Snak

Mere indhold efter annoncen
jeg ved ikke hvad jeg forventer af milans fremtid, men jeg mener da at der er mange ting der peger mod gallianis afgang. det kan godt være han overlevede første omgang mod barbara, men det er jo ikke sikkert at berlusconi vil lade ham klare én til. i stedet blev allegri fyret, og seedorf kom ind i stedet. det har jo ikke været den revolution som man kunne have håbet, og det har åbenbart fået berlusconi til at få øjnene op for at holdet er bygget skidt op.

du har mere "insider"-viden om klubben end jeg har, derfor var jeg interesseret i at høre hvorfor du mener at der ikke sker noget stort til sommer
AC Milan http://www.kickette.com/images/uploads/may15paolomal.jpg
Nu har man vel en også bestyrelse. Galliani har jo ikke haft tøjlerne helt for sig selv. Hvis han alene havde ansvaret, så er bestyrelsen jo aldeles inkompetente, såvel som impotente. Det samme må man så også samtidig sige om ejeren.

Det er jeg ganske enig i. Sagen er bare den at Galliani har haft det sidste ord og det overordnede ansvar. Derfor er det også ham man må "ofre". Om der er andre i bestyrelsen der også skal sendes afsted, skal jeg lade være usagt.

At der kun er hentet "nul-boner" som du selv beskriver, det er jo ikke helt rigtigt. Der er hentet mange gode spillere ind de sidste 5 år. At der så ikke er hentet de virkelige superstjerner, hvilket jeg vil hævde at der også er blevet i eks. Zlatan og Balotelli, hænger jo netop sammen med den økonomiske virkelighed.

Det var også sat lidt på spidsen. Naturligvis er der købt store stjerner ind - med Zlatan som det bedste eksempel. Problemet er bare at klubben ikke havde en plan for hvordan økonomien hang sammen på sigt. Jeg mener at fejlen består i at man har hentet en alen-lang række af spillere der bestemt ikke havde niveauet, tilsyneladende med den forventning at de ville præstere markant bedre når de trak klubbens trøje over hovedet. Her kan i flæng nævnes spillere som Constant, Mesbah, Muntari, Emerson, Mancini, Senderos, Bojan, Traoré og listen fortsætter. Disse spillere burde man have vidst aldrig ville få niveau til at spille i Milan.

Den samme virkelighed der nødvendiggjorde salget af Kaka, Zlatan og Thiago Silva da mere pengestærke klubber meldte sig på banen.

Problemet var det samlede lønbudget. Det er min påstand at man sagtens kunne have beholdt både Zlatan og Silva hvis man havde satset på talenter i stedet for andre løntunge spillere som Mexes og Robinho.

Kunne tingene have været meget anderledes med eks. Maldini som sportschef? Tja, det er jo vanskeligt at sige noget som helst om. Fordi han var en fantastisk spiller, behøver han jo ikke være nogen dygtig sportschef og hvad han så end har vundet på banen, betyder ikke noget som helst når han bevæger sig op på ledelsesgangen. Hans meritter på banen smitter altså heller ikke på magisk vis af på spillertruppen.

Du har jo, isoleret set, helt ret. Sagen er bare den at Maldini har været ude og tale om en masse tænker omkring mentalitet og "bæredygtighed" på holdet. Disse ting virker som værende den rigitge "kur" for klubben.

Men ligegyldigt hvem der er bestyrelsesformand, CEO, COO, CFO og sportsdirektør, så skal først og fremmest forbedre økonomien radikalt. Store underskud år efter år, selv med enorme indtægter fra CL bliver ikke ved med at gå. Når man så mister 20-25% af indtægterne, så begynder det at blive kritisk.

Som Lentini siger, så er dette lidt historien om hønen og ægget. Det burde jo have været evident for den nuværende ledelse hvilke problemer strategien ville skabe. Dog er intet gjort. En dygtig ledelse og bestyrelse kender potentielle problemer flere år frem. Den nuværende ledelse synes at leve langt mere i fortiden fremfor fremtiden. Al historisk data viser at dette altid vil skabe en taber-organisation.

Som Nokias øverste chef skrev til alle 90.000 ansatte i et åbent brev efter at have overtaget en organisation der gik fra en markedsandel på +50% til omkring 2%. "Vi står på en brændende platform. Skal vi blive og vente på den sikre død, eller skal vi springe de 30 meter ned og håbe på at overleve?".

Der er behov for ændringer lige nu!
@ Rossoneri

Jeg tror ikke vi er så langt fra hinanden, bortset fra at jeg synes det er at stramme den en hel del når man giver én enkelt person skylden.

Hvad angår denne kommentar:
Problemet var det samlede lønbudget. Det er min påstand at man sagtens kunne have beholdt både Zlatan og Silva hvis man havde satset på talenter i stedet for andre løntunge spillere som Mexes og Robinho.


Så er det ganske enkelt forkert.
Man havde i 2010 + 2011 et samlet underskud på godt og vel 137 mio. €, eller i danske penge lidt mere end en milliard. Det efterfulgte i øvrigt en årrække med lige så alvorlige tab.
Det fikser man ikke bare ved at skære et par løntunge spillere fra og erstatte dem med "talenter", derfor var man tvunget til at sælge Kaka, Zlatan og Thiago Silva.
Når man samtidig så ser på hvor vigtigt det er at deltage i Champions League, hvor Milan i sidste sæson havde direkte indtægter på små 60 mio. € (dertil kommer indtægter relateret til afviklingen af de enkelte kampe), så virker det en kende naivt bare at forestille sig at man kan hive spillere fra Primavera holdet op og stadig gøre sig forhåbninger om at gå i Champions League via ligaen. Hvis de unge Milan spillere virkelig var SÅ gode, så var de formentlig nok mere eftertragtede blandt de øvrige Serie A klubber.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Så er det ganske enkelt forkert.
Man havde i 2010 + 2011 et samlet underskud på godt og vel 137 mio. €, eller i danske penge lidt mere end en milliard. Det efterfulgte i øvrigt en årrække med lige så alvorlige tab.
Det fikser man ikke bare ved at skære et par løntunge spillere fra og erstatte dem med "talenter", derfor var man tvunget til at sælge Kaka, Zlatan og Thiago Silva.

Mexes og Silva tjente det samme. Robinho og Flamini tjente i runde tal det samme som Ibra. Dertil er at Zlatan senere er blevet erstattet af Balotelli.

Tilbage står så selve transfersummen. Man antager at vi fik ca. € 20 mio for Zlatan mens de € 45 mio var for Silva.
Vi gav ca € 26 mio for Balo. Hvis vi samtidig antager at vi kunne få € 15-20 for de tre andre, så har vi haft haft et netto overskud på € 29 - 36 mio.

Personligt så jeg i hvert fald helt klart hellere en situation hvor vi havde beholdt Silva og Zlatan mens Robinho, Mexes og Flamini var sendt afsted og at Balo ikke var købt (hans lønsum er i øvrigt ikke medregnet i ovenstående).

Man kan aldrig spå om hvordan tingene ville have været i dén situation. Man kan sige meget om Zlatan - men han er indbegrebet af vinderkultur. Noget som efter min mening er fuldstændig fraværende på det nuværende hold.
Av, tålmodigheden med Seedorf synes allerede ved at være opbrugt. La Gaz mener at vide, at Berlusconi ved et møde i tirsdags sagde, at hvis ikke de næste to kampe (ude mod Lazio og Fiorentina) giver seks point, at Inzaghi og Tassoti overtager. Samme avis hævder at have fået en liste af ti kritikpunkter fra én i truppen, hvor Seedorfs arbejdsmetoder bliver revset noget så groft.

Seedorf har været træner i, hvad, ti kampe? Måske han i det mindste skulle have til sommer?

http://www.gazzetta.it/C…48013.shtml
http://www.gazzetta.it/C…28488.shtml
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er naesten Palermo stil hvis de smider Seedorff ud allerede. Og saa til en anden ex spiller som intet har vist som traener...Har ondt af Pippo hvis han tager det job.
https://c1.staticflickr.com/9/8599/16255269225_793dd48c0b.jpg
Det var generelt galimatias at ansætte Seedorf nu, og dumt af ham at tage jobbet. Klubben er jo komplet i ubalance, både sportsligt men også på direktionsgangen, og så har man jo ikke brug for en komplet uprøvet træner. Efter min objektive mening bør de have ladet Allegri køre sæsonen ud - havde han ikke alligevel kontraktudløb til sommer?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Aske,

Jeg har nu ikke mere ”insiderviden” end dig. Jeg går ud fra at du ligesom jeg, opholder dig i Danmark, hvorfra det vil være svært at få en konkret insiderviden. Jeg bygger mit grundlag på tidligere historik, journalistisk baggrund med tiden og generelle iagttagelser, jeg har foretaget. Hvis du så alle mine optegnelser, ville du nok konkludere at jeg var gal.

Dog har Paolo Maldini ret i at Silvio Berlusconi ikke er så nær klubben længere, som han har været førhen. Reelt set blev han tvunget til at involvere sig i vinters, fordi Galliani teatralske offentlige stunt afkrævede en afklaring. Han kunne reelt set ikke ignorere skaberiet, i og med at Galliani selv insisterede på et møde med Berlusconi. Der blev rapporteret dengang, at Berlusconi var irriteret over at Galliani skabte sig i medierne fordi det skadede Milans image udadtil. Og det har han da ret i, men ikke desto mindre tror jeg også ganske sikkert, at det irriterede Berlusconi endnu mere, at han var nødt til at involvere sig. Især fordi det kom lige oveni hans største politiske krise nogensinde, hvor hans immunitet blev taget fra ham, og han ganske givet har været i gang med strategiplanlægningen for hvordan han stadigvæk kan påvirke det politiske liv til egen vinding. Fordi tag ikke fejl. Alt hvad Silvio Berlusconi foretager sig, er i bund og grund ren og skær egoisme. Intet andet. Nogle gange kan det meget vel se anderledes udadtil, men facit er altid at Silvio skal vinde noget i sidste ende på sine anstrengelser. Meget kalkuleret menneske.

Viola har på sin vis ret i sine anskuelser omkring bestyrelsen, da det på papiret ikke er Galliani som er enehersker. Men i den virkelige verden, har det jo været sandheden at Galliani har haft enevælde, fordi han siden 1986 har været Silvio Berlusconis mand. Skulle der være noget vrøvl med nogle bestyrelsesmedlemmer, har de ganske givet fået besked på at rette ind, fordi Galliani talte for Berlusconi. Det er her Maldini efter min mening rammer hovedet på sømmet, da Galliani har fået fuld tillid til sit erhverv af Berlusconi, mens han selv er trådt længere og længere i baggrunden Ergo, har bestyrelsen ikke haft den værdi som de skulle have på papiret. Derfor har de rettet ind, for at beskytte egne interesser, og undgå en ekskludering fra bestyrelsen. Jeg aner ikke hvad de får i honorar, men følger man ”Milan-ånden” så er de ganske givet overbetalte! Og i takt af at de har vist sig nytteløse, kunne man sagtens skære i deres honorar, for at lave absolut ingenting.

Jeg er dog i tvivl om hvorvidt bestyrelsen agerer. Om de er de rene nikkedukker, eller om der reelt set er noget kompetence bag. Jeg kan have mine tvivl. Enten så har de vejret morgenluft, da ”Kejserinden af Milano” a.k.a. Barbara Berlusconi overtog fra Silvio, ellers fortsætter de i deres sædvanlige nikkedukke ”kujonagtige” ageren, og har set magtbalance tippe over til Barbara. Galliani var i hvert fald frådende over en pludselig modstand fra bestyrelsen, som han har haft i sin hule hånd de sidste mange år. Det kunne meget vel tænkes, at den resterende bestyrelse har nikket ja til alt Barbara er kommet med, fordi der har stået ’Berlusconi’ i nakken på hende. Jeg tror også at de fleste af dem har været overrasket over, at Galliani stadigvæk er at finde i klubben i dag. Det var ikke ligefrem det billede der tegnede sig, da Barbara angreb for fuld melodi.

I dag står Milan så i en situation med to CEO’s, som ikke kan døje hinanden og har fuldstændig forskelligt syn på hvordan agendaen skal formes. Barbara er innovativ, mens Galliani i bedste morfar stil kører den konservative stil ”som man altid har gjort det i Milan”. Han er lidt ligesom de produktionsmedarbejder, der har arbejdet ved samme maskine de sidste tredive år, og ikke ændrer noget som helst i deres arbejdsgang. Det er også dem, som går i selvsving når der bliver pålagt dem nye arbejdsrutiner. Sådan en type er Galliani. Jeg har unægtelig svært at se ham og Barbara arbejde sammen. Det ser jeg simpelthen ikke ske. Og med de kampe de har været igennem, er det ganske uomtvisteligt at i hvert fald Galliani bærer nag. Barbara ser garanteret også Galliani som en irriterende sten i skoen.

Og deraf synes jeg det naturlige spørgsmål trænger sig på: Hvordan i alverden skal man kunne lave en dagsorden, formet og udstukket af to personer, som kategorisk er uenige med hinanden evig og altid? Hvordan kan det være gavnligt? Man må træffe et valg. Og det kan jeg ikke se Silvio gøre, efter vinterens skærmydsler og redningsaktion.

Jeg hælder til Barbara, personligt. Fordi nu har Milan været igennem to katastrofeaktioner under Galliani. Han lærte INTET af Kaká situationen. Intet whatsoever! Det er stadigvæk en planlægning, der rækker max en sæson fremadrettet, at best. Det er hovedrystende elendig ledelse. Havde det været ethvert andet firma, var Galliani blevet sparket på porten for lang tid siden. Fodboldverdenen er dog anderledes, hvor uansvarlig ledelse er set mange gange, hvor hovedpersonerne tilmed har overlevet.

Jeg har gentaget scenariet en milliard gange. Jeg fatter ikke hvordan Galliani har fået råd til erhvervelser af Mexes, Robinho og Zlatan i et stramt budget, efter smældet over nallerne omkring Kaká. Hvordan har det kunnet lade sig gøre? Der er kun et svar: Uansvarlighed! Han er ganske enkelt ikke opgaven voksen. Og det er paradoksalt, i og med at vi snakker om en mand der er +70. Han er for egenrådig, ganske enkelt. Min tålmodighed omkring Galliani er for længst sluppet op. Jeg mener ikke han er den rette person. Jeg er ovenud træt af den linde strøm af ord uden reel substans, erklæringer og målsætninger, som bare sættes fordi det skal lyde godt, men reelt er et dække over hans egentlige intentioner.

Mht. Seedorf, vil en fyring være fuldstændig vanvittig. Det er jo helt håbløst, skulle man foretage endnu en fyring. Så har man da for alvor tabt sutten. At der er en anonym spiller, der kommer med kritikpunkter til pressen giver jeg ærlig talt ikke meget for. I en trup, vil der altid være utilfredse spillere, og med anonymitet risikerer man jo intet. Anderledes har flere andre spillere, tilkendegivet deres respekt og glæde for Seedorf. Naturligvis skaber det flere overskrifter nu, i og med, at Milan er i en krisesituation, og lidt ekstra brænde på bålet får den naturlige konsekvens af flere solgte aviser. Hvis man i Milan, begynder at lade sig påvirke af sådanne omstændigheder, er man da fuldstændig fra den.

Seedorf er på ingen måde feljfri. Slet ikke. Bl.a. forstår jeg ikke hvorfor han insisterer at holde fast i Urby på venstre back. Ikke fordi Urby har været gennemgående ringe, men i verden er den stærkeste backkonstellation De Sciglio og Abate. Men han har overtaget et hold, hvorpå han kun har haft et halvt transfervindue til at komme med eventuelle erstatninger, som kan præge holdet i den retning han gerne vil. Desuden synes jeg han har flere interessante aspekter i sit fodboldsyn, som med tiden kan blive rigtig godt.

Men det kræver at der bliver skabt ro omkring klubben og holdet. Det magter man ganske enkelt ikke nu. Forstyrrelsen på ledelsesniveau bliver altså taget med på banen, fordi spillerne også konstant skal forholde sig til ting, de ikke har den fjernest idé om, og reelt set ikke burde bekymre sig om. Det er sgu ikke videre gunstigt.

Derfor forestiller jeg mig, at det bliver noget værre rod i næste sæson igen. Fordi der ganske enkelt ikke bliver ryddet op. Hverken på ledelsesniveau, som er så evident for en returnering af Milan, til hvor man rettelig hører hjemme. Og desuden heller ikke i en spillertrup, der er gigantisk. Ikke alene har vi alt for mange spillere på Milanello, men vi har jo også massevis af spillere på lejemål andetsteds. Vi skal nok kunne mønstre en trup på ca. 50 mand til sommer, når alle skal retur efter udlejning. Det er jo vanvittigt!
At fyre Seedorf i denne sæson vil være hul i hovedet og en kold spand pis i hovedet på Seedorf. Det kan jeg virkelig ikke forestille mig at man har tænkt sig at gøre.
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
@FD

Er nyheden også at læse på engelsk et eller andet sted?
____________________________ [b]Now, we must all fear evil men. But there is another kind of evil which we must fear most, and that is the indifference of good men. [/b]
Annonce