Det er fandme vildt. Man sidder jo og kniber sig i armen.
Efter et par dårlige præstationer, vender vi bare tilbage og leverer varen mod et velspillende tophold.
Zlatan. Jamen hvad skal man efterhånden sige? Han er bare et fænomen.
Alle dem der talte om en afdanket spiller og panikhandling af Milan, må godt nok kigge sig grundigt i spejlet.
Dernæst synes jeg Theo var virkeligt god i dag - både offensivt og defensivt.
Calabria har et par svipsere, men er ellers også god.
Vores centrale midt var dog ikke på normalt niveau. Eller, faktisk synes jeg det har haltet lidt i nogle kampe.
For mig at se, handler det først og fremmest om Kessíes positionering.
Det er primært ham der skal blive foran forsvaret, mens Bennacer kan flakke mere.
Sidstnævnte var dog virkelig dygtig til at hjælpe til i vores højreside - i hvert fald i starten af kampen. Man kunne se, at det var noget der var talt om ift Insigne, Chucky, Mertens og Mario Rui der flexede en del i det rum.
Men Kessíe slækker lidt for meget på disciplinen og jeg savner lidt mere dirrigentstok fra Bennacer.
Det gjorde, at det til tider blev let at slå i banens længderetning, ned i rummet foran vores forsvar.
Det skulle Bennacer og Kessíe have løst bedre i fællesskab.
Det skal, efter min mening, gøres ved at Hakan falder ned, Bennacer træder lidt frem og Kessíe der falder ned i hullet foran forsvaret.
Rebic spillede en godkendt kamp - primært baseret på hans assist. Men han skal altså til at finder dræberinstinktet frem igen.
Men så er det jo lidt af et eventyr, at Hauge kommer ind og lukker kampen. Faktisk på et meget Rebicsk mål.
Og så er der virkelig dejligt, at se hvordan Donnarumma bare vokser og vokser. Han redder det han skal, men han har også den der ro og udstråling som smitter sf på resten af forsvaret.
Nu ingen chancer med Zlatan på torsdag. Lad os bare overlade førstepladsen i gruppen til Lille.
Næste weekend hedder det så Fiorentina. Det var ikke instant succes for Prandelli, men jeg anser dem stadig som et godt hold.