Snak

Mere indhold efter annoncen
Han er, efter min mening, blandt de absolut bedste offensive backs i verden.


Theo er helt på samme niveau med TAA, Andy Robertson og Cancelo - både det spillemæssige og output ift. mål og assist.

Dertil er han vokset enormt defensivt, hvor han laver langt færre fejl end bare sidste sæson. Dette er selvfølgelig også medvirkende til, at vi næsten ikke lukker mål ind.

Vores defensiv ser faktisk så stærk ud, at jeg efterhånden synes, at Botman-transferen kan give udfordringer. Jeg er med på, at vi skal have en bred trup til alle turneringer, men ville være enormt ked af at bænke Kalulu eller rykke ham på backen.

Milan har lukket 2 mål ind de sidste 10 kampe. Kun tabt 1 Serie A-kamp nogensinde, hvor Kalulu har spillet 90 min - skandalekampen mod Spezia. Kun tabt 1 kamp med Tomori i 21/22.

Det er helt vanvittigt, med tanke på, at Kalulu aldrig har spillet regelmæssigt førsteholdsfodbold før og Tomori kun begrænset førsteholdsfodbold på højeste niveau.
Forza Milan!
Har du skrevet dit indlæg på bold.dk/mobil, paolomaldini?

Dit indlæg fremgår ikke af oversigten, men først når jeg klikker mig ind på tråden.

Jeg er enig omkring Botman. Vil det måske være bedre at forlænge med Romagnoli og fortsætte med de fem inklusiv Gabbia, som vi allerede har og bruge pengene offensivt i stedet? Defensiven halter ingenlunde.

Jeg siger ikke, at Kalulu og Tomori skal være fast makkerpar, men når Kjær måske er tilbage efter sommerferien, kan han forhåbentligt spille nogle kampe.
https://football-italia.net/milan-set-sights-on-brekalo/

Jeg håber, vi signer ham her. Han koster næppe alverden, men har imponeret mig for Torino. Han går næppe an som starter, men som breddespiller til enten en kant eller 10´eren tror jeg på, han vil være en forstærkning.
Hvis Romagnoli, som rapporteret, tygger på et tilbud til €3m om året, skal vi da selvsagt beholde ham.
Kalulu/Tomori konstallationen er ret interessant og i Tassotti har også givet sit besyv med. Med den fart vores to midtstoppere har kan vi tillade os et mere risikabelt spil, men hvis primære mål er at føre til overtalssituationer, som vi senest så mod Atalanta hvor Tomori pludselig modtog en bold oppe på kanten af feltet.

Det gør at vi angriber fra flere forskellige positioner og vi er flydende på mange positioner.

Hvis man skelner lidt ude i Europa og de trends som rører sig, ser man blandt andet også Ajax have en lignende tilgang til forsvar, hvor Timber og Martinez som ikke er prototypen på en tung og stærk stopper, men hurtigere og teknisk dygtigere. Det er også den vej jeg tror fodbolden drejer hen imod, og i det regi ser jeg Milan som en slags first-movere i italiensk kontekst.

Der er selvfølgelig en konsekvens som vi så da Zapata kom ind, det er svært at gå på kroppen af de store brød og vores forsvar ville nok også have en røvfuld problemer mod typer som ham og Lukaku.

Desuden, noget som de danske kommentatorer også italesatte, så var der et hurtigt klip hvor Pioli var ude hos en assistent og kigge film på en ipad. Det er der selvsagt mange som gør, men ikke desto mindre, bevidner det sammen med ovenstående at vi har et team som er ekstremt nysgerrige og er med på de nyeste udviklinger i fodbold. Med tyk streg under team, for selvom Pioli personificerer taktikken, så et setup med en række åbenlyse kompetente kræfter.

"Old Lull Bee"
Mere indhold efter annoncen
Annonce
...ser man blandt andet også Ajax have en lignende tilgang til forsvar, hvor Timber og Martinez som ikke er prototypen på en tung og stærk stopper...

Man skal nok lige have med, at Ajax jo ikke fast spiller med to små hurtige stoppere. Både Blind og Perr Schuurs spiller flittigt i forsvaret og man fornærmer næppe nogen ved at påstå, at deres forcer ikke just ligger i deres speed.

Men hvis man fast spiller med enten Tomori eller Kalulu, kan man helt klart tillade sig, at rykke backkæden længere frem.

Og i kampe hvor modstanderne står meget lavt, synes jeg klart det er et spændende aspekt, at smide en CB længere frem.

Dette i øvrigt noget jeg synes Inter har været ret skarpe til - navnlig med Bastoni der til tider nærmest bliver en ekstra wingback.

I det hele taget synes jeg det er interessant hvordan mange roller/positioner udvikler sig.

Vi har jo også her i tråden talt og skrevet meget om 9eren og dennes rolle som link-up spiller og chanceskaber.
Ja, Schuurs er blevet spillet og med sine +190 CM bliver mit postulat måske en smule fortegnet, men ikke desto mindre har Martinez´ omskoling været en borderline genistreg. Jeg er heller ikke begejstret for ultradogmatisk praksis og jo mere alsidig vi kan være jo bedre. Botman vil fx tilføje dette.

I lyset af vores taktiske impermanens bliver det også interessant om vi henter en profil som er den du efterlyser, Rosso, det er jeg ikke helt sikker på. Men spændende.

I forhold til potentielt ejerskifte er jeg ambivalent. På den ene side vil man gerne have at der er styr på sagerne, og det vil Elliott tilsyneladende også. Det er godt. På den anden side bliver man lige mindet om at klubben er til salg og uagtet hvem der er køberen må man forvente at de nye ejere i en eller anden udstrækning vil sætte sit eget præg. En form for "nu gik det jo lige så godt" og så kommer de usikkerheder tittende frem fra busken.

Jeg er desuden også en smule træt af at skulle sætte sig ind i en organisations strukturer og ejerskab, for at bedømme hvorvidt de er for fede. Lidt ligesom en konfirmation: man vil bare gerne have det overstået.
"Old Lull Bee"
@obl
Mit indlæg var ikke et forsøg på at skyde din pointe ned. Jeg synes det er en ret interessant tendens og Ajax er et spændende sted at kigge hen.

Her var Guardiola jo også (igen) forud for din tid, da han opfandt Mascherano (på 1,74) som CB.

Som du skriver, er det også fint med taktiske alternativer.

Der er virkelig mange spændende aspekter og jeg glæder mig til at se hvad næste sæson byder på.

Som jeg har skrevet flere gange før, gad jeg virkelig godt se en treback-kæde, for at frigive Theo.

Og i lyset af ovenståendende, kunne det være spændene, at se Calabria som bred CB.
Jeg tog det heller ikke som en kritik, men en påmindelse om at være stringent og præcis når man fremfører en påstand. At udelade Schuurs som har fået en del kampe, kan anskues som cherry-picking.

Uanset er Theo blevet ofret en smule på det taktiske alter. Om det er Kessie, Tonali eller Messias der er årsagen, er han langt bedre i det offensive end det defensive og det på trods af at han har bygget på rent fefensivt.
"Old Lull Bee"
https://football-italia.net/redbird-agree-e1-3-billion-deal-for-milan/

Jeg ved ikke rigtig. Kan de køre videre i Elliots spor, så er det fint. Jeg havde nok foretrukket araberne fra et transfermæssigt synspunkt, da det er min fornemmelse, at pengene sidder løsere i det hos dem end hos amerikanerne.
Annonce