Redigerettirs 11. aug 2020
Mit ydmyge syn på transfersituationen:
Need to haves
Venstre back: med både Rodriguez og Laxalt på vej ud, er dette en plads hvor vi skal på markedet. Jeg synes der er underligt stille om netop denne position.
Mine bud:
Antonée Robinson (Wigan) €2m. Han meldes dog meget tæt på Sheffield United, men håber fortsat indtil den er officiel.
Diego Laxalt. Jeg frygter at økonomien ikke tillader os at sælge Laxalt i dette vindue. Vi skal have mindst €9m for ham for at undgå et capital loss og det ser lidt svært ud.
Leroy Abanda. En spiller som Maconda var meget fokuseret på at hente sidste sommer. Sæsonen startede dog med en del skader og anden halvdel var på lån hos schweiziske Neuchâtel Xamax. Her blev det til ni optrædender.
Med alle af ovenstående alternativer, må man anse Theo som absolut starter, hvilket selvfølgelig gør os sårbare ved skader.
Central midt: vi kan ikke fortsætte med at være så afhængige af Kessíe som balancespiller.
Mine bud:
Florentino Luis (Benfica) €25-30m (total for lån + option). Det siges at være vores absolutte topprioritet og han passer da også perfekt ind i strategien.
Tiemoué Bakayoko (Chelsea) €15-20m. En rigtig dygtig spiller, men er han parat til at være backup for Kessíe? Det siges at vi er enige om personlige detaljer, hvor franskmanden er klar til at mere end halvere sin nuværende løn.
Samuel Ricci (Empoli) €8-10m. Har taget ham med i tilfælde af at vi sælger Krunic. Tror dog ikke det er en stor prioritet at lave ændringer på den plads. Navnlig Maldini skulle have stor tiltro til bosnieren.
Offensiv midt: her er Hakan også klart førstevalg, så vi har behov for en rotations- eller udviklingsspiller.
Mine bud:
Matteo Pessina (Atalanta) €7-8m (ud fra 50% videresalgsklausul). Han er italiener, home grown og har vist sig som en super dygtig spiller i denne sæson. Han er primært venstrebenet, men det højre er bestemt også habilt, hvilket gør, at han også er brugbar som højre wing. Klausulen gør at vi reelt kan hente ham til halv pris.
Lazar Samardzic (Hertha) €8-10m. Her er naturligvis tale om en udviklingsspiller og jeg mener ikke han og Pessina nødvendigvis udelukker hinanden. Vi har dog også en vis Maldini rendende og jeg tror reelt ikke vi henter to spillere til den plads, omend Madini også kan spille både til højre og venstre.
Paqueta. Der er naturligvis også den mulighed, at Pioli beholder troen på at brasilianeren kan udfolde sit potentiale. Det kunne først og fremmest også være drevet af at vi ikke kan komme af med ham til en tilfredsstillende pris. Mit bud er dog, at Paqueta ryger enten permanent eller på lån.
Nice to haves
Højre back: meget tyder på at Pioli her søger en back der primært er stabil i den defensive fase omend han også skal kunne bidrage offensivt. Der findes også en mulighed i at finde en spiller til en dobbeltrolle (mere længere nede).
Mine bud:
Serge Aurier (Tottenham) €15-20m. Umiddelbart har jeg en ide om at Aurier er vores eneste reelle target til den plads. Alternativt beholder vi den nuværende roster. Aurier er rutineret, stærk og en opgradering defensivt ift navnlig Conti.
Central forsvarer: Her skal vi givetvis sælge før vi køber. Alt tyder på, at vi søger en stærk duelspiller, der på sigt kan tage over for Kjær ved siden af Romagnoli. Skulle vi sælge to spillere, tror jeg også vi kan finde på at søge en venstrebenet langsigtet backup for Romagnoli, hvilket også ville tillades at spille med tre i forsvaret.
Mine bud:
Nikola Milenkovic (Fiorentina) €25-30m. En klassespiller der helt klart ville give Kjær kamp som starter. En anden "fidus" ved at hente serberen ville være, at vi reelt kunne sælge en back uden at erstatte ham. Milenkovic er helt komfortabel på højre back og den relativt høje transfersum kunne retfærdiggøres ved at salget af en højre back kan bidrage.
Robin Koch (Freiburg) €12-14m. En af de mest lysende defensive navne i tysk fodbold, der også har fået debut for Die Mannschaft. Igen en duelstærk spiller, der dog også er hæderlig på bolden.
Ben Godfrey (Norwich) €20-25m. Anfører på Englands U-21 landshold og en rigtig spændende spiller. Han har god fysik og er stærk i dueller. Han synes dog at have andre bejlere og jeg tror ikke vi kaster os ind i en budkrig.
Malang Sarr (uden klub) €0. Dette i tilfælde af at både Duarte og Musacchio ryger. Men spændende spiller der både kan spille til venstre med tre og fire i backkæden samt på venstre back.
Højre wing: den her kunne potentiel have været under "need to haves". Jeg kan egentlig godt lide Samu, men noget tyder på, at Pioli søger en spiller der naturligt kan gå på ydersiden.
Mine bud:
Federico Chiesa (Fiorentina) €50-55m. Det er naturligvis drømmesigningen. Jeg har vist gjort min holdning til ham klart tidligere, så ingen grund til at gentage.
Memphis Depay (Lyon) €25-30m). Han spiller naturligvis mest i venstre, men det handler meget om tendensen til at wings naturligt trækker ind i banen. Her har Pioli altid i højere grad spillet med en "retvendt" wing i højre.
Ismaïla Sarr (Watford) €20-25m. Med Watfords nedrykning, forventes det at både ham og Deulofeu forlader klubben (sidstnævnte skulle vi være blevet tilbudt, men har takket nej). Sarr var en spiller vi havde stor interessse i allerede sidste sommer da han skiftede fra Rennes og han har alt det Pioli søger i en wing. Jeg synes dog han til dels har manglet et slutprodukt.
Krépin Diatta (Club Brugge) €10-12m. En spiller der kan noget af det samme som Sarr.
Center forward: jeg føler mig overbevist om at vi forlænger med Zlatan, hvilket betyder, at en evt. transfer vil være en backup eller udviklingsspiller. Der findes også det scenarie, at vi ikke henter nogen her og fokuserer vores midler på andre positioner. Det betyder, at Rebic, Leao og Colombo bliver backup.
Mine bud:
Gianluca Scamacca (Sassuolo) €12-14m. Talentfuld spiller med god størrelse og fysik og ikke mindst en fin teknik. Kan noget af det samme som Zlatan - selvfølgelig ikke på samme niveau.
Dusan Vlahovic (Firentina) €25-30m (total for lån + option). Egentlig meget af det samme som Scamacca.