Foggy skrev:
Simpelthen en af Milans ringeste handler i historien, hvis man betaler Juve 12 mio. euro for den nulbon.
Jeg er også lidt skeptisk, for hvad skal man med Matri, når Pazzini snart vender tilbage? De to spillere minder meget om hinanden.
Omvendt var Juve-fans også skeptiske, da Juve hentede Matri i Cagliari i sin tid for et endnu højere beløb (mener det var 18 mio? hæng mig dog ikke op på det, gider ikke lige lede efter beløbet nu...). Men Matri gjorde det jo sådan set udmærket i Juventus, scorede omkring de 10 mål i alle tre sæsoner han fik i Juve. Ikke en topscorertype, men dog en som scorer en del mål og er udmærket at have som indhopper. Og de ca. ti mål pr. sæson skal ses i lyset af, at han for det meste langt fra har spillet alle kampe. Men måske 2/3 eller kun 1/2 af dem. Så får han chancen som fast mand, kan han såmænd godt score 13-15 mål på en sæson. Ikke at jeg tror han bliver fast i Milan, men det siger jeg bare for at illustrere at han såmænd ikke mangler målnæse.
Derudover er Matri faktisk en ganske sympatisk fyr, der giver sig 100% for holdet og kender sin plads, brokker sig ikke i pressen f.eks. Og så er han faktisk Milan-fan inderst inde, hvilket han aldrig har lagt skjul på, heller ikke mens han spillede for Juve (hvilket tjener ham til ære, at han ikke har forsøgt at bluffe om den slags).
Hvorom alting er forstår jeg dog ikke, at Milan bruger penge på en ekstra angriber, da jeg mener at angrebet i forvejen har ganske høj kvalitet. Brug dog pengene på forsvaret og midtbanen, det er der man halter efter Juve og Napoli. Ikke i angrebet, hvor man er mindst på samme niveau som dem. Og skulle man endelig hente en angriber, kunne man have hentet et ungt talent for færre penge.
Men hvis nogen tvivler på Matris målnæse, så er her hans scoringsstatistik i Serie A for Cagliari og Juventus de sidste fire sæsoner:
2009-2010: 13 mål i 38 kampe
2010-2011: 20 mål i 38 kampe (11 mål for Cagliari, 9 for Juve)
2011-2012: 10 mål i 31 kampe
2012-2013: 8 mål i 22 kampe
Mål i alt de seneste fire sæsoner: 51 mål i 129 kampe.
Mandens scoringssnit er altså ganske pænt...det skal dog siges, at det aldrig er de manglende mål, folk har brokket sig over hos Matri. Men mere hans begrænsede tekniske kvaliteter. Han er lidt en Inzaghi-type, der er meget skarp foran mål, men ikke er særligt god i det opbyggende spil. Og da Conte gerne vil have angribere, der også deltager i det opbyggende spil, har han haft svært ved at blive fast i Juve. I forhold til Inzaghi er han måske lige knapt så kynisk og skarp, men til gengæld render han ikke i off side hele tiden!