Di Marzio fastholder, at vi ikke går et travlt vindue i møde. Han spår umiddelbart to til tre signings, mens vi også ser på muligheden for endnu en angriber (udover Zlatan) når/hvis EL-gruppespil er sikret.
Som @fox var inde på den anden dag, så er vores start 11er egentlig på ret højt niveau. Det viste sig jo tydeligt post corona, at der virkelig er potentiale i holdet. Men vi mangler kvalitet i bredden - i hvert fald på visse positioner.
Ud fra Di Marzio spådom, er det umiddelbart oplagt, at forstærke følgende pladser:
Venstre back: der sker næppe noget før både Rodriguez og Laxalt har fundet nye arbejdsgivere. Førstnævnte synes at være detaljer fra Torino, mens Laxalt synes, at være lidt mere svær at komme af med. Et nyt lån kunne være en mulighed, for ikke at indkassere capital loss.
Der har været meget stille omkring mulige tilgange. Det skyldes nok to ting; dels at vores sportslige ledelse har vist sig duelige i at arbejde under radaren. Dels at man nok ikke har arbejdet så meget på sagen, da der først er to spillere der skal afsættes.
Skulle man pege på et par mulige targets, ville jeg pege på Matias Vina som vi tidligere har været sat i forbindelse med (Inter skulle også have interesse). Han passer umiddelbart på beskrivelsen af en offensiv og dynamisk back med god teknik og fart i støvlerne. Alternativt Antonee Robinson, som vi var meget tæt på at hente i vinter.
Central forsvarer: som flere har været inde på, er springet fra Romagnoli og Kjær til de næste, relativt stort. Som det ser ud nu, beholder vi Gabbia og lader Musacchios kontrakt løbe ud. Duarte er vi ikke parat til at sælge, men planen skulle være, at sende ham afsted på lån (helst i Serie A), så man kan se ham ordentlig an.
Personligt tror jeg ikke vi går efter et meget stort (dyrt) navn, da Romagnoli og Kjær er klare startere. Skader kan selvfølgelig altid komme i vejen, men det er typisk ikke en position der trækker store veksler på spillernes fysik, med mange slidskader til følge.
Mit eneste reelle bud er Norwich´ Ben Godfrey - det kræver dog, at kanariefuglene sænker der pris. Generelt set, tror jeg ikke vi bruger over €20m på pladsen.
Central midt: det er simpelthen vanvittigt hvor store laster der er trukket på Kessíe over de seneste to sæsoner, i en rolle der kræver ekstremt meget af hans fysik. Det må være et must, at finde et alternativ.
Der findes to klare kandidater der ikke kræver yderligere introduktion; Florentino og Bakayoko.
For the record, tror jeg ikke vi sælger Krunic, som dermed indgår som backup for Bennacer. Derudover kan han også spille sammen med Bennacer ligesom han også kan vikariere som offensiv midt.
Det ventes i øvrigt, at Pobega kommer til at være en del af førsteholdet.
Central angriber: dette skulle være afhængigt af kval til gruppespillet i EL. Personligt mener jeg vi har behov for en aflastning for Zlatan og jeg anser ikke hverken Leao eller Rebic som reelle løsninger (de fungerer langt bedre med et bredt udgangspunkt).
Jovic var jo I lang tid et varmt navn (i hvert fald i medierne). Det skulle dog givetvis ses i lyset af Zlatans forventede afgang. Med hans forlængelse, bliver der givetvis tale om en anderledes profil - en understudy.
Her har navne som Scamacca og Vlahovic været nævnt flittigt. Profilen er dog relativt klar, det skal være en fysisk stærk angriber der kan bruges som opspilsstation og som samtidig har en hæderlig teknik.
For egen regning vil jeg smide et andet navn i puljen - Moise Kean. Han har længe været rygtet retur til Serie A og så er det jo en vis Raiola der er hans agent.
Det er klart lidt af et sats, men talentet er der unægteligt. Kan vi hente ham på et lån med option, ville det være en fin løsning.
Hvis Paqueta ryger videre, forventer jeg dog også, at vi henter en backup til Hakan.