Snak

Jeg gik ud fra han sad og twittede under jakken, men han havde da vist lidt våde øjne.

Godt jeg tog i biffen og på druk i går.

Det siges at han "græd" pga. de hadske lyde og tilråb fra Napoli´s "empatiske" tilskuer.

Hans "nyfundne" datter bor i Napoli og han har efter sigende set hende for første gang ifm kampen. Det kunne naturligvis også tænkes at have indflydelse.

Har godt nok hoert mange forskellige forklaringer paa hvorfor han broed sammen i gaar. Jeg haabet et eller andet sted at det er en blanding af Milans daarlige resultater, alt det drama med hans datter og saa det at han blev skiftet ud...vil se skidt ud hvis Napolis fans var efter ham pga at nu har de haft saa travlt i Italien med at man ikke maa diskriminere imod Syditalien og curvaerne bliver lukket.


Territorialt had hoerer med til fodbold, lad nu folk have lidt sjov under kampene. Racisme er naturligvis en helt anden sag.

Dagens helt store nyhed for Milan fans må klart være at beslutningen om at flytte fra San Siro allerede skulle være taget.

Planen skulle være at begynde byggeriet allerede næste år med forventet afslutning til sæsonen 17/18 (måske endda året før).

Det ville være et kæmpe boost for økonomien og projektet skulle være drevet af Barbara. Jeg begynder sgu at holde af damen!!!

Jeg har altid gerne ville putte i et hul, hvor Pato har været.

Hvis Barbara samtidig sikrer, at vi flytter fra San Siro til et selvejet stadion, så bliver mini me helt ekstatisk.

Jeg har lagt mærke til at talent-snakken i denne tråd bliver mere og mere fremherskende. Men det er altså vigtigt at holde sig for øje, at spillere med succes på Primavera-niveau ikke nødvendigvis betyder at man bliver nogen stor spiller for Milan. Og man skal have for øje, at skal man forblive i Milan skal man have et rigtigt stort talent. Milan kan ikke vente på, at en spiller tager 4-6 år i seniorrækkerne, før man for alvor modnes og kan blive fast inventar i hos Milan. Samtidig skal man også tage højde for den konkurrencesituation, som diverse spillere har været i, da de er blevet oprykket permanent til A-truppen. Det er en benhård konkurrence, som ikke mange kommer helskindet fra.

For en klub af Milans størrelse, skal man være både heldig og dygtig, hvis man får én spiller fra hver årgang, som kan blive brugbar. 2 hvis man er rigtig heldig. Derudover kan man være heldig at få en form for fortjeneste i tilfælde af en transfersum for de resterende, der muligvis indeholder Serie A niveau, bare ikke på et niveau der ville kunne tilfredsstille Milan. Andre klubber kan tage større chancer mht. talentfulde spillere pga. et mindre forventningspres – samt niveau.

Nu så jeg en på et tidspunkt, som anbefalede at Milan skulle stille med Hachim Mastour i angrebet(!) Jamen, hallo. Knægten er fra 98’, og bliver først 16 år gammel i 2014. Hvis Milan skulle være heldig, og der er fed streg under hvis, kan man tidligst forvente ham gøre sit indtog i Milan truppen i sæsonen 2015-16, og her snakker vi altså om at Mastour skal have et potentiale og et niveau på pågældende tidspunkt der er ca. så stort som Patos var da han gjorde sin entré i Milan. Og Pato var vel og mærke sin årgangs største angrebstalent.

Samtidig skal vi også have fjernet troen om at man som profil på diverse U-landshold = fast inventar i Milan. Massimo Maccarone var en del af Milans ungdomsakademi, og blev iflg. min overbevisning rykket op i seniortruppen som 19-årig. På diverse U-landshold havde Maccarone lavet 15 mål i 26 kampe. Han spillede ikke en eneste kamp for Milan, og havde vel sin karrieres højdepunkt i klubber som Empoli, Middlesbrough og Siena. Altså klubber, der er langt fra Milans standarder, og der er næppe nogen som i dag vil himle over at Milan lod ham passere, trods de fine ungdomsstatistikker.

Jeg kan nævne mange flere som har spillet et hav af spillere der har været U-landsholdsspiller, alt imens at man har gennemgået sin fodboldopdragelse på Milans akademi. Daniele Daino – 20 U-landskampe, Michele Ferri – 23 U-landskampe, Paolo Sammarco – 17 U-landskampe, Lino Marzorati – 53 U-landskampe, Davide di Gennaro - 25 U-landskampe, Matteo Darmian – 31 U-landskampe, Matteo Bruscagin – 11 U-landskampe, Michelangelo Albertazzi – 69 U-landskampe, er også navne som har en del U-landskampe, men slet ikke har været eller er i nærheden af at skulle være gode nok til Milan. Så er der dem som har været på lidt omveje bl.a. Marco Borriello og Massimo Oddo. Ignazio Abate var jo også på lidt af en omvej, for at kunne gøre sig gældende i storklubsammenhæng. Hvis ikke Leonardo havde omskolet Abate til back, tvivler jeg ikke et sekund på at Abate aldrig nogensinde ville være blevet noget særligt stort, trods mange U-landskampe.

Jeg bliver også en smule mere gråhåret når jeg hører kritik på Milan mht. P.E. Aubameyang. Han levede udelukkende på sin hurtighed i sine ungdomsår, hvor han i dag har lagt væsentlig på mht. teknik. Han blev rykket op i 08-09 truppen, og jeg spørger bare hvem var det lige han skulle slå af? Nyindkøbte Ronaldinho? Superstjernen Kaká? Marco Borriello? Stadigt hyperfarlige Filippo Inzaghi? Supertalentet Alexandre Pato? Berlusconi-darlingen Andriy Shevchenko? Vel og mærke spillede Milan et 4-3-1-2 system, hvori Aubameyang har vist sig at have det bedst med udgangspunkt mod højre. Han gjorde det fint på lejemål i netop den sæson hos Dijon. Året efter var han ikke imponerende i Lille, og året efter valgte Monaco ikke at forlænge lejemålet på den hurtige gaboneser. Først i foråret 2011 fik han vist lidt stabilitet i St.Etienne, som tog chancen med ham.

Vi har også haft spillere, med relativt få(Davide Astori og Luca Antonelli) U-landskampe, som også via omveje og i en senere alder har nået et niveau hvori de er både i betragtning til Italien og kan være et brugbart element i Milan. De er vel og mærke 26 og 27 år den dag i dag. Alessandro Matri har fx spillet flere seniorlandskampe imod de netop 0 kampe som U-spiller.

Mattia De Sciglio er vel det eneste lysende eksempel på at kunne overføres direkte fra Primavera-niveau til Milans hold, og tilmed kunne gøre sig gældende mere eller mindre fra dag et. Det er formentlig også derfor at Milans trænerstab her har turdet konkludere at De Sciglio bliver en storspiller, fordi han er så indlysende et talent.

Jeg synes også springet fra ungdomsspiller til seniorspiller er stort, og et eller andet sted kigger jeg lidt misundeligt(for en gang skyld) mod Spanien, hvor klubberne må have andethold helt op til Segunda Division. Jeg synes det er en rigtig fin mulighed for at lade ens unge spillere blomstre på et vist niveau, og samtidig har man indflydelse på at ens egne unge spillere rent faktisk spiller. Så bliver det lettere at vurdere hvor langt spillerne rent faktisk er i deres udvikling, og om der er grobund for yderligere satsning.

I dag er springet fra Primavera til Milan i toppen af Serie A og europæisk fodbold enormt stort, hvorfor det for hovedparten af de unge spillere udmønstrer sig i lejemål andetsteds, hvor de skal bevise sit værd. Det er nødvendigt for at kunne klare det langt hurtige spil, samt den enorme forskel på fysik der er fra ungdomsfodbold til seniorfodbold. Jeg ved ikke om nogen kan huske deres første seniorkamp, hvis man har spillet fodbold. Jeg kan i hvert fald godt. Jeg gik fra at være en fysisk stærk spiller i min årgang, til fuldstændig at blive tromlet rundt mod nogle garderhøje brød i min første seniorkamp. Jeg var mere eller mindre kyst, fordi min spillestil krævede fysisk pondus, og den blev pludselig hevet fra mig, hvorpå jeg skulle udvikle nye eller finpudse andre kompetencer, samt finpudse min fysik som min største kompetence blev opretholdt.

Derfor himler jeg lidt, og tager mig til hovedet når man ganske seriøst foreslår at diverse Primavera-drenge skal udgøre reservetjanser på Milans mandskab, når de hverken er gearet til det eller er gode nok. Man undervurderer i slem grad forskellen fra ungdomsfodbold til en klub i toppen af det internationale selskab. Der er kun plads til de bedste. Jeg kan lige se det for mig, at El Shaarawy bliver skadet og at vi derfor skal trækkes med Pagano fra Primavera… Det er jo helt væk! De skal først prøves af i seniorfodbold før man overhovedet kan drage den konklusion.

Milan har pt. to 18-årige i deres Serie A-trup, som er kommet op fra Primavera niveau. Andrea Petagna og Bryan Cristante, med sidstnævnte som det klart mest lysende talent. De begge har de fysiske forudsætninger. Men det kræver spilletid på et vist niveau for at videreudvikle disse spillere. Petagna så jeg gerne finde en klub i Serie B, hvorpå han mere eller mindre får fast spilletid. Han skal dog tage de chancer han får, fordi selvom du er talentfuld er du saftsusme nødt til at gribe de chancer du får. Cristante er så tilpas et stort talent, og allerede så langt i sin udvikling at han burde kunne finde en Serie A klub, som vil give ham chancen. Han er ikke god nok til at være starter i Milan pt., og selvom han vil være en fin reserve er konkurrencen på netop hans position så stor pt. at han vil sidde mere bænket end at spille. Og han skal have alt den spilletid, som han kan tiltrække sig, og det får han bedst via en udlejning. Det gælder sig i øvrigt det samme for spillere som Jherson Vergara, Gabriel, Riccardo Saponara og M’Baye Niang, som via fast spilletid andetsteds skal bevise sit værd.

Så har vi tre yderligere drenge i Serie B, inde omkring U-landsholdene. Rodrigo Ely i Varese, Gianmario Comi i Virtus Lanciano og Marco Fossati i Bari. Ely spiller hans første seniorsæson hos midterklubben Varese, og er fast mand, hvilket på dette stadie er positivt, men han er pt. slet ikke klar til at kunne indgå på et område af banen hvor Milan pt. savner stabilitet. Gianmario Comi var håbløs i Novara, men har lige lavet et flot mål for topklubben Virtus Lanciano. Men han er slet ikke god nok til Milan. Han er ikke engang god nok til Serie A. Så er der Marco Fossati, som spillede godt sidste år, men startede noget sløjt i Bari i denne sæson. Han har dog fundet fodfæste igen, og er en del af start 11’eren i Bari. Men Bari spiller elendigt, og ligger i bunden af Serie B. Jeg kan ikke forestille mig, at Fossati skulle være god nok, men i Milan er man tvunget til at tage evaluering på ham til sommer, fordi da er der kun et år tilbage af hans kontrakt.

At investere i ungdom er også en god idé, og er et sted hvor man kan finde fremtidens stjerne, men også ramt slemt ved siden af. Kigger man tilbage i 00’erne har Milan da både ramt rigtig og forkert på spillere på 22 år eller derunder:

Positive: Andriy Shevchenko, Gennaro Gattuso, Andrea Pirlo, Kaká, Alexandre Pato, Stephan El Shaarawy og Mario Balotelli.

Man har grundet alderen på spillerne også undgået store økonomiske tab, hvor jeg mere eller mindre kun kan komme i tanke om Roque Junior, José Marí og Massimo Donati i dette årtusinde, hvor Milan har lidt større tab, og spilleren ikke har været en større del af holdet. Yoann Gourcuff gav jo modsat et positivt afkast, selvom han aldrig var en succes i Milan, angiveligt pga. selvfed attitude, skal man tro Paolo Maldini. Man købte ham i Rennes for 4.5mio€, hvorpå Milan via leje- og købssum afgav ham for knap 15mio€ til Girondins Bordeaux.

Så kan man naturligvis tage de spillere, som ikke slog til, men uden at man led større økonomisk tab: Fabricio Coloccini, Samuele Dalla Bona, Leandro Grimi, Tabaré Viudez, Mathias Cardacio, Dominic Adiyiah, Dídac Vilá(stadig på Milan-kontrakt) og Sokratis.

Jeg savner lidt realismen og et kritisk synspunkt på vores ungdomsspillere. Det er ikke Football Manager det her, hvor diverse spillere er udset til at blive gode i længden, ellers ville spillet på et tidspunkt komme til at savne storspillere, spiller man nok sæsoner.

jeg er enig med dig langt hen af vejen lentini. men som jeg ser det er grunden til at folk vil se unge, talentfulde milanspillere at galliani proklamerede starten på et ungdomsprojekt for halvandet år siden.

napoli solgte cavani og købte et halvt hold til start 11´eren. roma gjorde noget af det samme med lamela. juve kan "vælge" at gøre det med pogba. vi solgte zlatan og silva, angiveligt som del i et ungdomsprojekt. men ordet "projekt" ligger lidt op til at man har gennemtænkt tingene - og hvis man kigger på de eksempler som du nævner så er det ikke tilfældet - niang, vergara fik et halvt år på bænken, og cristante, saponara, gabriel er stadig i klubben, uden udsigt til den store spilletid. petagna blev lejet ud til en klub hvor han ikke kunne få en plads.

spilletiden og "planlægningen" af lejemål er én ting, en anden ting er at man garderer sig på de positioner hvor de unge spillere ellers ville have en chance: cristante får en flot debut, galliani siger "han skal ingen steder, faktisk skal han spille mod atletico!", og så køber man essien. det samme med saponara - efter hans første start for milan (mod inter!) hvori han spillede fremragende, går man ud og køber taarabt, og forsøger derudover at hente biabiany. saponara bliver derudover vraget til fordel for zaccardo i CL truppen, på trods af at honda ikke kan være med. matri som erstatning for petagna er et tredje eksempel.

jeg forstår godt at folk (jeg selv inklusiv) er skuffede over det såkaldte "ungdomsprojekt". man kan selvfølgelig ikke sælge hele førsteholdet og forfremme primaveraholdet, men jeg synes bestemt at det ville pynte at give de talentfulde spillere der trods alt er i klubben en chance.