Snak

Mere indhold efter annoncen
Så det nye stadion skal ikke ligge der, hvor San Siro ligger? Sådan forstod jeg det ellers. Dog fedt hvis det endelig går fremad.
Stadion ventes i øvrigt at indbringe de to klubber €120m årligt. Vel at mærke uden at medregne kampindtægter.
@martinovic
Det har hele tiden været planen, at det nye stadion skulle bygges ved siden af San Siro.

I det oprindelige oplæg, ville en del af den oprindelige struktur dog blive bevaret.

Men det ville gøre, at ratio for bebyggelse og rekreative området, ikke ville passe med kravene.

Derfor har man i dette endelige prospekt, besluttet helt at jævne San Siro.

Desuden har der været meget snak om en væsentlig forøgelse af konstruktionsprisen, men det forventes, at omkostningerne kun er øget med €96m, hvilket må siges, at været ret beskedent alt taget i betragtning.

Om det holder, er selvfølgelig en anden snak.
Hvor stort bliver det nye stadion?

Og kommer vi stadig til at dele det med Inter?
Kapaciteten bliver 60.000, hvilket selvfølgelig er en væsentlig nedgradering fra den nuværende kapacitet på San Siro (76.000).

Sidste sæson havde Milan og Inter hhv 44.000 og 45.000 i snit, men tallet snyder pga covid-restriktioner.

I år snitter Milan 72.000 mens Inter ligger på omkring 70.000. Det skal selvfølgelig siges, at vi har haft store kampe mod både Inter og Napoli hjemme. Men selv mod Udinese og Bologna var der +70.000.

Milan har også solgt tæt på 42.000 sæsonkort. Dertil skal medregnes kapacitet allokeret til udebanefans, hvilket ikke efterlader mange billetter til “resten”.

Derfor har jeg meget svært ved at forstå, at kapaciteten bliver begrænset så væsentligt. Det forlød da også, at det alternative projekt i Sesto var planlagt til 70.000.

Og ja, vi skal fortsat dele med Inter.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Mediano har netop udgivet en podcast om Il Capitano.

https://www.mediano.nu/oversigt/2022/9/15/fodboldens-kongerkke-afsnit-5
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Tak for en god forklaring på stadion.

Helt skørt hvis man går ned på 60.000. Skulle hellere gå op på 80.000. Med 60.000 bliver billetterne for alle de fans som kun rejser ned for at se én kamp om året jo endnu dyrere.
Jeg skal lige tilføje, at der åbenbart er lidt forvirring omkring hvorvidt det er 60.000 eller 65.000.

Men ja, 80.000 som er den nuværende kapacitet på San Siro uden begrænsninger, ville give bedre mening.
Jeg synes 60.000 lyder okay. Til de største kampe er der naturligvis kæmpe efterspørgsel, men generelt er det vel fornuftigt nok med langt færre tomme pladser når Spezia, Lecce, Monza, Cremonese eller Empoli kommer på besøg. I kan trøste jer med at i trods alt ikke går full retard ligesom Juventus der kun har plads til 41.000.
Forza Napoli Sempre!
@tr
Det er selvfølgelig lidt svært at vurdere, baseret på sidste sæson.

I de fire hjemmekampe der blev spillet i april og maj (Bologna, Genoa, Fiorentina og Atalanta), hvor der ikke var restriktioner, var tilskuertallet mellem 68.136 or 73.304 (kun Bologna-kampen havde under 70.000). Her skal man selvfølgelig også have med, at Milan lå godt med omkring mesterskabet, hvilket naturligt må trække flere tilskuere.

I dag udgør de to curvaer ca. 20% af den samlede kapacitet. Med andre ord, efterlader det ca. 52.000 pladser til hjemmeholdet (baseret på 65.000). Der kan selvfølgelig også være situationer, hvor hjemmeholdets tilhængere får dele af endetribunerne.

Inter har 40.000 sæsonkortholdere og Milan godt 42.000. Under alle omstændigheder, giver det et relativt begrænset udbud til dem uden sæsonkort.

Hvad angår Juves stadion, så handler det jo om, at de generelt ikke har mange fans på lægterne. Delle Alpi havde kapacitet til 69.000, men det var meget sjældent, at de nåede derop.

Selv før covid, havde de et snit på omkring 39.000, så kapaciteten er formentlig rimelig passende. De kunne dog givetvis sælge flere billetter til de store kampe.
Annonce