Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg ser det umiddelbart som en kendsgerning, at Rangnick bliver ny manager. Hans nuværende stilling i RB koncernen er allerede besat.

Mit bud er, at mødet handler om transferstrategi.
Det må vi håbe. Ellers ligner det endnu en sæson som de foregående 7-8 stykker.
Ellers ligner det endnu en sæson som de foregående 7-8 stykker.

Tja, jeg er nu ikke helt så pessimistisk som dig. Men det kan naturligvis sagtens vise sig, at du får ret. Og det kan det selvfølgelig også med Rangnick ved roret.

Sidste år blev det til en 5. plads og, som bekendt, var vi kun få minutter fra en CL-plads.

Jeg mener vi klart står et bedre sted i dag end vi gjorde ved udgangen af sidste sæson (rent trup- og ledelsesmæssigt), til trods for fiaskoen med Giampaolo.

Alt tyder også på, at vi har en væsentlig sum tilgængelig til at styrke truppen yderligere.

Det er naturligvis alt for tidligt, at spå om næste sæson. Men jeg ser umiddelbart ikke mange sorte skyer hænge over klubben.
I disse tider med begrænset fodboldudbud, har jeg set en del Bundesliga (ja, hvad ellers).

Bl.a. har jeg set alle Leipzigs kampe.

Det er godt nok en gang spændende fodbold de spiller; super direkte, høj intensitet, tungt pres hele kampen igennem og nogle spillere der både er hurtige i tanke og handling.

Det er da også blevet til 12 mål i de fire kampe de har spillet efter genstarten.

Nuvel, det er selvfølgelig Nagelsmann der er på sidelinjen. Men det er text book Rangnick det der foregår på banen.

Hvis vi kan vente spil i den stil, går vi en spændende tid i møde.
Helt enig, Rossoneri! Og med stor udskiftning i start-XI. Men det kommer til at kræve meget i forhold til spillertrup og dermed kommer det nok til at tage et par sæsoner før vi rigtig vil kunne se filosofien skinne igennem.
Forza Milan!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@paolomaldini
Det er i hvert fald et åbent spørgsmål hvor hurtigt han kan implementere sine tanker.

Først og fremmest handler det om at få de rigtige spillere ind. Heldigvis ser jeg en del spillere i truppen der allerede passer ind (teoretisk set).

Derfra handler det om selve implementeringen. Alt tyder på at Rangnick kommer med en kæmpe stab og de er ikke mindst ultra detaljeorienterede.

Jeg har faktisk en (måske naiv) forventning om at han hurtigt får dine tanker og ideer indarbejdet. Det kommer dog naturligvis til at tage noget tid før det er 100% på plads.

Jeg kan være bange for bredden i truppen. Leipzig bruger ufattelig mange kræfter på presset og der er derfor rimelig rotering i truppen. Vi har knap nok 11 spillere lige nu.
Forza Milan!
https://www.football-italia.net/154032/rmc-man-city-bid-50m-bennacer

En god sjat for ham efter en god sæson. Hvis pengene ville blive reinvesteret, siger jeg go for it. Tænker dog Rangnick har planer med ham.
Helt enig. Det kræver en væsentligt bredere trup. Vi kan dog nok forvente en del unge spillere der får spilletid. Fra egne rækker tænker jeg, at Pobega, Maldini og Brescianini bliver en relativt fast del af truppen. Det samme kunne være tilfældet for Abanda og Colombo.

Det bliver også interessant at se hvilke(n) formation(er) Rangnick vælger.

Hvis man prøver at navigere rygtestrømmen synes det, at Florentino Luis og Szoboszlai er de primære targets til midten.

Heri er det et væsentligt spørgsmål hvordan Luis vurderes. Mener Rangnick at Bennacer og ham er stærke nok til at dække af central i en 4-4-2? I så fald skal Szoboszlai spille bredt (med udgangspunkt i venstre side).

Alternativet er en tre-mands midtbane med Luis som 6er og Bennacer, Hakan og Szoboszlai som primære valg på 8erne.

Jeg har en fornemmelse (og det er ikke mere) af at Rangnick kunne finde på at veksle mellem 4-3-3 og 3-5-2.

Det ville i hvert give god mening ift de spillere vi allerede har, som samtidig umiddelbart passer ind i Rangnicks filosofi.
@martinovic
Ja, det er vanvittige penge. Navnlig i dette marked. Det forekommer mig også at være ulogisk hvis City skulle være klar til at smide samme beløb som PSG betaler for Icardi.

Jeg hæfter mig også ved at rygtet stammer fra Frankrig og beror på en spekulation om at der skulle være en frikøbsklausul.

Jeg tror ærligt talt, at det er clickbait.
Annonce