Snak

Mere indhold efter annoncen
En ændring i startformation tror jeg ikke kommer på tale, fordi vi har nu fundet frem til noget der fungerer.

Måske jeg misforstår det du skriver, men Pioli har jo netop spillet en 4-2-2-2 i de seneste kampe, hvor vi er gået fra at spille med en angriber på venstre wing, til at spille med en playmaker.

Det er i øvrigt også forsøgt med Saelemaekers som back og med en højre wing der trækker ind i banen (Samu).

Pioli har I øvrigt udtalt, at han specifikt er gået over til denne formation for at akkommodere Hakan i et system uden Zlatan på toppen.

Dermed synes jeg faktisk der er en hel del der peger på, at 4-2-2-2 allerede er valgt.
Min pointe er, at jeg tror der købes ind til 4-2-3-1, fordi denne formation er startformation. Selvfølgelig kan, og skal, spillere kunne håndtere andre formationer, men fordi 4-2-3-1 har brug for særlig type på toppen er det en lidt større udfodring af erstatte Zlatan - hvilket nok også er en af årsagerne til at Mandzukic blev prøvet af.

Jeg er af den opfattelse, at 4-2-2-2 har været benyttet, fordi vi har manglet kompetence på toppen, og derfor har andre formationer været benyttet mere af nød, end lyst.

Det jeg mener med startformation er, at jeg ser vores foretrukne startformation som 4-2-3-1, og at jeg er af den opfattelse at denne ikke ændres. Dels fordi Zlatan ikke er klar til 4-2-2-2 presset, og dels fordi hans kompetencer ikke er de hurtige løb - som eksempelvis Brahim, Samu, Rebic, etc.

Jeg tror derfor at 4-2-3-1 er udgangspunkt (startformation).
"..."
...men fordi 4-2-3-1 har brug for særlig type på toppen...

Der er vel mange hold der spiller 4-2-3-1 med en anden type angriber end Zlatan (?) Vi kan sådan set bare tage Piolis tid hos Inter, hvor han jo byggede offensiven op omkring Icardi.

Generelt set anser jeg Pioli som pragmatiker. Jeg tror ikke han har en formation - jeg tror han ser på materialet og baserer sine valg på det.

Det sagt, så er 4-2-3-1 (og alle andre formationer) meget flydende begreber og reelt er det meget sjældent vi har spillet 4-2-3-1. I angrebet spiller vi noget der kunne kaldes 2-3-3-2 og defensivt står vi ofte i en 4-4-2 eller 4-4-1-1.

Jeg er af den opfattelse, at 4-2-2-2 har været benyttet, fordi vi har manglet kompetence på toppen, og derfor har andre formationer været benyttet mere af nød, end lyst.

Man skal naturligvis altid passe på med at spekulere i andre folks motiver.

Piolis egen forklaring er baseret på tre ting. Dels af han har ville benytte Hakan i en lidt bredere rolle - navnlig når Zlatan ikke er med.

Dernæst at han gerne vil have noget mere kreativitet fra dybere positioner i banen.

Sidst, men ikke mindst, ønsker han en bedre balance i den defensive fase, hvor Theo, som bekendt, stiller væsentlige krav til restforsvaret.

Det synes jeg sådan set er ret logisk, når man skal finde en anden gameplan end at slå en bold op på Zlatan og sætte spillet derfra.

Når man ikke kan det, stækker man reelt også både Rebic og Leao i den brede rolle, hvor de skal angribe de rum Zlatan skaber.

Med Zlatans forventede begrænsede deltagelse i næste sæson, giver det derfor god mening, at Pioli leder efter alternativer der bedre udnytter de ressourcer der er tilgængelige.

Dels fordi Zlatan ikke er klar til 4-2-2-2 presset...

Er presset meget anderledes i en 4-2-2-2? Jeg mener vi ret åbenlyst allerede står i en 4-2-2-2 når vi presser.

Udfordringen i vores 4-2-3-1 (ift presspillet) kan være, at vores venstre wing (der reelt er angriber i offensiven) skal falde ud og dække bredt, mens vores 10er skal skubbe frem.

Hvis vi fortsat skal presse i en 4-2-2-2 og stå i en 4-4-2 når vi forsvarer, ligner det umiddelbart, at en 4-2-2-2 giver nogle mere naturlige opgaver til den enkelte spiller.

...og dels fordi hans kompetencer ikke er de hurtige løb...

Kan du ikke uddybe dette lidt mere - tror ikke jeg helt forstår.

Som jeg ser det, skal Zlatan fortsat falde ned i banen og modtage bolden, hvilket skal skabe noget rum som en seconda punta (Rebic/Leao) kan løbe i. Det mener jeg i øvrigt klart vil passe de to sidstnævnte.

Skal man tro på de mest vedholdende rygter om tilgange på højre wing (Adli og Ziyech), tegner der sig da også billedet af en væsentlig ændring i koncept.

Det peger meget tydeligt på et koncept hvor man har to playmakertyper som wings, der kan trække ind i banen.
I dag er det Theo og Saelemaekers der skal skabe bredden, mens Calabria har en klart mere defensiv rolle, der skal sikre den defensive balance.

En wing der trækker ind i banen, giver umiddelbart kun mening så længe backen tager løbene for at udnytte de rum der bliver skabt.

Dermed skal Pioli til at gentænke restforsvaret.

Jeg vil absolut ikke afvise, at vi fortsætter i det der på papiret måtte være en 4-2-3-1. Som jeg ser det, bliver det dog ud fra et andet koncept.

Det bliver med playmakere på begge wings der trækker ind i banen og backs der løber dybt (det er naturligvis allerede tilfældet i vores venstreside).

Det kræver umiddelbart en række indkøb til de offensive pladser. Vi skal bruge to spillere til højre wing, da Saelemaekers ikke passer profilen. Han kan dog passende spille back i rotation med Calabria.

Samu passer naturligvis noget bedre på beskrivelsen, men han synes på vej væk. Man kan dog ikke udelukke, at han bliver. Hans synes i hvert fald at have relativt lang snor hos Pioli.

På venstre wing og 10eren har vi dog pt kun Hakan og Krunic, hvoraf sidstnævnte må vurderes som backup. Og førstnævnte er, som bekendt, ikke at finde i klubben efter 30. juni, som tingene ser ud lige nu.

Der er en del rygter om en forlængelse med Brahim, men så mangler vi stadig (mindst) en spiller yderligere.
Maldini kan spille begge roller, men er han klar?

Og så står vi tilbage med tre spillere til én plads (Zlatan, Rebic og Leao). Det giver umiddelbart ikke mening i mit univers.

I så fald skulle vi satse på en anden 10er rolle - noget der ligner en seconda punta og så er vi reelt tilbage ved at det de facto er en 4-2-2-2.

Nuvel, Maldini og Massara synes, igen, at flyve under radaren med deres arbejde og vi bliver nok meget klogere på den anden side af EM.

Personligt føler jeg mig dog ret overbevist om, at konceptet kommer til at se anderledes ud når vi tørner ud til næste sæson.

I parentes bemærket, kunne en 3-4-2-1 eller 3-4-1-2 også akkommodere nogle af de udfordringer der opstår uden Zlatan.
Ser Holland-Ukraine og tænker at en Weghorst matcher de kriterier vi leder efter, hvis Zlatan skal erstattes. Stor og stærk, trækker ned i banen og slaver plads til wingsne. Desuden har han et temmeligt højt målsnit. Og så er han mere eller mindre færdigudviklet.

Men han rimer dog ikke vores strategi med sine 28 år. Og koster nok også en del at hente ham i Wolfsburg
"Old Lull Bee"
Og så scorede han
"Old Lull Bee"
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Mon ikke Simon Kjær bliver ny kaptajn? Ikke så meget pga. hans reaktion, da Eriksen kollapsede, men han har bare en aura omkring sig, der gør ham egnet. Dollarumma er videre, og Romagnoli er heller ikke sikker på at blive.

Kjær er det naturlige valg, uagtet han ikke er den med flest kampe for klubben.
Nu gjorde Calabria det fantastisk i sidste sæson, men man forstår godt vi har vist interesse for Dumfries - længe siden jeg har set en højre back og begyndt at sammenligne med Cafu.....

Det ville dog nok blive ren ubalance med Theo og Dumfries på de to backs.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
længe siden jeg har set en højre back og begyndt at sammenligne med Cafu.....

Jeg tænker mere på Michael Schønberg end Cafu.

Anser Dumfries som et skrummel, med kanon fysik.
Men apropos backs, så melder flere medier, at vi er meget tæt på en aftale med Barcelona om Junior Firpo.
Det skulle dreje sig om en etårig låneaftale med option på €12m.

Jeg har ærligt talt ikke set meget fodbold med Firpo, men har set en del scout reports på ham.

I stil minder han en del om Theo - han er i hvert fald meget offensivt minded og tager gerne løbene frem i banen. Vil dog vurdere, at han er bedre defensivt end franskmanden - og omvendt ikke på niveau offensivt.

Man kan umiddelbart godt tillade sig, at håbe på et scenarie a la med Theo - en dygtig spiller der ikke har fået plads til at udfolde sig i en absolut storklub.

I så fald er €12m et røverkøb for en 24-årig spiller. Omvendt kan han naturligvis også vise sig ikke helt at have et konsistent niveau (som fx Dalot).
Klubben arbejder også på at beholde Dalot, og hvis vi lander Firpo, er back-positionerne på plads.

Ud over Tonali vil det være optimalt med en stor profi til midten med tanke på, at Kessie og Bennacer er væk til ´Afrika Cup´.
Annonce