Redigeretons 22. jul 2020
Nå, bomben fra i går har lige bundfældet sig og man er blevet en nats søvn klogere.
Som jeg skrev i går, var jeg lidt ambivalent omkring det. Det er jeg fortsat.
Jeg mener egentlig der er to betragtninger at folde sig til; Rangnick vs Pioli på trænerbænken og Rangnick (+ friends) vs. Maldini, Massara, Almstadt og Moncada.
Inden man ser på det, tænker jeg, at det er relevant at se tingene fra ejernes/ledelses perspektiv. Det er trods alt dem der har truffet beslutningen.
Fra dag ét, meldte Elliott ud, at klubben skulle satse på at udvikle champions fremfor at købe dem. Samtidig skulle klubben være bevidst om sin position som underholdsningsbrand - både på og udenfor banen. Det udenfor banen er ikke så relevant i denne sammenhæng.
Og selvom ejerne sjældent er til stede i Milano, er det ret åbenlyst, at de er meget tæt på begivenhederne og ønsker at sikre, at strategien bliver fulgt.
Derfor røg Leonardo på porten og det var umiddelbart også en væsentlig del af konklikten med Boban (begge var meget forhippede på at hente etablerede spillere).
Rangnick var I den forbindelse et helt oplagt valg, fordi han 1:1 matchede filosofien og strategien.
Det forekommer mig åbenlyst, at den absolutte magt fortsat er hos Elliott (manifesteret igennem Gazidis).
Dermed må målet også være, at skabe en organisation der udfører den strategi til punkt og prikke.
Rangnick vs Pioli
Som jeg ser det, ville Rangnick klart være mest interessant ift arbejdet udenfor banen. Og der er også meget stor forskel på hvad en træner egentlig er.
På den ene side, er der trænere (managers) som fx Conte, Klopp og Mourinho (i øvrigt uden yderligere sammenligning), der bringer et koncept med sig. Trup, spillestil, filosofi m.m. tilpasses i høj grad dem, omend det selvfølgelig også virker den anden vej - de er valgt fordi de matcher klubben.
Men ser man fx på Red Bull klubberne, så defineres spillestil, filosofi, spillerindkøb osv. i langt højere grad på ledelsesgangen (i dette tilfælde hos Rangnick).
Deres trænere har været skabt og formet fuldstændig i dét billede.
Samme model vurderer jeg Milan kommer til at følge. Træneren er en praktisk håndværker, hvis primære opgave er, at implementere en spillestil, være en god daglig leder for truppen og selvfølgelig arbejde med udvikling af de enkelte spillere.
Her har Pioli vist som et virkeligt godt match og han virker egentlig også som en person der trives bedst i den afgrænsede rolle.
Han er en glimrende diplomat og har et godt forhold til spillerne - hvilket, efter alt at dømme, har været en meget væsentlig grund til at han er tilbudt forlængelse.
Isoleret set, er min vurdering, at det er et relativt stort plus, at Pioli bliver. Ikke mindst fordi han allerede kender spillerne og har deres respekt. Og jeg tror sådan set heller ikke, at Pioli nødvendigvis er en kortsigtet løsning.
Rangnick (+friends) vs Maldini, Massara, Almstadt og Moncada
Her synes jeg straks det bliver lidt sværere at vurdere.
Der skal ikke herske tvivl om at jeg var (endog meget) begejstret for udsigten til at Rangnick fik tøjlerne. Jeg synes han repræsenterer en meget interessant strømning indenfor fodbolden, der fokuserer ekstremt meget på koncept og hvor spillere vurderes meget nøje ud fra deres fit.
Det er i sig selv ikke noget nyt - Ajax og Barcelona gjorde det jo fx i mange år og med stor succes. Det synes dog lidt at være en lost art, hvor finansfolk med blik på den enkelte spillers marketing- og brandværdi, pludselig har haft (for?) meget at sige.
Her har de tyske klubber været bannerførere og jeg synes man med fordel kan kigge mod dem hvad angår transferstrategi.
Og Rangnick er vel nok referencepunktet, når det kommer til netop denne strømning.
Omvendt har vi nogle relativt væsentlig kapaciteter i forvejen. Navnlig Moncada er jo kendt for at være en af de skarpeste scouts i verden. Men, vægter hans ord tungt nok?
Min anke mod både Leonardo og Boban var, at de begge afveg fra strategien ved førstgivne lejlighed. Dermed underminerer man også Moncadas kompetencer.
Rangnick har også en kæmpe værdi i form af sit navn. Han har skabt et brand, hvor unge spillere ved, at det er attraktivt at komme til.
Og så har han ikke mindst et fantastisk øje for talent.
Kast bare lige et blik på navne som Werner, Haaland, Keïta, Szoboszlai, Minamino, Upamecano m.fl.
Her har Maldini dog også et godt navn og både Theo og senest Kalulu har udtalt, at Maldini var en vigtig brik i at de valgte netop Milan.
Rangnick kommer dog med en samlet pakke der omfatter alt fra dataanalytikere, sundhedssektor, specialtrænere - you name it.
Her frygter jeg nok, at det vi har ikke helt er på samme niveau, og på den mellemlange bane, tror jeg vi havde oplevet større udvikling med tyskeren ved roret. Men det er naturligvis 100% spekulativt.