Min påstand er jo ikke, at Pioli fejlede taktisk generelt set. Jeg mener han ramte plet med flere ting - fx at vi ikke pressede Atalanta så højt, men i stedet fokuserede op at lukke rummet foran vores egen forsvarszone.
Jeg konstaterer dog samtidig, at vi ikke havde midlerne til at spille bolden ud af egen zone og derigennem etablere spillet op gennem midten. Dette fordi Tomori og Kjær begge har deres styrker andetsteds.
Og her mener jeg ikke du kan adskille de to ting. Tomori bidrager til vores defensive taktik på måder som Romagnoli ikke kan. Tomori og Kjærs styrker i det offensive spil kan måske være mere ens, men det er de ikke i det defensive aspekt. Så jeg er ikke af den holdning at Romagnoli ville have kunnet gået ind og levere samme defensive præstation.
Og det var problematisk - også i går.
Mere problematisk var det dog fx mod Cagliari. Her kunne deres forreste også presse Kjær og Tomori til at slå lange bolde, hvilket gjorde at vi aldrig blev farlige i det etablerede angrebsspil.
Her bliver det dog langt mere interessant, dels fordi jeg mener man løste den overordnede opgave ude i Bergamo. Dels fordi Cagliari var en anderledes opgave.
Jeg er ikke sikker på at Romagnoli er manden for at løse opgaven, men tror at det er en del af en større taktisk ændring. Og i det regi tror jeg ikke på at Pioli laver den store revolution primært på grund af den manglende tid jf. landsholdsturneringer.
Uden Zlatan, er nøglen til at få det optimale ud af Rebic og Leao, at vi får slået hurtige bolde langs jorden på banens sidste tredjedel.
Jeg er så godt som sikker på, at netop dette er baggrunden for Hakans ændrede rolle og ikke mindst Brahims genopfindelse.
Så er spørgsmålet, hvem er det vi skal have det optimale ud af? Zlatan, Rebic eller Leao? For den der lider mest lige nu er Hakan der har spillet under niveau efter han er blevet rykket. Hans mål/assist er faldet dramatisk og han er ikke venstre kant.
De skal spille i rummet foran modstandernes forsvar og slå stikningerne til den enlige angriber derfra.
Men alt det falder jo til jorden, hvis vi slår en lang bold op på vores 9er hver gang vores centrale forsvarere kommer under pres.
Enig. Og jeg mener heller ikke at losse-bold altid er lykken. Langt fra. Mit argument er blot at mod Atalanta havde den et formål.