Redigeretfre 30. okt 2020
Lidt tanker herfra om gårsdagens kamp.
Som @pirlo skriver, så var sejren aldrig i fare. Vi var overlegne i alle spillets facetter - i det lys skal man naturligvis også se diverse vurderinger. Men Sparta Prag var kort og godt bare flere niveauer under.
Banens bedste spiller, var i mit univers Bennacer. Tackler, placerer sig helt utroligt godt, forudser spillet og krydrer det med nærmest (tør man sige det?) Pirloske afleveringer. Er du gal en indsats.
Og så var det en kæmpe fornøjelse, at se Tonali spille en super flot kamp også. Egentlig gør han meget af det samme som Bennacer - bare lige niveauet under. Men han viste i den grad hvorfor der har været så meget hype omkring ham.
Både han selv og Pioli udtaler i øvrigt, at han fortsat ikke er i form eller indspillet ift konceptet - hvilket ikke overrasker, da han kom til ret sent i pre-season.
Omend der ikke var meget at se til, så tog Kjær sig også af alt der kom hans vej.
Dalot havde vi jo talt om en del før kampen. Det var nogle store sko han skulle fylde ud (i hvert fald hvis vi ser på det topniveau Theo har vist). Og ikke mindst fordi han spillede i den "forkerte" side.
Men jeg synes (ikke overraksende) at han udfyldte rollen til UG. Der var helt klart også lagt op til at han skulle være meget offensiv og i periode lignede det sådan set, at vi spillede noget der lignede en 3-2-4-1, hvor Krunic faldt ind i rummet bag Zlatan (sammen med Brahim), Calabria lå på en mellemdistance der tillod, at Romagnoli og Bennacer, sammen kunne dække det rum Dalot efterlod når han reelt spillede wingangriber.
Leao fik lidt heat her i tråden for sin attitude. Det kan jeg sådan set godt følge. Men altså, knægten har scoret tre og lagt op til tre i det der svarer til mindre end fire hele kampe.
Hvis han bliver ved med det, må han sgu godt slå lidt ud med armene for min skyld.
Det han kan, er der ikke mange der kan gøre efter. Som jeg ser det, er det kun Mbappe der kan mønstre det samme antrit (uden yderligere sammenligning i øvrigt).
Og det gør bare, at han gang på gang kan komme foran sin modstander, fordi det er tæt på umuligt at "fange" ham hvis bolden bliver slået i frie rum.
Og med bolden på fødderne, får han jo også de fleste backs til at ligne nogen med bly i støvlerne og forstrækninger i begge baglår.
Det er virkelig en juvel vi har fat i her.
Brahims indsats kunne jeg også rigtig godt lide - navnlig bolderobringen i den situation der førte til hans mål. Presset fra de fire forreste er så essentielt i vores spil og hvis han også kan vise færdigheder i den fase af spillet, er jeg helt enig i at han skal signes hurtigst muligt (så må vi se om Real er med på ideen).
Jeg synes også det er på sin plads, at lade et par ord falde om Tata, omend det ikke var meget han blev sat på arbejde. Jeg synes dog, at han var sikker i sine indgreb og havde fin autoritet. Det har næppe været let, når man starter ud med at lukke tre mål ind - det ene af dem på et regulært drop.
Det sagt, så kan det naturligvis kun gå for langsomt med at få Donnarumma tilbage.
Og så et par ord omkring Pioli. Her skal jeg være den første til at indrømme, at jeg tog så grueligt fejl.
Jeg havde (som mere eller mindre alle andre) regnet med, at vi vi en steady hand ind, der skulle få. lidt ro på, inden en ny træner kom ind og skulle bygge et hold op.
Men Pioli har virkelig vist sig, at kunne så meget mere end mandskabsbehandling.
Jeg synes virkelig han har vist sig som en dygtig takitkker også. I denne sammenhæng, mener jeg en træner der formår, at justere sit koncept og løbende tilpasse til modstanderen og de resourcer han har på banen.
Først og fremmest er det interessant at se på de fire forreste.
I går var det tydeligt, at vi Krunic og brahim vesklede en del. Men vi havde også sat vores spil op, så Krunic rømmede rummet i vores venstre abgrebsside, hvilket gav en motorvej til Dalot.
Det mener jeg er rigtig god set, ud fra at give Dalot pladsen til at trække ind i banen, hvilket vil være mere naturligt for en højrefodet venstre back.
Omvendt, når Brahim trak derud, var det for at strække Sparta Prags forsvar, hvilket dels gav mere plads til Zlatan og ikke mindst Krunic der kunne finde noget plads foran det centrale forsvar.
I anden halvleg blev der også vekslet en del mellem Leao, Brahim og Krunic, hvor sidstnævnte både spilleder wing og 10er, Brahim spillede wing, 10er og spidsangriber, mens Leao ofte søgte ud i rummet på venste wing.
Der er enormt forvirrende for et forsvar, hele tiden at skulle forholde sig til forskellige spillere med forskellige kompetencer.
Den dimension har vi ikke set i rigtig mange år, hvor ALT spil jo mere eller mindre var bygget op om mr. one-trick-pony, Suso. Tænk sig lige hvor langt vi er kommet derfra!
Men altså, tre sikre point, spilletid til nogle af de mere perifære spillere og ikke mindst endnu en god indsats fra trænerbænken.
Vi er et godt sted lige nu.
Søndag hedder det så Udinese på udebane (ikkke at det har vist sig, at have den store betydning med tomme stadions).
Nu har Udinese ikke just haft en blændende start på sæsonen, hvor de pt. ligger 3. sidst med tre point i fem kampe og en måscore på -4. Men det er også bare et hold vi ofte har haft det svært imod.
Nuvel, det vil være en skuffelse hvis vi ikke får tre point, men koncentrationen må ikke falde.