Set i forhold til det vi fik ud af typer som Piatek, Silva samt Leao og Rebic på toppen, så tror jeg at det står meget klart hvilken type der passer ind i 4-3-2-1.
Først og fremmest, antager jeg du mener 4-2-3-1 (?)
Dernæst spillede både Piatek og Silva i en 4-3-3.
Og generelt set mener jeg ikke argumentet holder.
Du kan jo ikke lave en kausal sammenhæng mellem et system og en spillers succes.
Det er klart, at vi ikke får det optimale ud af Rebic og Leao, når vi spiller på samme måde som med Zlatan.
Qua deres kompetencesæt, skal de naturligvis ikke fodres med høje bolde. De skal spilles i åbne rum, bag modstanderens forsvar.
Derfor handler det netop om hvordan man skaber chancer og bygger sin offensiv op.
Der er jo, for eksemplets skyld, også en verden til forskel på hvordan Gattuso spillede 4-3-3 i Milan og hvordan Sarri spillede 4-3-3 i Napoli. Herunder er der naturligvis også forskellig udnyttelse af den enkelte spillers kompetencer.
Gameplan - formation, er det ikke lidt same-same?
Nej - så langt fra (i hvert fald i min bog).
For det meste (udover mod slutningen af sæsonen) har Pioli spillet 4-2-3-1. Vores (offensive) gameplan har været, at slå lange bolde op på Zlatan, der skulle falde ned i rummet foran modstandernes forsvar.
Det skaber noget rum som vores venstre wing (typisk Rebic eller Leao) skulle løbe i fra deres wingposition.
Samtidig skulle Hakan også søge nedfaldet omkring Zlatan.
Den gameplan virker naturligvis glimrende, når man har en af de spillere i ligaen, der vinder flest offensive luftdueller og procentuelt er den bedste.
Den samme gameplan bliver selvsagt markant mindre effektiv, når man står med en 9er, der ikke har sine kompetencer i netop spillet i 2. sals højde. Ikke blot ift den pågældende 9er, men også spillerne omkring, der jo lever af de samme mekanismer.
Derfor skal træneren finde en anden gameplan, der udnytter spillernes kompetencer bedre.
Det kunne fx være, at have flere dygtige boldspillere, der kan angribe rummet foran modstanderens forsvar, med hurtige pasninger og kombination langs jorden, hvorfra man kan søge stikningerne i rummene bag.
Her viste navnlig Rebic sig skarp i sæsonafslutningen.
Derfor mener jeg godt at kunne postulere at ændring af gameplan var mere af nød, end lyst.
Ændringen er selvsagt skabt ud af en konstatering af at Zlatan ikke er tilgængelig +30 kampe pr. sæson.
Og I det lys, mener jeg man må tage Piolis egne ord for gode varer når han siger, at han mener Håkan fungerer bedre i en bredere position.
...så skriver du også at Pioli har ændret gameplan som følge af Zlatans fravær, med mindre jeg læser helt forkert.
Ja, det tror jeg er åbenlyst.
Men derfor bliver lyst vs nød snakken stadig lidt "skæv". Det handler om at forholde sig til virkeligheden.
Hakan er, i flg. Pioli selv, rykket ud til venstre, fordi hans kompetencer er bedre udnyttet der, i et scenarie hvor man skal skabe chancer på en anden måde, end når Zlatan er på toppen.
M.h.t. Zlatan og 4-2-2-2 presset, så er høj-intense løb ikke de kompetencer Zlatan bringer til bordet.
Det er vi sådan set enig om.
Jeg forstår dog ikke argumentet om at der skulle være et større krav til dette i en 4-2-2-2 end 4-2-3-1.
Virkeligheden er jo, at vi presser i en 4-2-2-2 når vi stiller op i en 4-2-3-1 på papiret. Dermed ser jeg reelt ingen ændring, bortset fra nogle praktikaliteter primært relateret til vores venstreside i defensiven - hvilket også er en af de ting Pioli har påpeget ift systemskiftet.
4-2-3-1 har den ene mand på toppen den opgave at spærre for pasninger.
4-2-2-2 går du direkte mod manden og presser.
Det kan jeg umiddelbart ikke se der skulle være en "naturlov" i.
I dag har vi vores 9er der presser pasningen fra målmanden og vores 10er der dækker af for spil centralt i banen. Målet er ultimativt, at tvinge modstanderen til at sparke en lang bold ud af egen zone.
Det billede har været så godt som identisk om vi har spillet 4-2-3-1 eller 4-2-2-2.
Forskellen ligger nok snarere i hvor meget vores venstre wing bidrager med defensivt.