Snak

Personligt har jeg det med professionel fodbold som jeg har det med leverpostej. Jeg elsker det, men jeg vil ikke tænke på hvordan det bliver lavet.

Jeg kan virkelig godt lide din analogi, men fodbold har, historisk set, været forankret i en (lokal) identitet som kommer til udtryk igennem alsidige kulturelle former. Og dens forankring har naturligvis også produceret sådanne tilhørsforhold jf. arbejderklub eller plasticklub, Rød eller Blå, Katolikker eller Protestanter osv. Dette var fx. Mussolini særligt klar over.

Myter og helgener opstår i specifikke kontekster og er et produkt af en række omstændigheder, det på trods af at en klub, som i vores tilfælde, er startet som en cricket-klub af en flok kulturelle barbarer (læs:englændere).

Det moderne hagiografiske narrativ er jo ret beset fodboldspilleren.

Fodbolden er blevet til en vare; den er blevet kommercialiseret til et produkt inden for de sidste 30-40 år, og ikke vice versa. Derfor er det også med underlig smag i munden, når nye fremmede ejere overtager klub for det er jo ikke bare leverpostej. Firmaer - uagtet om de har en kæmpe aktie i vores hverdag - er jo sjældent forankret i noget kulturelt. Der kan findes eksempler på folk i Atlanta som elsker Coca-Cola fordi brandet opstod der eller Pittsburgh og Heinz, men det er de færreste som kæder en lang række af historiske og kulturelle identitetsmarkører op på et produkt (ikke underholdningsprodukt). Og nej, det tror jeg heller ikke fiat-fabrikanterne fra Torino heller ikke er.

Vi skal for alt i verden ikke ejes af nogen, der også har ejerskab i andre europæiske klubber.

Det er i lige nu.

@obl
Jeg mener godt man kan adskille ejerskab og klub. Eller, det har jeg i hvert fald lært mig selv.

I mit univers behøver man ikke forholde sig til Paolo Maldini og Sandro Tonali i samme kontekst som Gordon Singer eller Rishi Kapoor.

Jeg dyrker selvfølgelig også legenderne og myterne og der er noget specielt ved at se en spiller som Calabria løbe på banen og endda være anfører.

Og jeg kan sagtens nyde det uden at tænke på hvem der sidder på aktiemajoriteten.

Rosso:

Jeg tror de fleste supporterer sagtens kan skelne mellem ejere og trup, det gør jeg selv i hvert fald. Min pointe var at det er en anderledes proces, når en identitetsmarkør som en fodboldklub bliver hyper-kommodificeret i form af et global brand.

Det er der ikke noget i vejen med, faktisk har Milanistas skreget på det siden Berlusconi solgte klubben, men derfor tror jeg stadig der opstår en vis uro når nye ejere kommer til.

Fodbolden har ændret sig radikalt siden 90´erne og forandring medfører altid en vis usikkerhed, hvilket højst sandsynligt bunder i, at der har været talrige eksempler på at klubhistorie- og identitet, er blevet ofret på kommercialiseringens alter.

Endnu engang ser jeg dum ud efter en udtalelse.

For meget tyder på, at RedBird Capital rent faktisk er en reel mulighed som ny ejer.

Øv i så fald.

Hvorfor?

Det er ikke mit indtryk, at amerikanere er villige til at kaste så mange penge efter fodboldklubber som f.eks. Investcorp. Sidstnævnte virker meget engagerede og har som mål at bygge nyt stadion hurtigst muligt.

Elliot har gjort det godt, men de har holdt godt på pengene.

Sidstnævnte virker meget engagerede og har som mål at bygge nyt stadion hurtigst muligt.

Mit bedste bud er, at en ny ejer (uanfægtet hvem det er) vil i gang stadion a.s.a.p.

Det er nøglen til at øge indtægterne markant og det er en central del af udviklingsplanen i klubben.

Elliot har gjort det godt, men de har holdt godt på pengene.

I hvilken sammenhæng har du oplevet dette?

I hvilken sammenhæng har du oplevet dette?

Jeg forventer, at vi med Investcorp kommer til at se signings omkring 40-50 mio. euro for én spiller.

Elliot har selvfølgelig haft øje for økonomien, og det skal de have ros for. I tilfælde af at de også ejer Milan de kommende år tror jeg ikke, at de vil spendere den slags penge, som Investcorp kommer til.