Lidt takeaways fra træningskampen mod Vicenza (5-1) (Samu, Colombo, Samu, Brahim, Stanga).
Da det er en træningskamp, skal man naturligvis være varsom med at lægge for meget vægt på resultat og performance. Dels er der en del spillere der ikke er i peak fitness og dels kan der være noget med spændingsniveauet.
Jeg synes dog alligevel der var et par betragtninger der er værd at tage med.
Samu scorer to mål. Det er naturligvis ikke en overvældende præstation mod en ringe modstander, men måden de kom på var interessante. Begge var efter løb i feltet.
Jeg er med på at spanieren ikke er den mest iøjenfaldende spiller, men jeg synes faktisk han er værdifuld. Vi har allerede set hvordan både Leao og, i særdeleshed, Rebic er blomstret på den anden wing. Det har jeg tiltro til at Samu også kan.
Selvfølgelig ville det være fantastisk at hente Chiesa, men er det virkelig en fornuftig investering?
Colombo scorer igen. Og det var måske ikke det vigtigste ved hans indsats. Han ligner en spiller der kan komme ind med noget af det samme som Zlatan - han er god til at falde ned i banen, holde på bolden og skabe plads til sine medspillere. Faktisk har han en virkelig vild fysik af en 18-årig. Der er satme noget kød på ham - og det er ikke pga for mange pizzaer.
Målet viser derudover, at han har en fin målnæse.
For min skyld ingen indkøb til den plads.
Kalulu er en juvel. Av hvor ser han god ud. Atletisk, hurtig, stærk, god i dueller både med hoved og fødder og så viste han god placeringsevne.
Vi skal naturligvis lige se ham i nogle større kampe, men jeg ville ikke blive overrasket hvis han får godt med minutter i løbet af sæsonen.
Paqueta har brug for en luftforandring. Jeg synes han var god mod Monza, men i dag kom han ind som erstatning for Samu som højre wing. Det fungerede ikke, som vi har set det flere gange før.
Han sætter godt nok Diaz op til hans mål, men generelt set var det ikke en stor præstation.
Og med Diaz der blev brugt som 10er, er det svært at se en plads til ham. Han så desuden også frustreret ud, hvilket ikke er et godt tegn.
I en perfekt verden lejer vi ham ud til Lyon med tvunget køb på omkring €25m. Dermed kan vi afskrive yderligere på hans værdi og sælge uden capital loss næste år.
Diaz viste spændende takter. En anden type end Hakan, snarere en klassisk trequartista med vævre driblinger, lavt tyngdepunkt, hurtige fødder og godt overblik.
Vi har naturligvis slet ikke set nok til at han har overbevist, men der er tegning til noget spændende.
Så er spørgsmålet bare om vi sliber en diamant for Real.
Maldini er klar. Endnu engang viste Maldini godt spil. Først og fremmest synes jeg han viser en modenhed og træffer ofte de rigtige beslutninger (det må være generne).
Det er naturligvis svært at se ham få mange minutter, så måske et udlån er den bedste løsning. Måske Monza som der har været tale om.
Men jeg tror klart han har en fremtid.
Duarte er dårlig. Så simpelt kan det siges. Og det er egentlig overraskende, for jeg synes han havde nogle gode optrædender inden hans skade.
Alt tyder da også på at han ikke er i Milan når vinduet lukker - et lån er en mulighed.
Laxalt er næsten lige så dårlig. Eller, det er måske lige hårdt nok og det kan også være svært når sammenligningen er Theo.
Men han har i hvert fald ikke noget, at gøre i Milan.
Ledelsen må meget gerne se at få ham skibet afsted og finde en erstatning.