Snak

Mere indhold efter annoncen
Det må umiddelbart komme an på hvilke planer man har for Brahim (som meldes meget tæt på et skifte).
Kan vi udvikle ham yderligere, har vi en klassespiller i mange år frem.

Man kan jo argumentere for, at dette allerede er sket. I hvert fald ligner Tomori en klar starter.
Smutter Romagnoli, kan vi fint hente en spiller som Lovato, der meldes at have et prisskilt på omkring €10m.
I parantes bemærket, kunne det sågar være i en handel hvor Caldara indgik.

Alternativt kan det være, at man faktisk satser på Caldara i en backup-rolle. Kan man bringe ham til tidligere tiders niveau, er det jo en klassespiller.


Vi har et ret forskelligt syn på tingene, og det er også helt fint. Det er det, vi har dette forum til at debattere.

Når jeg ser på, hvad Brahim Diaz har bidraget med i sidste sæson, så har det været godt til tider og andre gange knap så godt. Skal han være stamspiller, skal han holde det niveau i det meste af en sæson, som han viste til sidst i sæsonen. Han er for mig prototypen på en god breddespiller og ikke mere end det.

I midterforsvaret skal vi have tre-fire potentielle startere. I min optik er det ikke nok med to startere og to-tre andre midterforsvarere, som er et stykke fra de to startere.

Kjær, Tomori og Romagnoli har alle tre startpotentiale. Går én i stykker eller har karantæne, er vi dækket ind. Det er vi ikke, hvis vi sælger Romagnoli og Lovato er hans erstatning.

Vi havde en udmærket trup i sidste sæson, men slækker vi på kvaliteten i forhold til den trup, kommer vi ikke i top4 i næste sæson.

Det er vigtigt med kontinuitet, men når det ikke er muligt med tanke på, at Donnarumma og Hakan forlader os, så skal vi minimum have 1 til 1 erstatninger for ikke at tabe momentum. Det er med at bygge på, mens holdet har oplevet en succesfuld sæson og gør vi ikke det, vil vi igen falde tilbage til middelmådige sæsoner.
Når jeg ser på, hvad Brahim Diaz har bidraget med i sidste sæson, så har det været godt til tider og andre gange knap så godt.

For en god ordens skyld - jeg mener også, at Brahim er et sted ned ift Hakan. I hvert fald på den korte bane.

Jeg ser tingene i et lidt mere pragmatisk lys. Umiddelbart ser jeg ikke rigtig nogen spiller der kan erstatte Hakan 1:1 og som samtidig er indenfor vores økonomiske ramme. Håber virkelig ikke Maldini & co. kigger på Ilicic.

Hvis strategien er at udvikle stjerner, snarere end at købe dem, kunne Brahim umiddelbart godt passe på den beskrivelse.

Han er for mig prototypen på en god breddespiller og ikke mere end det.

Her er jeg både enig og uenig.

Ser man på hans output, rækker det selvfølgelig ikke til en starter i Milan.
Jeg synes dog virkelig han tog store skridt i sit spil henimod slutningen af sæsonen, ikke mindst i sin tilpasning til vores spillestil.

Og så har han nogle kompetencer som man ikke ser så tit. Hans spil i i de små rum er virkelig imponerende. Han er hurtig med bolden på fødderne og har også vist at have et godt overblik.

Det der nok har overrasket mig mest, er hans energi og kompetencer i presspillet.

Flere spillere, herunder Theo, har vist hvad kontinuerlig spilletid gør. Satser vi på Brahim, tror jeg også vi kan udvikle en sand klassespiller.

I midterforsvaret skal vi have tre-fire potentielle startere.

Det kan man selvfølgelig mene. Men spørgsmålet er vel om det er realistisk.

Som du ved, er jeg fan af Romagnoli. Måske mere end de fleste faste følgere af denne tråd.

Men altså, er det virkelig realistisk for os, at have en førstereserve siddende til +€5m i løn om året (og det er jo nok i den lave ende af hvad Raiola forlanger)?

Og vil en spiller som Romagnoli affinde sig med ikke at være fast starter?

For mig at se, er der masser af logik i at have to talenter som Lovato og Gabbia som backup. Og det ville harmonere med strategien.

Det er med at bygge på, mens holdet har oplevet en succesfuld sæson og gør vi ikke det, vil vi igen falde tilbage til middelmådige sæsoner.

Man kan jo også bygge på ved at udvikle de ressourcer man allerede har.

Det er jo umiddelbart det Elliotts strategi går ud på - stjernerne skal udvikles fremfor at købes.
Dermed skal vi nok også se ind i en periode på tre til fem år, hvor vi, langsomt men støt, bevæger os fremad.
Og det bliver næppe gjort med store indkøb.
Hakan bekræfter selv, at han signer for Inter i morgen.

Havde nogen sagt det for en uge siden, havde jeg nok sagt til dem, at de skulle lade bilen stå.

Men fair nok - og tillykke til Inter. Tror han bliver en stor succes.

Jeg kan ikke rigtigt være bitter over det. Vi har ikke ville betale det Hakan mener han er værd og så er det jo hans fulde ret, at søge andre græsgange.

Om han joiner et mere interessant sportsligt projekt, vil tiden vise.
Jeg er som udgangspunkt også enig i at lån er fint som akkompagnement til køb, forudsat at man ikke laver for mange tørre lån.

Candela:
Jeg er for så vidt enig med din analyse, men vi mangler også at se at ledelsen formår at holde på spillere i længere tid. Projektet er, som du selv nævner, et resultat af en omsadlet strategi og i mine øjne, en bedre strategi.

Men vi ser hvordan at bærende kræfter igennem de to (tre) projekter en efter en smutter. Ja, der er et lønmæssigt forhold der gør sig gældende men der er også udsigter til at blive en del af et langtidsholdbart projekt, hvor at hvis man præsterer så bliver man belønnet af sin egen klub og ikke bare smutter til rivalen. Kessie bliver fx. den næste der skal overtales til at blive, så lad os se hvordan Maldini håndterer det.

Mht. Atalanta har de alligevel kunnet overtale eftertragtede spillere til klubben på trods af markant lavere lønninger. Hvis jeg husker korrekt, så var Zapata rimelig hot da han røg til La Dea.
"Old Lull Bee"
Egentlig rammer det her tweet hovedet på sømmet omkring Hakan og vores nye strategi:

I respect more a club like Milan drawing a line in sand to control costs more than complaining about high amortization & wage bills right after you signed more players, but at some point you can’t lose assets for nothing- they have to extend Kessie’ & get something for Romagnoli



https://twitter.com/DavidAmoyal/status/1406925557410013187?s=20
"Old Lull Bee"
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det tweet er nemlig rigtig essentielt. Det nytter ikke en dyt at udvikle unge spillere, hvis de er her i de fire år, som kontrakten varer, og vi ender med ikke at få en krone for dem.

Donnarumma har måske en markedsværdi på 40 mio. euro - Hakan måske på 20-25 mio. euro. Det er mange penge at gå glip af. Og det er netop det, der vil ske med de øvrige spillere, når klubben har sat en max årsløn. De vil søge videre, og det er svært at bebrejde dem. Det med at være en del af et sportsligt projekt er ikke noget værd, hvis det ikke gavner klubben økonomisk i sidste ende.

Hvis ikke klubben får forlænget med Kessie denne sommer, er han væk næste sommer.

Maldini er ikke ny i gamet, men han er ny i sin direktørrolle. Det er vigtigt, at han får sat end deadline til de her forlængelser - at hvis en spiller ikke vil forlænge med et år tilbage af kontrakten, at spilleren så skal sælges.

Jeg synes, det er meget iøjnefaldende, at i den sæson hvor klubben får indfriet målet om CL-kvalifikation, der forlader to af de største profiler klubben.

Det er tough business ikke at være blandt eliten, der kan tilbyde den løn, som de bedste spillere forlanger. Det bliver godt, når klubben en dag hæver overliggeren til en årsløn på 6-7 mio. euro. Først til den tid kan vi være i stand til at hente bedre spillere.

Ligeledes bliver det bedre, når Elliot får solgt klubben til en mand, der vil klubben og overordnet ikke har en ambition om at tjene på klubben. Elliots mission er at gøre klubben så attraktiv som muligt, så han kan tjene mest muligt. Det er forståeligt, men det er ikke det, en fan har interesse i.
Martinovic du skrev : Ligeledes bliver det bedre, når Elliot får solgt klubben til en mand, der vil klubben og overordnet ikke har en ambition om at tjene på klubben. Elliots mission er at gøre klubben så attraktiv som muligt, så han kan tjene mest muligt. Det er forståeligt, men det er ikke det, en fan har interesse i.

Det er jeg ik enig i, donnarumma blev tilbudt 8 mio euro i løn - 8 mio euro!!! Hakan 4 mio euro i løn, klubben kunne ikke strække sig længere end den gjorde. Klubben gik så langt denne kunne, donnarumma ville noget nyt - 6 år i klubben fair.
Hakan 1,5 ret gode år ud af de 4 år han har været i klubben. 4 mio euro var da absolut maks hvad man skulle tilbyde ham.

Syntes faktisk vores klub har gjort det den kunne og på den lange bane tror jeg vi vinder ved det. Tydeligt at vores klub godt vil hæve lønloftet for en ekstra ordinær spiller som fx donnarumma og Zlatan. Men syntes i Hakan er det? Klubben har ageret helt korrekt, syntes mere det er skuffende at se Hakan vælge Inter frem for os, pga 1 mio euro…
Klubben har en lønpolitik, som siger maksimalt 4 mio. euro pr. sæson. Zlatan og Dollarumma er undtagelser. Så jeg siger ikke, at klubben ikke har strukket sig mht. Dollarumma og Hakan. Begge blev tilbudt det, som Maldini og co. mente, de er værd.

Det er de 4 mio. euro, vi på sigt skal have hævet til 6-7 mio. euro, da det vil åbne op for en højere hylde.
@martinovic
Er ikke helt sikker på at jeg forstår din pointe omkring et salg.

Er der et modsætningsforhold i at ville tjene penge og udvikle klubben?

I mit univers, er det snarere forudsætningen for udvikling.

Hvad er det en anden ejer vil kunne gøre for Milan som Elliott ikke gør i dag?
Er det ikke lidt underligt, at Milan ikke har en hilsen til Simon Kjær på deres twitter? Stort set alle andre spilleres klubber gør det, og især i lyset af den meget ros han fik fra både jer og dem i blå-sort er det lidt mystisk...
Forza Viola
Annonce