Skal vi være en bejler til mesterskabet, vil jeg mene, at det er et must, at Kessie forlænger.
Enig - det er sådan set også det der ligger i begrebet "alt andet lige". Her forholder jeg mig selvfølgelig heller ikke til, at Juve potentielt kan hive et par markante stjerner ind inden vinduet lukker. Det ændrer selvfølgelig dynamikken og analysen.
Vi fremstår svækkede i start 11´eren i forhold til sidste sæson, selv om bredden er blevet forstærket.
Tja, jeg synes sådan set start 11eren er på samme niveau. Den viste sig også, at være på omgangshøjde med vores konkurrenter - mindst.
Man kan diskutere tabet af Donnarumma - her ser jeg klart Maignan som et step ned og der ligger desuden selvfølgelig en uvished i hvad han bringer. De første optrædender indikerer dog, at steppet ikke er markant.
Og ser man på hans præstationer sidste år, er det da også en keeper på niveau med Szczesny og mindst et niveau over Handanovic (som jeg klart ser som en akilleshæl hos Inter).
Netop bredden, kombineret med manglende taktisk fleksibilitet gjorde (efter min ydmyge mening), at vi ikke spillede med hvor det var helt sjovt sidste sæson.
Seks gange så mange missede kampe i start 11eren ift de efterfølgende mestre, fortæller jo meget godt historien - og påpeger ikke mindst en anormalitet der næppe gentages.
Og når vi nu netop har opgraderet markant i bredden, har jeg svært ved at se et bedre hold i ligaen. Inter og Juventus har mistet deres suveræne topscorere, der ofte hev pointene hjem i afgørende situationer. I mit univers er topniveauet hos begge svækket.
Samtidig ser jeg vores kvalitet i bredden som (måske endda væsentlig) bedre end deres.
Dertil kommer kontinuiteten og videreudviklingen af trænerens koncept - noget som de to andre primære bejlere ikke har.
Et hold som Inter skal jo til at vænne sig til en meget anderledes filosofi - omend de synes af adapte ret hurtigt.
Det samme i Juventus. De har helt klart en dygtig træner på sidelinjen, men der er omvendt en del arbejde ift sidste sæsons kaos under Pirlo. Og så skal de jo pludselig forholde sig til at spille som et hold, og ikke bare finde Den Falske og håbe på noget magi fra hans side.
Det kan godt tage noget tid at omstille sig til.
Kan vi skabe kontinuitet og igen komme i top4, vil sæsonens mål være indfriet. I hvert fald fra mit synspunkt.
Det er selvfølgelig et helt legitimt standpunkt.
Personligt vil jeg mene, at det er enormt umabitiøst, når man kigger ud over landskabet.