Snak

Jeg var den første, der skrev det herinde. Men der stod bare, at de ville protestere mod Galliani. Ikke noget med, hvilke(n) spiller(e), de ikke kunne lide. Der blev blot beskrevet, at visse spillere havde for travlt med Twitter og ligegyldige billeder.

Vi spillede en god kamp, hvor marginalerne ikke var på vores side. Resultatet er også underordnet, eftersom der er fremgang at spore både i spil og mentalitet.

Det går den rette vej, og vi viser, at vi vil dette projekt.

Forza Milan i modgang og modgang.

Er netop i gang med bogen "Sult i paradis" af Rasmus Ankersen. En bog der meget præcist beskriver det der er sket i vores klub siden starten af 00´erne.

Kan varmt anbefales.

Apropos bøger, er der nogen der har læst Calcio Italiano? Og er den god?

Glem alt om spillere, spillet på banen osv., fordi så længe der hersker det enorme virvar på ledelsesniveau i Milan, er der ganske enkelt ikke skabt grobund og ro, for at man kan excellere på banen. Det vil næsten være ligegyldigt hvem man henter, fordi larmen fra ledelsesgangene larmer lige vel meget ude på banen.

Alt fokus vedrørende spillet på banen, er nærmest forsvundet, og der er nærmere større interesse i hvad det næste emne bliver på ledelsesgangene. Allerede nu spekulerer medierne i at Seedorf skal fyres som træner. Som jeg har sagt før, så kan man sætte hvem som helst til at lede dette hold. Det vil ikke blive bedre. Sæsonen skal overståes hurtigst muligt, og helst uden alt for mange skrammer. Det bliver dog i sig selv svært nok.

Manden, der blev sorteret fra i slutningen af sidste år, da en stortudende Galliani gik til pressen og reddede sit job, har nu valgt at tage bladet fra munden. Der snakkes naturligvis om Paolo Maldini. Maldini må siges, at lancere nogle kritiske røster af sted mod Milan, Berlusconi familien og naturligvis Galliani. Til Paolos forsvar, må man også sige at han har ventet særdeles længe med at komme med en udmelding, efter det kom frem, via Cesare Maldini, at han mere eller mindre var enig med Barbara Berlusconi om en rolle som teknisk direktør, hvorpå han skulle afløse Galliani. Barbara formåede ikke engang at melde tilbage til Maldini, at vræleriet fra Galliani havde sat en stopklods for hans returnering til klubben, som han har givet alt. Dårlig stil af Barbara, og kan godt forstå irritationen fra Maldini.

Maldini åbner også lidt op for hans kritik mod Galliani. Bl.a. ved at nævne at Leonardo meget gerne havde set ham blive sportsdirektør, men at Galliani fortalte ham at han var en mand, Milan var bevæget sig videre fra. Selvom det måske kan være en rationel beslutning(som jeg dog i høj grad tvivler på pga. Gallianis tøsefornærmede stolthed) skærer det godt nok i hjertet at høre om sådan en melding, til en af klubbernes største ikoner og koryfæer nogensinde. Alene af den grund vil jeg have Galliani pryglet offensivt.

Allerede efter CL-triumfen skulle Maldini have advaret Galliani imod holdets reelle niveau, og den udskiftning som var nødvendig, grundet den fremskredne alder på alle profilerne i klubben. Men igen, havde de en forskellig opfattelse af situationen.

Derudover er Maldini så lettere fornærmet over udfaldet af Pirlo-situationen. Og godt nok, har Maldini ret i at Pirlo var en integreret del af Milan, og havde vist et helt vanvittigt højt niveau, som gavnede klubben. Men sandheden var også, at Pirlo sidste 2-3 sæsoner ikke var på det ekstremt høje niveau, man kunne forvente og som man var blevet forvænt med fra hans side. Det er lidt typisk italiensk at værne om deres stjerner, trods de ikke præsterer eller laver ballade. Jeg tror da også Pirlos stolthed har fået et hak i tuden, fordi Galliani, nok til Pirlos overraskelse, ikke stak en pind i hjulet på Allegris konklusion, som tvang en afgang af Pirlo. Jeg tror dog også, at det hak i tuden på Pirlo, er derfor han har vist ganske højt niveau i Juventus siden. Fordi han et eller andet sted, skulle bevise at han ikke var færdig på topplan som Allegri og tilsyneladende Galliani, havde konkluderet.

Maldini sluttede også af med en stikpille til Silvio Berlusconi, som han mente slet ikke var så nær Milan, som han tidligere har været.

Pointen med alt dette, er at Milan ikke kommer nogen steder, så længe turbulensen på ledelsesgangene fortsætter. Det er dem, som skal skabe fundamentet for at holdet kan skabe deres eget fundament. Og nu her flyver man forvirret rundt, og ligner reelt set en rodebutik. Jeg synes stadigvæk at opdelingen af ansvarsopgaver mellem Barbara Berlusconi og Galliani skaber mere rod end løsninger. De vil forskellige ting, og det er altså bare ikke brugbart for Milan. Vi kommer ingen steder, så længe det problem ikke bliver løst. Så kan vi erhverve nok så mange spillere, trænere, sportsdirektører, assistenttrænere osv., fordi er der ikke enighed omkring en fremtidig plan, er det hele jo for ingenting.

Min spådom, er at der ikke sker ændringer på ledelsesniveau, hvorfor vi så til næste sæson går endnu en sløj sæson i møde, hvor ledelseskampen mellem Barbara og Galliani vil være mere interessant at følge, alt imens at holdet går i baggrunden med smagsløse indsatser, en presset træner, og spillere der mangler opbakning og tiltro fra ledelsen såvel som fansene.

hvordan kan det være du tror at der ikke sker ændringer til sommer? det var lige ved at ske tidligere på sæsonen, hvor galliani på utrolig (smagløs) vis fik reddet sig selv. papa berlusconi har angiveligt sagt at seedorf ikke skal bebrejdes, da det er holdet der er dårligt bygget; det må også være en hentydning til galliani. og så dukker maldini op ud af ingenting og kritiserer galliani, og rent faktisk "offentliggører" at han havde en aftale med barbara om at blive gallianis efterfølger.

jeg vil da mene at det meste peger mod gallianis afgang. men det bekymrer da lidt hvis galliani ikke vil gå selv, og kun vil forlade klubben hvis papa b kræver det - så lægges presset jo over på silvio

Galliani er måske nok en del af problemet, men man ændrer intet radikalt ved at fjerne ham. Det er også for nemt bare at pege på ham som årsagen til at man ikke er med i toppen lige nu. Har han del i problemerne? Absolut, men han er langt fra ene om at bære ansvaret for Milans nuværende tilstand.

Milan har været i en nedadgående spiral over flere sæsoner, med økonomiske vanskeligheder og de ubehagelige realiteter det nu engang medfører.
Det bliver ikke ligefrem lettere uden indtægterne fra Champions League, samt afledte indtægter, som udgør en mellem en fjerdedel og en femtedel af klubbens samlede indtægter. Det er heller ikke ligefrem fordi forretningen kører på skinner, tværtimod.
Så kan det godt være at man kan spare lidt lønkroner ved at slippe af med Mexes og/eller Robinho, men det batter ikke rigtigt noget i forhold til de indtægter man pludselig må undvære.

Silvio skal dykke meget dybt i lommen hvis Milan skal tilbage til toppen. Et salg, enten helt eller delvist, ligner mere og mere et uundgåeligt scenarie.

Det er alt for simpelt blot at give økonomien skylden.

Grunlæggende har Milan forsømt at se kritisk på sig selv i de seneste 10 sæsoner (mere eller mindre). Man har antaget at fordi der står AC Milan på trøjen, så skal det hele nok gå. Der har ikke været tænkt på fremtiden, men man har udelukkende købt nul-boner ind og undladt at luge ud i dem der ikke var værdige til holdet.

Dertil, og måske aller vigtigst, så har man forsømt at vedligeholde en vinderkultur. Her har Maldini fuldstændig ret i at det synes at være en eklatant brøler at skille sig af med alle de kulturbærere der var i klubben. Den eneste der stadig er at finde er Tassotti, og han ligner en der er træt af livet fordi han tilsyneladende ved at han aldrig kommer videre end assistenttræner.

Hvor er Maldini, Costacurta, Nesta, Gattuso, Albertini m.fl henne?

Hvem er ansvarlig for klubbens strategi? Det er primært Galliani. Det er vel evident for enhver at han har fejlet - derfor bør man tage konsekvensen og skille sig af med ham. Om ikke andet for at signalere at man ønsker noget nyt.

Nu har man vel en også bestyrelse. Galliani har jo ikke haft tøjlerne helt for sig selv. Hvis han alene havde ansvaret, så er bestyrelsen jo aldeles inkompetente, såvel som impotente. Det samme må man så også samtidig sige om ejeren.

At der kun er hentet "nul-boner" som du selv beskriver, det er jo ikke helt rigtigt. Der er hentet mange gode spillere ind de sidste 5 år. At der så ikke er hentet de virkelige superstjerner, hvilket jeg vil hævde at der også er blevet i eks. Zlatan og Balotelli, hænger jo netop sammen med den økonomiske virkelighed. Den samme virkelighed der nødvendiggjorde salget af Kaka, Zlatan og Thiago Silva da mere pengestærke klubber meldte sig på banen.

Kunne tingene have været meget anderledes med eks. Maldini som sportschef? Tja, det er jo vanskeligt at sige noget som helst om. Fordi han var en fantastisk spiller, behøver han jo ikke være nogen dygtig sportschef og hvad han så end har vundet på banen, betyder ikke noget som helst når han bevæger sig op på ledelsesgangen. Hans meritter på banen smitter altså heller ikke på magisk vis af på spillertruppen.

Gallianis tid er måske nok overstået i Milan. Han har også begået rigeligt med fejl, det anfægter jeg sådan set slet ikke. Det virker bare alt for simpelt bare at give ham hele skylden. Silvio og bestyrelsen har sandelig også deres som de burde stå til ansvar for.

Men ligegyldigt hvem der er bestyrelsesformand, CEO, COO, CFO og sportsdirektør, så skal først og fremmest forbedre økonomien radikalt. Store underskud år efter år, selv med enorme indtægter fra CL bliver ikke ved med at gå. Når man så mister 20-25% af indtægterne, så begynder det at blive kritisk.

Aske,

Milan er en syg patient. Hvem er det du forventer Silvio afskediger? Jeg kan ikk se ham fyre sin datter eller Galliani efter det famøse stunt. Indtil da kan jeg ikk se Milan komme nogen steder grundet den store uenighed. Så vil man ikk kunne skabe grundlag for en sund økonomi etc etc etc.