Snak

Mere indhold efter annoncen
Ro på, Bull.

Du kan være uenig, og det er fint nok. Jeg synes endnu ikke, at jeg har set noget, der gør, at Maldini jr. kan gøre en forskel på Milans førstehold. Det må tiden vise.

Jeg er dog enig i, at vi er sårbare på 10´eren, fordi klubben valgte ikke at hente en backup for Diaz.
D. Maldini har været en fast bestandel af samtlige U-hold i Italien. Hvorfor berettiger en italiensk u-landsholdsspiller ikke en plads i truppen? Skulle vi hellere satse på Messias, end et certificeret talent? Eller har I set noget på træningsbanen som indikerer at han ikke er berettiget til en plads? Eller endnu bedre, måske rækker P. Maldinis indflydelse helt ind i FIGC?


Man har da ikke kvalificeret sig til en top-4-klub ved at 5 kampe på tværs af Italiens U18-, U19- og U20-landshold. Der er en masse spillere, der har spillet langt flere U-landsholdskampe og som ikke engang kan spille fast i Serie B.

Jeg kender ikke nok til Maldinis kvaliteter, men at bruge en U-landsholdskarriere (som ikke engang omfatter U-21) som argument for hans berettigelse, virker sgu en anelse useriøst.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
@Old Bull Lee

Jeg kunne ikke være mere ligeglad om Maldini så havde spillet 500 kampe for italienske u-hold. Nu snakker vi Serie A og vi snakker Champions League niveau og det er noget HELT andet. Der er utallige spillere som har spillet på samtlige ungdomshold, men som aldrig bryder igennem på øverste niveau.

Når jeg tænker på Hakan så ser jeg dødbolde/langskud og gode afleveringer. Når jeg tænker på Diaz, så ser jeg en spiller med et lavt tyngdepunkt som har ekstreme kompetencer i de små rum og som er eminent til at vende på en modstander.

Når jeg tænker på Maldini (junior), så kan jeg ganske enkelt ikke se hvad hans spidskompentencer er? - hvad er det HAN er god til? Hvad er det HAN bidrager med?

Måske du kan gøre mig lidt klogere? Andet end ved at fortælle han har spillet på nogle ungdomshold og derfor er god.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
@Martinovic

Du skriver at Maldini ikke er god nok og han spiller pga. sit navn. Det er den påstand jeg anfægter. Om han kan gøre en forskel er så en anden sag, men jeg vil mene at der er flere som er dårligere end ham men som stadig er på førsteholdet.

@Caroe

Inden at al galden kommer op, så skal U-argumentet ses i relation til påstandende om hvorvidt Maldini er "med på en badebillet" eller om "han spiller på grund af sit navn." Men det er vel meget forlangt at kigge blot en enkelt side tilbage før man føler sig nødsaget til at blande sig. Om talentet kan forløses er vel en totalt anden snak, men jeg vil mene at U-kampe er et udtryk for at manden besidder et eller andet form for potentiale. Og i denne specifikke kontekst en ekstern aktør.

Jeg har aldrig påstået at han var en stjerne i svøb. Men det tror jeg godt han kan være. Jeg har med andre ord tillid til trænerstaben i at inkludere ham i truppen pga. sine evner.

@Fox

For at undgå unødvendig gentagelse henviser jeg til ovenstående tekst. Angående spidskompetencer er din opfattelse af spidskompetencer ret så ensidigt. Men det kommer vel ikke bag på nogen. Jeg mener sagtens man kan have ekstremt uspektakulære spidskompetencer som fx spilintelligens, overblik og løb uden bold for at nævne nogle få. Og ikke bare FIFA-stats, som at drible, være hurtigere end de andre eller kunne skyde på mål.
"Old Lull Bee"
Maldini er primært wingangriber (det er i hvert fald sådan Pioli siger han ser ham).

På primaveraen spillede han primært 10er, men det var fordi de spillede med diamant (og altså derfor ikke med wingangribere).
Han blev dog også brugt i rollen som seconda punta - hvilket i virkeligheden minder meget om den venstre wingangriber Pioli arbejder med.

Ser man på analyser af hans performance (heatmaps) på primaveraen, kan man også se, at han reelt trak meget ud i rummet til venstre i banen, for at finde rummene på siden af forsvarere.

Maldini lever først og fremmest på en god teknik, et godt overblik og god acceleration.
Han har også vist sig som en fin afslutter.

Derudover har jeg dog ofte set kommentarer omkring hans modenhed og spilintelligens. Det kan naturligvis være meget svært at måle og veje, men det er ord der kommer fra både trænere og medspillere.

Jeg har nogle steder set ham sammenlignet med Kaká som type (selvfølgelig uden yderligere sammenligning).

Knægten er 19 (snart 20) og det er ganske tydeligt, at folkene i og omkring klubben tror på ham.

I flg normalt pålidelige kilder, har vi da også afvist flere bud på ham i løbet af sommeren.

Jeg har umiddelbart rimelig stor tiltro til talentarbejdet i klubben og herunder, at det der ser i Maldini nok handler om lidt mere end bare et efternavn.

Når man fx spillere som Kalulu og Gabbia (vi får sikkert begge at se i aften), synes jeg også strategien med at holde dem tæt på førsteholdet, til trods for beskedne minutter, giver fin mening.

Der er da naturligvis ingen garanti for succes - heller ikke selvom man hedder Maldini til efternavn.
Men mon ikke der er en årsag til, at Pioli & co. har været ret opsatte på at holde ham i truppen?

Det virker "lidt" unuanceret, at vurdere en spiller på de få indhop han trods alt får, når hans trænere ser ham på træningsbanen dagligt (og synes at have stor tillid til hans talent).
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Dejligt med en lidt nuanceret debat omkring Maldini. Nogle gange nævnes han som et relativt stort talent, andre gange mener man at han aldrig når længere end gennemsnitlig Serie B-spiller.

Hvor han ender afhænger naturligvis af et hav af omstændigheder, herunder spilletid, taktisk anvendelse, selvtillid og kontinuerlighed. De analyser, jeg har læst af ham, nævner teknikken og blikket for spillet som hans største attributter. Om det er nok på et hold, hvor der også kræves en masse løb, fart og intensitet vil tiden vise. Men faktum er, at vi mangler at se ham spille mere end fem minutter hist og her, og derfor synes jeg ikke det er fair at bedømme ham endnu. Alle Milan-fans har våde drømme om at se ham præstere i trøjen, men man må også være realistisk og indse, at han betydningsmæssigt nok aldrig kommer til at nå samme højder som sine forfædre. Dette betyder dog ikke, at han ikke kan være en god og nyttig spiller at have i truppen.

Jeg tror for eksempel at han kunne være god inde på 10´eren med Leao ude til venstre og Zlatan/Giroud på toppen. Ude på kanten tror jeg at han bliver for isoleret og mister muligheden for at udnytte sit gode overblik - medmindre han skal spille en form for "falsk" kant hvor Theo er den reelle kantspiller (3-4-1-2/2-1) og Maldini i virkeligheden ligger på en venstre OMC. Hans mangler som kantspiller er primært mangel på fart, selvom det bliver nævnt at han accelerer hurtigt.

Men altså, forhåbentligt giver Pioli ham snart en reel chance, så vi kan se om han kan tilføre holdet noget. Dette kunne være i de næste kampe mod bundholdene, eller ved førstgivne lejlighed i Coppa´en, som vi i min optik ikke bør kaste kræfter efter i denne sæson.
Sempre Milan.
Nu vi er ved talenterne, så viser Colombo lovende takter. Nuvel, det er SPAL og Serie B, men det er blevet til tre mål i de første fem kampe.

Senest i går scorede han et virkelig flot mål mod Vicenza, hvor han løber med bolden fra midterlinjen og sparker den flot i det lange hjørne.

Jeg synes tit snakken falder på Colombos fysik. Han er godt nok kun 183cm, men der er satme noget gods i ham og han formår også, at spille med ryggen mod mål.

Men han demonstrerer altså også rigtig god teknik og et godt drive med bolden hvilket gør, at han er oplagt til den type angriber Pioli opererer med, der falder ned i banen og indgår i opstillet.

Her kan man så pege på, at klubben har valgt en anden strategi end med Maldini, hvor man har vægtet kontinuerlig spilletid.
Det ved jeg ikke om man kan lægge så meget i, men det er i hvert fald en interessant betragtning, hvis man prøver, at anskue deres udvikling over det kommende år.

Man kan lige indskyde, at Colombo i øvrigt, blev nævnt i NXGN 21, som er Goals bud på de 50 største talenter i verden pt.
Og omend det naturligvis ikke er en facitliste eller en sikker billet til toppen af fodboldverdenen, så er det i hvert fald ret fint selskab han er i på den liste.

Personligt glæder jeg mig meget over de mange spændende unge spillere der er i klubben og tror også på, at klubben har en god strategi for at vi får mange af dem at se, som en del af førsteholdet i fremtiden.
Inden at al galden kommer op, så skal U-argumentet ses i relation til påstandende om hvorvidt Maldini er "med på en badebillet" eller om "han spiller på grund af sit navn." Men det er vel meget forlangt at kigge blot en enkelt side tilbage før man føler sig nødsaget til at blande sig. Om talentet kan forløses er vel en totalt anden snak, men jeg vil mene at U-kampe er et udtryk for at manden besidder et eller andet form for potentiale. Og i denne specifikke kontekst en ekstern aktør.

Jeg har aldrig påstået at han var en stjerne i svøb. Men det tror jeg godt han kan være. Jeg har med andre ord tillid til trænerstaben i at inkludere ham i truppen pga. sine evner.


Jeg er ikke enig i at U-landskampe (og slet ikke når det kun er 5 stk. af slagsen) viser at manden har potentiale til Milan. Selvfølgelig har han "et eller andet form for potentiale", men det har vi vel alle (mit potentiale er bare meget, meget lavt :-) ).

Prøv bare at se på Italiens U19-hold fra 2010. De absolut to største stjerner i marken har spillet for Milan uden den store succes (for at sige det mildt).

https://en.wikipedia.org/wiki/2010_UEFA_European_Under-19_Championship_squads

Dermed ikke sagt, at han ikke har talent. Jeg kan bare ikke se hvordan 5 U-landskampe kan være argumentet.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Personligt havde jeg os troet vi havde valgt at udleje Maldini denne sæson, ala colombo. Det mest opløftende jeg har set Maldini præstere for os indtilvidere var de 10-15 min han fik imod Liverpool, der syntes jeg faktisk han viste lovende takter. Forhåbentlig får han chancen fra start i Copa Italia.

I Forhold til aftens kamp, så er det selvfølgelig en MUST win kamp, men det sagt, så tager jeg INTET for givet. Så fokus skal være rigtigt fra start og forhåbentlig får vi så en forholdsvis "let" kamp.
Forza Milan
@ Caroe

I forhold til argument, så er det vel mere på månen at påstå at italienske u-landsholdsspillere bliver valgt efter en eller anden arbitrær ramme, end hvad deres talent formodes at være.

5 kampe er ikke mange kampe og slet ingen garanti for at Maldini bliver en stjerne, men man må dog alligevel forvente at nogle har vurderet at han besidder en eller anden form for talent.

Eller mener du slet og ret at man bare trækker lod om spillere til u-hold?

Jeg kan tilmed ikke bruge italiens U19 hold fra 2010 til en dyt, udover hvis du påstår at man ikke skal eksponere talenter for førsteholdsfodbold. Men det er jo ikke det som diskussionen går på, på trods af at du forsøger at dreje den i den retning.

Diskussionen går på hvorvidt om Maldini er på førsteholdet fordi han besidder et talent eller fordi hans familie er legender i klubben. Så er min påstand at når man er på et U-hold af en eller andet slags, må det være fordi man er regnet blandt de bedste i de(n) givne årgang(e). Men det er du uenig i eller hvad? Altså jeg forstår ikke dit ærinde, for at være helt ærlig. For du prøver konstant at modargumentere noget som jeg ikke har skrevet i.e. stråmand
"Old Lull Bee"
Annonce