Jeg har egentlig været ret afklaret med en Gigio-afgang ganske længe. Den bunder i en nøgtern erkendelse af den økonomiske situation omkring FFP, Milan befinder sig i. Og den situation er uafhængig af et eventuelt ejerskift, idet en evt ny ejer vil stå foran samme problematikker som den nuværende. Den situation gør at vi ikke kan planlægge specielt meget fremadrettet, og må tage notits af vores positionering i de gældende transfervinduer og yderligere optimere de aktiver vi nu engang ligger inde med.
Trods jeg finder Gigio som en lettere sky, charmerende og venlig personlighed krydret med et stort talent, er han også min guldgris ift at udnytte aktiverne bedst muligt for the benefit af Milan. Følgeeffekterne af et capital gain på Gigio, vil også være en løsrivelse fra en lønpost på over 10mio€ brutto. Den samme lønpost skrumper dog også arvtagerne væsentligt ind, fordi Raiola vil lede efter lønforhøjelsen. Og så er vi nede på et fåtal af klubber.
Det vil give Maldini og Boban noget råderum at arbejde med.
En anden jeg har kikkerten imod er Calabria. Sidste sommer havde han bud fra klubber som var villige til at smide 20mio€ for ham. Jeg kunne godt være fristet ved at gå efter Darmian som arvtager, fordi man så effektivt går efter et alternativ til begge back positioner, som modsat konkurrenterne har sin styrke i det defensive. Endvidere vil han tælle som homegrown. Gazidis´ politik vil nok effektivt sætte en stopper for en sådan rokering, selvom det imø ville være et logisk og smart valg.
Yderligere er jeg enig i Kjær betragtningen. Han har været et upgrade, og hans lange aflevering frem på Zlatan sidder ofte lige i skabet, som er en del af Kjærs spil, som er ganske voldsomt undervurderet. Jeg benægter ikke at have tunnelsyn på Silva, fordi det har jeg. Det eneste han mangler er Nestas elegance i sine bevægelser, og så ville han imo have været den perfekte stopper. Jeg skaber mig dog ikke tosset såfremt Milan beslutter sig for at gøre Kjærs ophold i klubben permanent.