Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg var på vej ud i en lidt længere analyse efter Udinese-kampen, men kom fra det.

En af mine pointer var, at Pioli bliver nødt til at strukturere vores spil anderledes - herunder navnlig når vi angriber.

Jeg kigger normalt en del på heatmaps og denne post understreger en af mine pointer: https://sempremilan.com/graphic-reveals-some-interesting-average-player-positions-for-milan-vs-udinese

Der er ingen tvivl om at Theo er en af de spillere der ikke er kommet op på samme niveau som det der, efter min mening, bragte ham ind i kategori med de absolut bedste (offensive) backs/wingbacks.

Som man kan se af ovenstående (og det bekræfter i øvrigt en generel tendens), spiller Theo markant tættere på eget mål end han tidligere gjorde. Og det er selvsagt problematisk, for en spiller der har sine klare styrker i det offensive.

Og faktisk er det en dobbeltproblematik, da han laver mange fejl defensivt og vi samtidig mangler hans offensive løb.

Sidste år angreb/opbyggede vi nogenlunde sådan her: https://lineupbuilder.com/football/

Altså noget der minder om en 3-1-1-3-2 hvis man skulle definere positionerne. Selvfølgelig med noget fleksibilitet.

Calabria blev hovedsagligt i backkæden, Romagnoli faldt ud i det rum Theo efterlod og Kessíe faldt også ned i banen for at skabe balancen.

Derfra havde vi så Bennacer der lå i et opsamlingsområde omkring midtercirklen ved omstillinger.

Theo og Saelemaekers angreb på siderne, mens Leao/Rebic løb i feltet og reelt blev forreste angriber med Zlatan der faldt ned i banen.

Og endelig løb Hakan i de rum der opstod, når Zlatan faldt ned i banen og en forsvarer skulle forholde sig til løb fra vores venstre wing.

Det var et koncept der reelt gjorde de enkelte spillere gode, fordi det fokuserede på deres kompetencer.

Fx skulle en Kessíe ikke være boldførende og han var/er, efter min ydmyge mening, blandt de absolut bedste bolderobrere og balancespillere i verden. Men når han pludselig skal føre bolden frem, ændrer det sagen markant - som vi jo også så da han blev brugt som mezzala under skiftende trænere.

En anden ting er at Pioli synes at være meget fokuseret på, at mindst én af vores centrale forsvarere, skal støde meget aggressivt op på modstanderne, når de kommer i løb mod os.

Den del skal nærmest fejle, når man spiller med to relativt tunge forsvarere som Romagnoli og Kjær. Og generelt giver det bare åbninger bagude.

Man må så spørge hvad denne ændring skyldes.

Personligt kan jeg simpelthen ikke gennemskue det.

Jeg kan sagtens få øje på behovet for lidt flere offensive strenge at spille på, da vi tydeligvis var påvirket af fraværet af Zlatan (og dermed en spiller der er eminent til at falde ned og modtage bolden - ikke mindst i luften).

Løsningen var ikke Mandzukic og det er tydeligvis heller ikke Giroud. Og hvis det var målet, vil jeg sige, at det var meget tvivlsomt scoutningarbejde.

Men hvorfor ikke bare beholde den eksisterende defensive struktur og justere på de offensive mønstre?

Tonali er ikke lige så god som Kessíe defensivt, men der er godt nok ikke langt derop.
Han minder nok mere om Gattuso i stil - omend hans teknik og pasningsspil selvfølgelig er i en helt anden liga. Og så kan Bennacer spille den rolle han er så god til - en rolle Tonali i øvrigt også kan udfylde ved siden af Bakayoko.

På højre back er der jo ikke så meget der har ændret sig. Vi har fortsat en af ligaens absolut mest komplette backs på pladsen og en komet i Kalulu der bare imponerer hver gang han går på banen.

Interessant er det da også, at vi i pre-season spillede meget fokuseret med en bagkæde med tre når vi byggede op. Her blev Gabbia i øvrigt flittigt brugt i den der hybridrolle på højre back - noget han gjorde glimrende.

På højre wing har vi sågar fået en spiller der har mange af de samme kvaliteter som Saelemaekers, omend man selvfølgelig godt kan ønske sig lidt mere slutprodukt hos begge.

Men her ser vi så også den væsentlige forskel, at vores højre wing nu trækker meget centralt i banen - givetvis for at skabe plads til en højre back der tager mange flere offensive løb.

Og så kommer vi til angrebet. Den væsentlige forskel består selvfølgelig i Brahim vs Hakan. Førstnævntes teknik er på en helt anden planet, mens Hakan var/er en mere dynamisk spiller.

Et bud (som vi også så det meget i pre-season) var, at Leao løber meget mere ind i rummet foran modstandernes forsvar, hvor man så "spille" meget mere end vi gjorde tidligere.
Men han skal naturligvis også udfordre på ydersiden og skabe chancer til Brahim, Zlatan, Saelemaekers og Theo der kan findes i feltet.

Personligt tror jeg Pioli har ville eksperimentere med et mere offensivt koncept. Det er dog åbenlyst sket på bekostning af den defensive balance.

I mit univers skal Pioli "bare" back to basics. Vi har helt klart holdet til det vi gjorde sidste år (med mindre tweaks). Og så har vi sågar en noget bedre bredde, der burde kunne give nogle tiltrængte hvil til spillerne.
Enig i dit indlæg - tilbage til det der virker. Kan du ikke smide den i google translate og sende til Pioli?
Sidste år angreb/opbyggede vi nogenlunde sådan her: https://lineupbuilder.com/football/
Jeg ser kun en standard 4-4-2 og ingen navn på spillerne.
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
Lineupbuilder driller, så jeg kan ikke lige smide et link.
Leao ude de sidste to kampe i år. Jeg ønsker en ny lægestab i julegave.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det bliver to svækkede hold i morgen. Napoli mangler en håndfuld vigtige spillere, og det samme gør vi.

Jeg håber bare, at Pioli ikke smider Krunic på venstrekanten. Så hellere ham på den offensive og Diaz som venstre kant.

Med Romas sejr skal vi vinde for at holde en behørig afstand. Lidt noget pis Atalanta ikke kunne vinde.

@martinovic
Hvorfor "åh nej" over at en spiller erklærer, at han gerne vil fortsætte i klubben?
Annonce