Snak

Mere indhold efter annoncen
Det er spot on det der, Old Bull Lee (lige bortset fra det der med at I spiller mere attraktiv fodbold end Inter).

Det er mere eller mindre præcis det jeg tænker når jeg læser alle de negative indlæg her i tråden.

I har gang i en rendyrket cindarella-sæson - intet mindre. I ligger nr. 1 efter 15 runder i en sæson hvor det officielle mål hedder top 4. Nyd det dog i stedet for at brokke jer! I har alt at vinde og efterhånden intet at tabe.

Men ok, jeg er en del af Inter-tråden, så who am I to talk?;)
@Old Bull Lee

Tror næppe mange herinde er uenige i dine udsagn, men det ændrer vel ikke ved det faktum at mangler en mand på midten?? Tonali er typemæssigt mere som Bennacer og Krunic har nu flere gange med alt tydelighed vist han ikke er CDM.

Dermed mangler vi én til at rotere med Kessie eller spille sammen med ham, hvis vi til en kamp eller undervejs i en kamp vil há mere muskel og power centralt.

Vi er det tophold der har haft suverænt flest skader/muskelskader og det kan sagtens kædes sammen med vi har én smallere trup og kører vores spillere for hårdt.

Får vi, gud forbyde det, en skade til Kessie hedder det måske 3-4-5 kampe med Krunic-Tonali.... Tror du selv der ville gå godt?
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Jeg synes nu, at vi overvejende er optimistiske og positive. Med et ungt hold er der altid plads til forbedringer, men de gør det stærkt individuelt og som hold.

Som de påpegede i optakten på TV2 Sport, så er bredden ikke helt så stærk, og den får vi forhåbentligt forstærket med et par spillere her i januar.

En Juve-kamp uden Zlatan, Bennacer, Saelemaekers og Tonali. Øv. I stærkeste vil jeg mene, at vi var favoritter på hjemmebane, men den bliver svær.
@Inter
Jeg ved ikke så meget om det er en cinderella-sæson, som en enlig svale, hvis jeg forstår dig korrekt. Det er ikke en "Leicester" vi har gang i, men mere kulminationen på et meget hårdt arbejde på at opbygge en stærk organisation. Måske lidt fortryllende i forhold til hvor vi burde være i "processen", ingen havde forventet at vi ville præstere godt, som det er tilfældet. Her har Pioli i den grad formået at udnytte sit materiale og er pt. den vigtigste mand på holdet.

Den med Inter/Milan og attraktivt fodbold lader vi ligge, det fører sjældent nogen vegne at diskutere subjektive positioner, udover at det er skideskægt. Intertrådens aktivitet beror på skænderier og uenigheder og derfor også negativitet, men den er da sjov at følge med i.

@Fox

Jeg mener ikke at Krunic er så stor en katastrofe for at være 4 valg, bevares han er ikke en gudsbenået midtbanespiller men netop derfor er han 4 mand. Stadig har vi vundet med ham og en småskadet Tonali på banen. Jeg mener faktisk at vores b-kæde har vist en styrke og langt henad vejen præsteret; igen vi ligger på en førsteplads, med mange skader og karantæner i løbet af sæsonen, dt burde være evidens nok. Vi trak ligeså store veksler på Kessie, Bennacer, Romagnolim Rebic etc. sidste sæson, men havde slet ikke ligeså mange skader. Måske er det spillestilen, måske er det sort uheld, måske er det de flere kampe og tættere program men hvorom alting er, så henviser jeg til trupbredde og førsepladsen.

At man mangler Kessie som lige pt er ret uundværlig er ikke et unikt problem, som andre klubber ikke behøves at forholde sig til. At vi ikke har en erstatning som i højere grad kan dække hans rolle, er resultatet af en transferpolitik hvor man lægger et kæmpe arbejde i scouting og samtidig ikke er villig til at smide om sig med penge.

@Martinovic
Måske er den generelle stemning at vi gør det godt, men det kan blive ret negativt herunde - der bliver langet ret meget ud efter spillere som rent faktisk præsterer. Måske det kan tilskrives en internettets tendens til at udtrykke sig i superlativer, men hvis det stod til trådens brugere skulle vi af med halvdelen af truppen. En trup som efter 15 kampe har 37 point og som flere spillere har understreget sammenhold og harmoni, som de vigtigste kvaliteter.

Dog skal det siges at jeg elsker uoverensstemmelser og man skal da forholde sig kritisk, jeg tror bare jeg ser denne sæson (og halvdelen af sidste) i kontekst til 10 års spille- og resultatmæssig ørkenvandring. Hvordan det mon ville have været for trådens brugere at følge dem i den periode? Jeg syntes ikke stemningen var lige så slet, måske var den i virkeligheden mere apatisk.

Nu så jeg Juve-kampen igår og det er altså kort og godt en stor rodebutik, hvad der foregår hos bilfabrikanterne. Underlige driblinger ind i 4 spillere, boldtab farlige steder, fejlaflvering på fejlaflevering. Deres midtbane er på ingen måder så frygtindgydende som Lazio med SMS og med vores høje pressspil og deres ekstremt arrogante boldomgang har vi nogle klare muligheder. Men jeg frygter da altid Juve og vil gøre det med Zlatan, Bennacer, Saele, Tonali etc.
"Old Lull Bee"
@Old Bull Lee:
Jeg ved ikke så meget om det er en cinderella-sæson, som en enlig svale, hvis jeg forstår dig korrekt. Det er ikke en "Leicester" vi har gang i, men mere kulminationen på et meget hårdt arbejde på at opbygge en stærk organisation. Måske lidt fortryllende i forhold til hvor vi burde være i "processen", ingen havde forventet at vi ville præstere så godt, som det er tilfældet. Her har Pioli i den grad formået at udnytte sit materiale og er pt. den vigtigste mand på holdet.
Vi er sådan set helt enige. Jeg mente skam ikke "en enlig svale" med min metafor men snarere lige præcis det du beskriver. I "burde" ikke præstere på et så højt - og ikke mindst stabilt - niveau med tanke på hvor langt I er i den proces som startede for (hvad?) under to år siden og hvor holdet består af rigtig mange unge spillere uden metalerfaring. Det var blot det jeg mente. Som jeg skrev for nylig i Inter-tråden, så mener jeg man skal være temmelig skør for ikke at anse Milan for et hold som i dén grad kommer til at sætte sit præg på toppen af italiensk fodbold i den nære fremtid.

Den med Inter/Milan og attraktivt fodbold lader vi ligge, det fører sjældent nogen vegne at diskutere subjektive positioner, udover at det er skideskægt. Intertrådens aktivitet beror på skænderier og uenigheder og derfor også negativitet, men den er da sjov at følge med i.
Jeg synes personligt det er ærgerligt hvis nogle særlige uoverensstemmelser skal ødelægge det for os andre. Sådan noget her kan sagtens diskuteres på en ordentlig måde, og derfor bør vi ikke holde os fra det. Jeg er jo sådan set heller ikke uenig med dig i at Milan spiller det mest attraktive fodbold. Jeg mener bare at det er side om side med Inter.

Egentlig tror jeg jeg synes at Milan spiller den mest attraktive hvis man kun ser på deres egen måde at spille på. Inter skaber dog de mest underholdende kampe, og det er vel også en del af ligningen.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg er for så vidt enig i, at Milan spiller en flot gang fodbold - selvom jeg selv nok ikke vil strække det til "sindssygt attraktivt".

Jeg er dog lodret uenig i, at Inter skulle være side og side med Milan desangående. Bevares, det var sjovt i går og der har da været et par sjove kampe - men set over det hele har det været trægt og uinspireret, og derfor uinspirerende, hvilket én ottemåls kamp mod Crotone ikke ændrer på. Faktisk er én af mine primære anker mod Conte netop at det ikke er særligt inspirerende. I alle mine lange år som Interfan, har det aldrig været så nemt at gå væk fra TV´et og hente en kop kaffe, som det er nu.

Men det er jo - som OBL helt rigtigt påpeger - smag og behag.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Old Bull

Jeg hopper bare lige på Krunic-kommentaren her. Som udgangspunkt er Krunic en habil reserve, men hans seneste optrædener har simpelthen været for dårlige til overhovedet at berettige ham mere spilletid (i hvert fald indtil han begynder at hæve niveauet igen). Mod Lazio var han horribel, og igen mod Benevento kommer han ind og viser sin manglende form. Måske er han fin nok, men fungerer bare ikke rigtigt i den nuværende formation? Anyway, hvis der skulle dukke en interessant spiller op på hans position synes jeg klubben bør slå til. Vil man være mester er man nødt til at have en stærk start XI samt 11 gode reserver + det løse. Der mener jeg at Krunic som en af reserverne ikke er god nok, i hvert fald ikke de sidste par måneder.

Men nu får han selvfølgelig lige muligheden for at vise sig frem mod Juve. Jeg håber, han gør mine ord til skamme.
Sempre Milan.
@Martinovic: Jeg tror at det Old Bull Lee sigtede efter var lidt "realitetssans" om man må kalde det det.

Du kan da vist personligt også godt relatere til processen hvor man som Milan-fan er startet sæsonen med en forhåbning om en top-4-placering for så nu at befinde sig i en form for rus baseret på Scudetto-forventninger (sat på spidsen, men alligevel). Det kan så godt komme til at danne kontekst for ens løbende vurdering af holdet. Så i stedet for at sætte pris på at alt det gode, kommer man til at brokke sig over små ting som egentlig slet ikke bør fylde så meget.
@FD: Men ligesom det til tider har været trægt (for det har det da immervæk) har det til tider jo altså også været et decideret festfyrværkeri. Specielt vores 2. halvlege set over hele sæsonen har jo udgjort fremragende underholdning.

Vi er samtidig det mest scorende hold i ligaen hvilket ikke just hænger særlig godt sammen med din overordnede vurdering.

Dermed ikke sagt at man ikke må mene at Milan spiller mere attraktivt end os. Selvfølgelig må man det. Jeg synes bare du forklejner Serie As mest scorende hold med din analyse.
@ I4L

Nu skal vi ikke overtage Milan tråden med Interskriverier, så jeg skriver lige et kort svar - og så danser vi om nødvendigt videre i hjemmetråden.

Jeg er ikke enig i øverste påstand. Vi har haft et par fede kampe og måske en håndfuld gode anden halvlege ud over det (dog mest i CL). Ellers har det for det meste været trægt.

At vi scorer mange mål er da fint, men for mig udgør mål ikke nødvendigvis underholdning - ellers ville jeg se håndbold (tøhø). Jeg vil objektivt set langt hellere se en spændende 0-0´er end en halvfesen 3-0´er. Kampen i går var egentlig en fin case. Jeg synes, det var mere underholdende i første halvleg, fordi der var det en fodboldkamp. Anden halvleg var da bestemt fint - især set med Interbriller - men luften gik ret hurtigt af ballonen. Groft skrevet sad jeg limet til skærmen i de første 45 minutter, mens jeg ret hurtigt begyndt at multitaske i de sidste 45.

PS: Efter min mening er Atalanta i øvrigt rækkens med afstand mest attraktive hold - igen.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Annonce