige våben, hvorfor det giver mening til dels at skabe noget omkring det. Jeg kunne dog godt ´frygte´, at man vil kvæle de to spilleres fremadrettede drift, hvis de har to fløjspillere foran sig. Især Hernandez nyder godt af at have en motorvej, så det er jo bare med at skabe det for ham.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Efter min mening, fungerer en tremands midtbane bedst, hvis der er mindst én kreativ, boldfast type, som hele tiden gør sig spilbar - typen Pirlo, om du vil.

Helt enig.
Det mener jeg nu og så Bennacer (som type) er - altså en playmaker, uden nødvendigvis at være meget rendyrket regista. Det er Brozovic vel for så vidt heller ikke (?). Ingen yderligere sammenligning naturligvis - Bennacer er et væsentligt talent, men har et stykke op til at blive en etableret spiller.

Men han er typen der falder ned i banen, gør sig spilbar, fordeler bolde og tager trækket med bolden for at skabe plads. At han så er ganske habil defensivt (faktisk bedre end Brozovic målt på tacklinger og interceptions), anser jeg som et plus.

Det sagt, så er typen som ham, Brozovic, Torreira, Jorginho m.fl. vel snarere normen i dag, fremfor en ren regista. I de store klubber kan jeg egentlig kun se Juventus der spiller med en rendyrket kreativ 6er (Pjanic) - jeg kan selvfølgelig have overset nogen.

Men det bliver selvfølgelig hurtigt en noget større snak med mange nuancer. Er der overhovedet plads til specialister a la Pirlo i "moderne" fodbold? Den klassiske trequartista er også en uddøende race og meget få hold benytter sig af netop denne type spiller.

Det er i det store hele også et spørgsmål om at sammesætte midtbanen, så der findes de kompetencer tilsammen. Antager at det netop er tanken bag jeres køb af Eriksen (som jeg i øvrigt mener er en kæmpe gevinst).

Hos os har vi egentlig tre spillere til den position (venstre mezzala); Hakan, Bonaventura og Paqueta.

Midtbanen med Pirlo fungerede også udelukkende fordi Gattuso var så eminent til at lukke rummene af og gøre op for førstnævntes defensive mangler.

For mig at se, er balancespilleren nøglen til en succesfuld tre-mands midtbane. Man kan mene, at I måske betalte "over toppen" for Barella, men spillere som ham, er bare ikke nogen der hænger på træerne. I mit perspektiv, helt klart den spiller jeg er mest "misundelig" på, at I har hentet.

Den spiller mangler vi i Milan - så er det egentlig ligegyldigt om vi spiller med to eller tre centralt.

Det at der, rent numerisk, er tre midtbanespillere, er ingen garant, hvis de bliver fanget i omstillinger gang på gang (host host, Kessíe).

Krunic viser noget af den spilintelligens - vores træner synes bare ikke at foretrække ham.

Jeg kunne dog godt ´frygte´, at man vil kvæle de to spilleres fremadrettede drift, hvis de har to fløjspillere foran sig.

Igen, helt enig. Og det er jo netop det problem der i høj grad var personificeret i Suso. Han stod nærmest og krammede stregerne og ventede på, at få bolden med ryggen mod mål.

Som jeg ser det, kan en dynamisk og udfordrende wing omvendt også være med til at skabe plads på ydersiden, med masser af løb ind i boksen.
Her er det naturligvis essentielt hvilke spillertyper vi benytter os af. I mit univers, ville Leao, Castillejo og Rebic netop være garant for at skabe disse rum.

Faktisk så vi i en kort periode under Gattuso, at han fik banket ind i Susos hoved, at han skulle trække mere ind i banen - også uden bold. Det gav virkelig meget plads til Calabria, som (efter min mening) havde sin bedste spillemæssige periode netop der.

Så ja, wings kan sagtens være en hæmsko for en offensiv back. Jeg mener dog også, at det kan være det modsatte. Herunder er det naturligvis trænerens fornemste opgave, at instruere sine spillere i netop disse spilscenarier.
Hertha Berlin har været forbi med et bud på 27 millioner + bonusser for Piatek. Sælg, hvis man har en erstatning i baghånden.
Opdatering: Piatek er taget til Berlin for at forhandle personlige vilkår på plads.

Nahitan fra Cagliari er på vej til West Ham for et dundrende beløb på 40 millioner. 12 af disse skulle være øremærket til at hente Krunic til Sardiniens. Det bliver nok ikke aktuelt.

Florentino Luis-rygtet vil ikke dø, men det ser usandsynligt ud. Ydermere skulle vi være igang med at hente en Saelsmaekers fra Anderlecht. Håber han kan mere end hvad navnet antyder på en fodboldbane.

Slutteligt er alt pakket og klart til at trykke på Robinson-knappen, hvis RR tager til PSV.
Sempre Milan.
RR til PSV på lån med købsoption. Det indbringer os i alt 6 millioner euro.
Piateks skifte til Berlin er tæt på afsluttet.
Nahitan Nandez spøger i Milan. Mon Krunic indgår som del af en potentiel handel?
Sempre Milan.
Han virker spændende ham Nahitan Nandez. Gjorde det godt mod Inter i weekenden. Lidt samme type som Bennacer med masser af energi. Han vil kunne gøre sig som højre mezzala, men det vil også betyde, at vi skal have en stærk 6´er ind.

Vi har ikke råd til Tonali, men en midtbane med Bennacer, Tonali og Nandez ville være klasse.
Nogen idé om hvad Tonali koster da?
Sempre Milan.
Annonce