Snak

@FD

... hvor der desuden er en klar forventning om, at Brozovic skriver under en ny aftale inden året er omme

Ligesom der efter Kessies udtalelse var en klar forventning om at han ville skrive under på en ny aftale.

Faktum er at bundklubberne i PL har en større omsætning og større økonomiske kræfter end de italienske topklubber og med mindre der sker noget drastisk (f.eks eget stadion), så kan vi lige så godt allesammen begynde at vende os til at de bedste spillere bliver plukket af PSG og af PL.

Og så er det ligegyldigt om man hedder Milan, Inter, Roma, Lazio, Napoli eller Juventus.

@flying
Ligesom diverse journalister siger, at Kessíe vil blive i Milan og at Romagnoli vil blive og kæmpe for sin plads.

Jeg finder det dog relativt oplagt/logisk, at Brozovic ikke lader sig spise af med €4m net, når Hakan kommer ind og får op mod 50% mere.

@flying
Sorry - det var tallene fra 19-20. Men det gør jo selvsagt ikke pointen mindre valid.

Der spillede Wednesday heller ikke PrL - men lad nu det ligge.

Forskellen mellem Brozovic og Kessié er, at der i de sædvanlige kilder rygtes, at han er på vej til andre klubber (hovedsageligt PSG), mens selvsamme kilder melder at Brozovic skal i forhandlinger med Inter om en forlængelse og at parterne forventes at nå til enighed inden året er omme. Så er det meget muligt, at Kessié for et par måneder var ud og sige, at han gerne vil blive i Milan - det er bare ikke det narrativ, der beskrives i medierne lige nu.

Tværtimod.

Her tegnes et billede, af en spiller der nøler og en agent der gang på gang flytter målstolpen - noget der i øvrigt også er beskrevet her i tråden.

@oc
Hvad er det lige du foreslår Elliott gør - planter en pengetræ? Hvor i al verden har de dog ikke tænkt på det noget før…??!!

Igen; det er ikke spørgsmålet om hvorvidt det er fornuftigt eller ej. Du virker til at være af den holdning at det er, mens andre Milan-tilhængere ser bekymret til mens Milan må lade deres største profiler gå gratis.
Den interessante diskussion ligger vel rettere i om det er en sportsligt holdbar strategi, hvis man vil vinde titler og spille med hvor det er sjovt. Det er ret mindre interessant at snakke om hvorvidt det er fornuftigt økonomisk, fordi der tror jeg de fleste er enige i, at det er smart at holde sine udgifter indenfor et niveau hvor man kan følge med.

I Inter går historien om at Brozovic kræver samme løn som Calhanoglu, hvilket er godt 50% over det der er tilbudt (i en tid hvor klubben har skut behov for at nedbringe omkostninger). Det giver samme overbudspolitik på lønnen som man fx har set i Juventus, og det er åbenlyst uholdbart.

Nu skal en eventuel kontraktforlængelse med Brozovic (og Lautaro og Barella) ses i lyset af at man er kommet af med rest så væsentlige lønposter i form af Lukaku, Hakimi og Eriksen.
I øvrigt rygtes der forskellige tal - jeg mener Brozo tjener 4 millioner euro nu, og skæver mod Calhanoglus løn som er 4,5 millioner det første år og herefter 5 millioner om året resten af kontrakten.
Det burde være muligt at finde luft i lønbudgettet, og hvis ikke, så er det en gedigen fiasko ledelsesmæssigt.

Kessíe var ude og sige det for få uger siden.

Og at medier der primært gør sig i spekulationer (som fx GdS) skriver noget - i en tid hvor transfermarkedet er lukket - skal man sædvanligvis ikke tilskrive stor værdi.

Men lad os nu se hvad spillere som Brozovic, Barella m. fl. tænker om at være langt lavere lønnet end Calhanoglu.

Og omvendt - hvis Inter bider til bolle og hæver lønnen markant for en spiller som Brozovic, hvor lang tid går der så, før der igen er tvunget brandudsalg.

Long story short - Milan har en ansvarlig ledelse der arbejder indenfor de økonomiske rammer der er til rådighed.
Dermed er det muligt, at nogle spiller smutter fordi de kan få (markant) højere lønninger andetsteds. Og det er jo så den virkelighed der findes.

Vi er nødt til at forholde os til de økonomiske realiteter....

Når der er klubber der har en omsætning der er 10 gange så høj som os og dermed er med til at presse lønningerne op i et niveau, hvor vi ikke kan være med.

Vil man så há:

1) en ledelse der siger vi hopper bare med på bølgen og giver lønninger som er langt udenfor vores økonomiske formåen og på sigt sætter klubbens eksistens på spil.

Eller:

2) en ledelse der arbejder professionelt og ansvarligt indenfor de økonomiske rammer man nu engang har.

Jeg har stadigvæk svært ved at se det er vores ledelses skyld at PSG og de engelske klubber presser lønningerne til de bedste spillere op på et niveau, hvor kun de selv kan være med.

Den interessante diskussion ligger vel rettere i om det er en sportsligt holdbar strategi, hvis man vil vinde titler og spille med hvor det er sjovt.

Men hvad er alternativet?

Hvis du spørger om jeg mener, at Milan skal leve over evne for at vinde et enkelt mesterskab for derefter, at være tvunget til at sælge ud af de bedste spillere, er svaret klokkeklart nej.

Jeg mener at Milan bør forholde sig til den økonomiske virkelighed der findes. Den skal man selvfølgelig kontinuerligt søge at forbedre (hvilket Gazidis og Stylsvig er i fuld gang med).

Personligt lever jeg fint med en virkelighed hvor Milan kontinuerligt spiller i Top4, hvis man samtidig kan have en bæredygtig forretning der løbende udvikles.

Nu skal en eventuel kontraktforlængelse med Brozovic (og Lautaro og Barella) ses i lyset af at man er kommet af med rest så væsentlige lønposter i form af Lukaku, Hakimi og Eriksen.

Det er selvfølgelig én måde at se det på.

En anden er, at Inter skulle spare 20% på lønbudgettet og dermed nedbring det fra €149m til €119m. Lønbudgettet for 21/22 er dog på €125m, hvorfor der fortsat skal spares €6m (brutto).

I en situation hvor klubben skal spare yderligere, er det naturligvis ikke uvæsentligt med et par millioner den ene eller anden vej. Ikke mindst fordi det, som det kan ses med Hakan, skaber præcedens for lønniveauet i resten af truppen.
Dermed kan man ikke se på lønforhøjelser som individuelle omkostninger.

For det første er/var min pointe at stille mig undrende overfor en eventuel gentagelse af denne sommers afgange. Derudover understreger jeg at der ikke er noget som er skrevet i sten angående en kontraktforlængelse, men at HVIS historien gentager sig bør vi være bekymrede. Igen med den indvending at det ikke nytter noget at tage sorgerne på forskud.

Jeg tror der er en kort- og en langsigtet strategi. Det handler om at udvide og ekspandere forretningen både kommercielt og sportsligt. En fornuftig strategi indebærer fornuftige køb OG SALG, for at forretningen bliver solid.

Igen, hvis man læser mit indlæg er der en fundamental undren over at projektet ikke kan sælges for de spillere som er i klubben, når vi tydeligvis har succes med at tiltrække spillere.

Der er en årsag til at jeg eksplicit nævner Atalanta, Lazio og Napoli som alle har haft en større succes med at holde på nogle af deres profiler. Hell, Sassuolo og Torino kan vel også inddrages.

Så er der et spørgsmål om et lønloft og her kan man sige at ledelsen agerer fornuftigt, men vi øser altså også penge til halv-eller-helskadede pensionister. Det er naturligvis en afvejning, hvad man mener at spillere skal have. Men med Dollar valgte man at overskride den, og det mener jeg også man burde med Kessie som har bevist sin løn. Og jeg tror ikke man skal være bange for at Leao eller Krunic kommer rendende og mener de burde have penge til en ny pels.

PSG og PL snakken er værd at tage med, men PSG kan ikke have en trup på +50 spillere og PL-klubber er altså ikke nødvendigvis mere attraktive bare fordi de vælter sig i guld. Jeg tror helt klart at mange spillere ville vælge en top-4 klub i Italien/Spanien/Tyskland end en røvsyg drivvåd mellemvare i Nordøstengland. Så er det jeg vender tilbage til spørgsmålet omkring at sælge projektet. Hvorfor fandt Hakan det mere interessant at skifte til en klub der på daværende tidspunkt var komplet i opløsning - på trods af scudettoen - og hvor sparrekniven eksplicit var taget i brug? En klub hvor træneren var skredet og spillerne i en periode havde manglet at få løn.

Det er et vigtigt spørgsmål at stille sig selv som Milanista.

Det simple svar er vel, at Milan er en italiensk topklub med økonomi som en engelsk bundklub.

Selvfølgelig er der masser af spillere der hellere vil spille i Milan end i Newcastle. Men det er jo heller ikke sagen.

Dollar tog til PSG (måske mod hans vilje), Hakan tog til de italienske mestre og Kessíe rygtes til PSG, Tottenham, Liverpool og Chelsea. Altså mindst lige så prominente adresser, med økonomisk formåen i en helt anden liga.

Desuden kan man ikke bare tegne et generelt billede. Forlængelser med spillere som Tonali og Calabria peger jo i en ganske anden retning.

For min helt egen regning, tror jeg også der kunne ligge et kulturelt aspekt i det fra Maldinis side.

Jeg læste et interessant interview med Ambrosini den anden dag, hvor han netop talte om den største styrke ved de Milan-hold han spillede på. Her handlede det om stoltheden ved at spille for Milan og det sammenhold der lå deri.
Maldini har fx tidligere fortalt, at han altid forhandlede sin kontrakt selv og bare bad sin agent ordne parpirarbejdet.

I know, det er en anden verden i dag, men jeg ville ikke være meget overrasket hvis Maldini også tester vandene lidt her. Er det spillere der udelukkende er i i klubben for pengenes skyld? I så fald kommer vi alligevel aldrig til at gøre dem tilfreds.

Men jeg tror ganske åbenlyst, at han heller vil bygge et hold op omkring Calabria´er og Tonali´ er end Hakan´er og Donnarumma´er.