Snak

Mere indhold efter annoncen
Dagens Milan-nyheder:

- Som Rossoneri er inde på, så har dagens springende punkt været om Emery ankommer til Milan eller ikke. Umiddelbart tyder alt på at han bliver i Sevilla, særligt ovenpå hans offentlige udmelding med en beroligelse til fansene af Sevilla CF. Onsdag skulle han i stedet sætte sig ned sammen med præsident Castro med henblik på næste sæson, hvorfor Emery altså ikke bliver ny træner i Milan.

- Grundet nedsmeltningen i forholdet mellem Seedorf og Galliani, virker det også usandsynligt at hollænderen får lov til at fortsætte selvom det klart ville have været min prioritet. Derfor ligner det meget at Pippo bliver ny træner for Milan – i seniorsammenhæng. Galliani og Inzaghi har været til møde i aften i Arcore med Silvio Berlusconi, hvor man i løbet af de tre timer formentlig har fundet fælles fodslag på fremtiden. Man kan håbe at der snarest muligt kommer en officiel udmelding – hvilket også vil betyde at man har klaret afskedigelsen, den uværdige afskedigelse af Clarence Seedorf. Der spekuleres i at Tasotti bliver som assistenttræner for Milan med ansættelsen af Pippo samtidig med at man forfremmer og ligestiller Filippo Galli med Tasotti. Med Pippo vil der i hvert fald komme et system som Silvio ville kunne lide. Og samtidig kunne Chievos anstrengelser for at hente Paloschi permanent lide et knæk, da Pippo altid har været meget begejstret for den lille angriber – og tidligere endda kaldt ham sin arving i Milan.

- Den pakkeløsning som blev nævnt i et spansk medie i går med Adil Rami og Aly Cissokho skulle ikke have sin gang på jorden, og kan dermed betegnes som en and. Skulle Milan vitterligt være interesseret i Cissokho sker det i en anden separat handel med Valencia. Lad os håbe det aldrig sker….

- Torino vil rigtig gerne fiske Nocerino, og Milan vil rigtig gerne slippe ham, men der skulle være problematik omkring den løn som Nocerino hæver. Meget ærgerligt at West Ham ikke benyttede sig af et permanent køb. Det er netop disse udlejninger, som bare koster for Milan, der kan irritere mig grueligt. Særligt fordi vi har langt over 50 spillere på kontrakt…

- Så skal vi desuden være obs på at Real Madrid tilsyneladende ikke holder igen med interessen i De Sciglio. Man skulle begynde at forberede et bud på 15mio€ for vores back.
Det kostede så også kun Milan €10M at have Seedorf ansat i 4 måneder.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Seedorf bliver fortsat aflønnet pr. måned, så Milan kan blot håbe, han finder sig et nyt job og derfor slipper for at skulle betale ham mere.

Det vil godt nok være godnat at hyre Pippo i stedet for Seedorf. Milans ledelse er en flok senile tosser, der sender klubben længere og længere mod afgrunden.
"Det kostede så også kun Milan €10M at have Seedorf ansat i 4 måneder."

Ja det er fuldstændig vanvittigt, man kan ikke andet end ryste på hovedet og så ellers håbe at Seedorf får et nyt job snarest muligt.

https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Jeg kan heller ikke se den store forskel i at have Filippo Inzaghi som træner frem for Clarence Seedorf. Jo, Seedorf har mere seniortræner erfaring end Pippo, mens Pippo til tider anvender det ønskede 4-3-1-2 system som Berlusconi elsker så meget. Så på den front giver det bare lidt mening.

Men det er jo en overvejelse der slet ikke har gang på jord. Det viser Gallianis snakke med Luciano Spalletti og Unai Emery med al tydelighed. De to trænere foretrækker systemer hvori der kun benyttes en enkelt angriber – og fodboldfilosofi er en meget lille del(hvis nogen overhovedet) af ønsket om et skifte af træner, og det er her jeg irriteres over den italienske presse. Fordi det er med alt tydelighed Galliani som vil skifte træneren – koste hvad det vil – fordi han er blevet sur på Seedorf. Cafú kaldte det tidligere fuldstændig tåbeligt, hvis Milan skifter Seedorf ud, og jeg er helt på linje med brasilianeren. Fordi det er et personligt anliggende, der ligger bag. Det er hverken resultater, fodboldfilosofien etc., som gør at vi med største sandsynlighed ser Seedorf fyret.

Jeg mangler i høj grad en italiensk presse som stiller spørgsmålstegn ved Gallianis berettigelse som CEO i Milan. I stedet finder de alle mulige gamle stokkonservative italienske ”eksperter” som bekræfter Galliani som den rette mand i Milan. Gu’ er han ej. Han er en gammel idiot – hverken mere eller mindre. Historien viser bl.a. med Paolo Maldini at Galliani ikke indeholder den klasse ved at sætte sig ned og løse de eventuelle problemstillinger der er mellem parterne. Én gang har han gjort det, og det var under tvang fra Silvio Berlusconi som var slet og ret rasende over Gallianis raid i medierne, da Lady B var i gang med at drive ham ud af Milan.

Men der skal komme en løsning, og selvom det bliver en løsning der er foranlediget af fuckhovedet Galliani, så har Milan brug for at lukke det her, og komme videre. Der er et meget vigtigt transfermarked som skal sidde i skabet, og transfers er på standby så længe Milan ikke har fundet en løsning på trænerfronten. Og den her gang er der ikke behov for det sædvanlige smøleri.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Er det kun mig der tænker at et centralt forsvar med Alex og Rami vil være vildt langsomt og tungt?
Over længere distancer er Rami faktisk ikke speciel langsom, og den sidste tid har vi spillet med Rami-Méxes, hvor sidstnævnte ikke kan specificeres som en vårhare. Det handler for lidt tunge forsvarsspillere at kunne forudse spillet et par træk frem, så man ikke havner i for mange løbedueller. Og det er Méxes fx dygtig nok til(når hovedet ellers er med).

Så skulle centerforsvaret hedde Rami-Aléx vil jeg ikke være nervøs på farten, trods de er nogle store drenge. Det vil være et pålideligt centerforsvar med internationalt snit.
Flere italienske medier melder at Inzaghi snarest muligt vil bliver præsenteret.

Nu kommer der så en interessant snak om hvordan pladserne i 4-3-1-2 eller 4-3-2-1 skal fordeles.

Backpladserne vil naturligvis fortsat være til diskussion. Hvad er fx Abates situation? Han er jo i sagens natur en god spiller og en backkæde bestående af ham på højre og De Sciglio på venstre, ville jeg være ganske tilfreds med. Det afhænger dog naturligvis af hvordan han selv ser sin situation.

I midterforsvaret ville Alex bestemt klæde truppen. Personligt så jeg også gerne Astori komme til så vi havde en spiller der kan føre bolden frem.

På midten er i hvert fald to spillere selvskrevne. Monty i midten som kreativt omdrejningspunkt og De Jong ved siden af ham i en Gattuso-rolle. Så mangler vi blot en "ny" Ambrosini. Her ser jeg gerne at vi satser på Poli.

Foran de tre har vi jo en hel del at vælge fra. Et bud kunne være at spille Honda der og rykke Kaká længere frem.

Hvis det er tilfældet ville de to forreste så hedde Kaká og Pazzini.

Umiddelbart et ganske hæderligt hold.

Man kunne forestille sig at det også betød at man ikke benyttede sig af optionen på Taarabt. Samtidig formentlig også et farvel til SES da han hidtil har vist sig uanvendelig i det system.
Ift. systemer synes jeg ikke en 4-3-2-1 diskvalificerer Faraoen – i stedet vil jeg igen pege fingre af indkøbspolitikken. Fordi El Shaarawy vil stadigvæk kunne tage sit yderligere udgangspunkt i venstre, hvis han makker som den anden af de to er en spiller med et mere centralt ønske – som fx Honda eller Kaká. Balotelli er ligeså skyldig i usammenhængen mellem ham og Faraoen, fordi han gerne vil alt og til tider forlader sin position som spydspids helt fremme – for ofte til min smag.

Udover det kræver det også at man har centrale midtbanespillere der tager dybe løb ind i feltet. Der vil uanset om vi spiller 4-3-1-2 eller 4-3-2-1 mangle den centrale tekniske midtbanespiller med offensive kompetencer – og gerne hidsige løb ind i feltet – i truppen. Poli kan være svaret, men han har dæleme været en pose blandede bolsjer denne sæson. En kamp god, dernæst en kamp helt væk. Hans bundniveau skal simpelthen hæves.

Desværre tvivler jeg meget stærk på at vi skulle få tilført en midtbanespiller til en flad 3’er der har offensive kompetencer, og jeg har ovenud svært ved at pege på en der vil kunne bidrage med noget som vi ikke har – og altså med et vist niveau. Måske Bonaventura, men det er nok et long shot…

Jeg er dog enig i at Taarabt godt kan blive truet på sin Milan-eksistens i tilfælde af trænerskiftet.
I øvrigt fin kommentar fra Rino i dag, hvori han siger at man skal stoppe med at fylde fansene med løgn. Man skal jo ikke kæmpe om mesterskabet, alene fordi man hedder Milan, men fordi man også har kvaliteten til det. Rino oplever at fansene egentlig bare gerne vil have ærlighed frem for at få stukket fine ord uden substans i hovedet. Der kan man så tænke hvem den kommentar er myndet på…

Men ift. truppen som skal sammensættes, så er der flere problemstillinger at tage hensyn til.

Højre Back:
Trods at Real Madrid skulle være meget interesseret i Mattia De Sciglio, og skulle forberede et bud på 15mio€, forestiller jeg mig ikke at man sælger ham. Så skal buddet blive uhyrligt og på den anden side af de 20mio€. Derimod er der jo situationen omkring Abate, hvorpå hans muligheder begynder at indsnævres – hvilket heller ikke er optimalt for Milan i skrivende stund i og med, at de hverken kan eller skal honorere Abate med nogen absurd lønforhøjelse. Rygtet til klubben er også spillere fra lavere luftlag, såsom Matteo Darmian, Gino Peruzzi og Sime Vrsaljko. Fine spillere som backup til De Sciglio.

Venstre Back:
Vi har klaget i årevis over de mildest talt elendige spillere vi har haft på pågældende position, og nu ligner det da også at man forsøger at gøre noget ved det. Dialog med Newcastle via en byttehandel mellem Kevin Constant og Davide Santon, alt imens at man kigger på Nicola Murru som erstatning for Urby Emanuelson. Det er lidt speget med Santon og hans pris, fordi der har været givet forskellige bud på hans værdi fra 6mio€ - 10mio£. Der er immervæk en forskel. Skulle disse handler bliver realitet, er det ikke helt tosset og går i trit med Pippos ånd om flere italienske spillere.

Centerforsvar:
Adil Rami vil man stadigvæk forsøge hente på trods af et trænerskifte, og Bronzetti(jeg synes i øvrigt aldrig der kommer et udfald når vi benytter ham) skal lede de forhandlinger. Méxes, er lidt overraskende for mig, ikke en spiller man partout vil af med. Derimod forsøger man at komme af med Zapata. Og det er formentlig der Aléx kommer ind i billedet. Bonera bliver naturligvis, mens der også er stille omkring Cristian Zaccardo, hvilket er fint med mig.

Centrale Midtbane:
Der er snak om et bud fra Besiktas på Michael Essien. De vil have ham transferfrit og ellers overtage hans løn. Det kan give mulighed for Cristante, som Pippo jo kender ganske godt som Primavera træner. Cristante er en usleben diamant, men har vist evner til at søge med i boksen og et godt skud fra distancen samtidig med at han fylder en del via hans statur. Derimod skal hans taktiske positionering forbedres. Muntari har bejlere i England, men der foreligger ikke noget konkret. Nocerino kommer tilbage, men er også på ”must go” listen med Torino som største bejler.

Offensiv Midtbane/Hængede angribere:
Honda virker som den eneste sikre mand til næste sæson. Orlando prøver meget heftigt at overtale Kaká, Milan ligger i forhandlinger med Taarabt og QPR alt imens at Saponara meget vel kan havne i enten Parma, Empoli eller Torino i næste sæson. Birsa og Robinho er to spillere, som er på ”must go” listen.

Angreb:
Giampaolo Pazzini virker som eneste sikre mand. Alessandro Matri er også en spiller på ”must go”. Der hersker stor usikkerhed omkring Balotelli, hvor der forlyder at Raiola allerede er i gang med at sondere terrænet. M’Baye Niang ligner også en mand som spiller i West Ham næste sæson, mens Petagna kan være på vej på lejemål i Cesena. Indsættelsen af Pippo åbner naturligvis op for at Alberto Paloschi returnerer. Men trods hans afgang vil Milan skulle hente endnu en spidsangriber, skulle man slippe af med Matri og Balotelli.

Så alt i alt ligner det ud fra nuværende omstændigheder:
- Reserve til højre back.
- 2 startere til det centrale forsvar(umiddelbart Rami og Aléx)
- En starter og en reserve til venstre back(umiddelbart Santon og Murru)
- Afklaring omkring Essien(Cristante)
- Afklaring omkring Taarabt, Kaká og Saponara(Max to af dem kan blive)
- Afklaring omkring Matri, Robinho, Birsa, Niang og Balotelli (En ny spidsangriber foruden Paloschi)
Annonce