Hvis vi skal vende blikket mod de transfersagaer som er ”ongoing” i Milan, så tillad mig bare at konkludere at Valencia CF er en stor rodebutik. Tidligere præsidenter, og andre obskure mennesker, som alle og en forsøger at rage penge til sig, uden de giver noget som helst for klubben og reelt set er den fallerede spanske storklub faktisk i fare for at gå helt ned, bliver det farceagtige spil ved i det valencianske. Egentlig er det ikke noget som burde interesse os, men det er udelukkende Valencias skyld at Adil Rami endnu ikke er blevet sikret, fordi der er ingen pt. i Valencia som kan tage en beslutning. Ganske enkelt fordi man ikke ved hvad morgendagen bringer. Det er derfor vi intet hører omkring Rami pt., da Peter Lim nu i skrivende stund er kommet i tvivl hvorvidt han vil overtage Valencia grundet nye gamle problemer, der popper op.
Så er der sagaen omkring Juan M. Iturbe fra Verona, hvor der er flere meldinger hist og her. Iturbes far snakker om at Iturbe vil spille Champions League, hvilket burde udelukke Milan – deraf vil han afgå til Juventus, som jo bekendt spille i den turnering næste sæson. Derimod går der også historier om at Pippo har henvendt sig personligt til Iturbe(ligesom med Menez), hvor Iturbe har givet sit personlige ja til vores karismatiske Pippo. Der går udover det meldinger omkring at Galliani har fået en ”forkøbsret” af Sogliano i Verona, som skulle strække sig til slutningen af denne måned, måske nogle dage ind i juli. Men det er svært at gisne om hvad der reelt foregår, fordi der kommer så mange meldinger fra diverse "eksperter".
Grunden til dette er den famøse forhandling omkring Kaká. Kaká skal inden d.30.juni bestemme sig for om han vil udnytte den klausul i hans kontrakt, som gør han kan forlade Milan frit og kvit grundet den missede CL-deltagelse. Orlando er allerede nået til enighed med ham, og han skulle støde til i 2015. Sao Paolo vil meget gerne låne ham indtil da, hvor Orlando dog hidtil har forlangt at de betaler hans fulde løn, mens Sao Paolo kun vil betale en tredjedel af lønnen.
Transferen omkring Kaká forvirrer mig en smule, fordi hvis han har underskrevet med Orlando fra 2015 har han vel reelt set udnyttet sin klausul? For ellers har vi vel kontrakt på ham frem til sommeren 2015? Og han kan jo ikke have to kontrakter. Eller betaler Orlando en sølle transfersum for ham til den tid?
Men situationen omkring Iturbe og Kaká skulle være den absolut højeste prioritet for Galliani pt.