I Italien vinder man ikke noget med talenter. Alle topholdenes største profiler er de rutinerede og prøvede spillere.
Jamen, det ene udelukker jo ikke det andet. Blot fordi man udvikler talenter, behøver man jo ikke udelukkende at gøre det.
Men hele præmissen for at have etablerede profiler på sit hold er, at man har økonomien til at hente og aflønne spillere fra øverste hylde. De kommer jo ikke bare og banker på døren med tilbud om gedigen lønnedgang, blot fordi Allegri sidder på bænken.
Her handler det om nyt stadion og at Gazidis får fingeren ud af røven og lukker nogle aftaler der er Milan værdige.
Kommer den del på plads, er der vel næppe tvivl om, at klubben også tilføjer nogle
champions. Men det kan bare ikke ske før det økonomiske grundlag er på plads. Og jeg kan heller ikke forestille mig, at Rangnick, i et sådant scenarie, ville have indvendinger mod at hente topnavne (såfremt de passer ind i konceptet). Enhver træner ønsker vel at vinde.
Jeg vil dog påstå, at man ikke kan drive fodboldklub som vi gjorde i 80erne og 90erne, hvor strategien går på at støvsuge markedet for stjerner. Ja, se bare hvad der er sket med Man City og mon ikke PSG bliver kigget gevaldigt efter i sømmene også?
Dermed er det en regulær nødvendighed, at man a) kan finde de største talenter, b) kan tiltrække dem og c) kan udvikle dem. Det kræver et helt klart koncept hele vejen igennem klubben.
Allegri har en regulært dårlig track record med at udvikle unge spillere. Desuden er hans stil ikke noget der rimer på den erklærede strategi om at være et underholdende fodboldhold.
Jeg har i øvrigt svært ved at finde logikken i, at Zlatan kun bliver hvis der kommer et etableret trænernavn (hvilket jeg nu også vil mene Rangnick er). Hvorfor så komme til klubben med Pioli ved roret?
Det der med at tro, at det hele løser sig med etablerede spillere og en "toptræner" ved roret, mener jeg også er en fejltagelse.
Se på det der vel er verdens bedste hold lige nu, Liverpool.
De gik også for en "spændende" træner. Men han kom med et fuldstændig fasttømret koncept og en strategi som klubben har taget til sig. Det betyder at man finder spillere der passer ind og som dermed bliver en del af en "enhed".
Det samme kan siges om hold som Atalanta og Lazio, hvis vi skal kigge mod "egne" breddegrader. De fungerer så godt, fordi de enkelte spilleres kompetencer matcher (mere eller mindre) 1:1 med spilkonceptet. Samtidig ved alle præcis hvad deres roller er og de har en virkelig god intern forståelse.
Immobile udtalte i dag (selvfølgelig med et glimt i øjet), at Luis Alberto kender ham bedre end hans egen kone.
Og det er netop dét der tiltrækker mig ved Rangnick - han kommer med en samlet pakke. Et koncept, en filosofi og en strategi. Nuvel, det kræver naturligvis, at klubben omfavner denne strategi, men hvorfor skulle man ellers kigge den vej?