Snak

Mere indhold efter annoncen
Det er jeg ikke enig i.

Desuden er der så mange antagelser og præmisser, som vi almindeligt dødelige reelt ikke kender til.

Hvis beslutningen fra Elliott og Gazidis har været, at man ikke kunne arbejde sammen med Maldini og Boban, skal en CEO naturligvis ikke involvere medarbejdere i rekrutteringen af deres erstatning.

Derudover er det ikke bekræftet, at Gazidis rent faktisk har kontaktet Rangnick. Og hvis han har, er der ingen der siger, at det nødvendigvis er som Piolis erstatning.
Nogle medier har i hvert fald skrevet, at Rangnick skulle være tiltænkt en udelukkende administrativ rolle a la den han pt besidder i Red Bull imperiet.

Der er næppe nogen tvivl om, at Maldini og Boban ikke har været enige i Elliotts strategi. Det har været tydeligt omkring fx Modric og andre profiler i samme kategori.

Og hvis de ikke kan forene deres kræfter bag den strategi der er udstukket, er det egentlig en meget naturlig udvikling.

Én ting er i hvert fald sikkert; Rangnick passer som fod i hose i Elliotts strategi.

Det kan vi som fans synes om hvad vi vil. Men når dagen er omme er det ejernes beslutning. Og vi kan i øvrigt være helt sikre på, at vi ikke bliver genrejst hvis der er uenighed på ledelsesgangene.

Dette er ikke en forsvarstale for Elliott og Gazidis. Jeg mener blot, at Bobans handlinger, isoleret set, ville have affødt en fyring på de fleste arbejdespladser.

Og jeg kan egentlig sagtens forstå hvis Elliott har valgt at skille sig af med både Boban og Maldini udefra en tese om at de ikke bakker op om strategien.

Det må en hver organisation kræve af sine ledende medarbejdere.

Derudover er jeg meget uenig i, at Elliott ikke skulle være bedre end Li. Sidstnævnte havde på ingen måde midlerne til at drive en fodboldklub. Det har Elliott. Fx er planerne om et stadionbyggeri allerede i en meget fremskreden fase og pengene til investeringen er der.

Men vi lider under mange års fejlslagen strategi ift at skabe et kommercielt fundament. Det kan ingen ejere ændre på - uanfægtet hvor stor deres pengetank er.

I den historie er fortsat en stor kritik af Gazidis. Det hører dog med, at vi rent faktisk har fået to nye sponsorer - Skrill som er en betalingsplatform i stil med PayPal og Roinvest som er en investeringsplatform. Mig bekendt er der dog ikke meldt noget officielt ud omkring aftalernes størrelse.
Elliot besidder en naiv idé om, at Milan kan gøre som Leipzig. Det er i mine øjne slet ikke realistisk, fordi der er enorm stor forskel på italiensk og tysk fodbold. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at en italiensk klub kan få succes med at satse på talentudvikling. Det har ingen andre italienske topklubber haft succes med.

Som jeg forstår det, vil Rangnick have en rolle a la den, Ferguson havde i United med det fulde sportslige ansvar.

Min interesse for Milan ryger på standby, hvis vi skal være en udviklingsklub.

De spillere, som jeg gider kigge på - eksempelvis Zlatan - vil være fortid til sommer under en ny sportslig ledelse. Jeg tvivler på, at Rangnick vil forlænge med Zlatan, hvis han får ansvaret.
Elliot besidder en naiv idé om, at Milan kan gøre som Leipzig.

Det er jo ret beset motivtolkning. Indtil videre kan vi konstatere, at Elliott har sanktioneret både Zlatan og Kjær. Begge har været en stor succes og det ville vel undre hvis Elliott og Gazidis ikke også kan se det.

Som jeg forstår det, vil Rangnick have en rolle a la den, Ferguson havde i United med det fulde sportslige ansvar.

Det går der i hvert fald rygter om. Vi må acceptere præmissen om, at medierne gætter løs baseret på deres egne antagelser.

Di Marzio. Romano og Schira melder om dialog, men har ikke yderligere detaljer (mig bekendt).

Gazidis var I dag ude og give fuld støtte til Pioli. Der er rapporter om, at det samme skete under Gazidis´ møde med truppen i går.

Det kunne også pege i retning af en model med Rangnick i Bobans rolle.

De spillere, som jeg gider kigge på - eksempelvis Zlatan - vil være fortid til sommer under en ny sportslig ledelse.

Det kan meget vel være. Flere medier melder dog om, at både Gazidis og Elliott ønsker at beholde Zlatan. Faktisk også efter han er stoppet som aktiv.

Det er dog spekulationer - præcis som det er, at en ny sportslig ledelse ikke ønsker ham.
Dagens lineup: Begovic; Conti, Gabbia, Romagnoli, Hernandez; Kessie, Bennacer; Castillejo, Calhanoglu, Rebic; Ibrahimovic.

Man kan hæfte sig ved, at Gabbia er foretrukket fremfor Musacchio, som nok skal indstille sig på en ny arbejdsgiver til sommer.

Jeg er fandme spændt på at se hvordan holdet reagerer ovenpå al det kaos de seneste uger har bragt, med corona, aflyste kampe, offentlig mudderkastning på ledelsesgangene og ikke mindst myriader af rygter og spekulation omkring fremtiden.
Hvad sker der.. Hernandez burde have scoret, og så er han skyld i målet! Hvad er det for et tilbageløb?!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Shit hvor er det skidt forsvar!
Både skidt af Theo og Bennacer. Alt for passivt spil.
Conti, Romagnoli og Gabbia står også bare og kigger fodbold.
Der er intet tempo i denne kamp..
Var det der en joke? KOM NU ZLATAN!
Annonce