Snak

Mere indhold efter annoncen
Maldini fik prisen som årets sportsdirektør i sidste sæson, men jeg er ikke imponeret over hans evner til at forlænge kontrakterne med spillerne. Leao skal vi vente på til efter VM. Bennacer er ikke til VM, så hvorfor Maldini endnu ikke har fået en forlængelse i hus med ham, må stå i det uvisse. Det vil dog være typisk, hvis vi går glip af endnu en forlængelse med en profil, fordi klubben ikke kan få snøvlet sig færdige. Der burde intet være til hinder for at give Bennacer de ønskede 4 / 4,5 mio. netto frem til 2027.
Det kunne være interessant at høre hvilken præmis du bygger din kritik på.

Hvorfor tænker du forlængelserne ikke er kommet i hus og hvad har Maldini (og Massara) gjort forkert? Herunder, hvad skulle de have gjort i stedet?
At der endnu ikke er forlænget med Bennacer. Tidspunktet er plausibelt, inden vi rammer januar. Jeg ved ikke, hvad der ventes på, med mindre Bennacer vil prøve noget nyt.
At der ikke er forlænget er vel blot en simpel konstatering (?)

Men bagved må der være en årsag med mindre a) at Maldini og Massara bare er luddovne og ikke har fået det gjort eller b) at Bennacer, som du skriver, vil noget andet.

Man kan vel tillade sig at antage, at det ikke handler om at Maldini og Massara ikke forholder sig til sagen, og at der nok er et gap mellem hvad klubben har forestillet sig at betale og det Bennacer ønsker/kræver.

En oplagt udfordring omkring forlængelsen med Bennacer er, at han ikke går under growth decree reglerne, hvorfor bruttoomkostningen for klubben bliver markant.

Bennacer er selvfølgelig en nøglespiller og klubben bør, efter min ydmyge mening, også strække sig langt.

Men man må omvendt acceptere, at økonomien i Milan fortsat er skrøbelig, i hvert fald ift FFP. Og dertil kommer, at man også står overfor en besværlig og potentielt meget dyr forlængelse med Leao.

Derfor er spørgsmålet hvad kritikken mere specifikt går på.

Er det at d´herrer ikke har har føjet Bennacer og dennes agent, med den mulige konsekvens, at klubben kan komme i problemer med FFP? I parentes bemærket, skal Maldini og Massara selvsagt også have grønt lys fra ejerne til at øge omkostningsniveauet væsentligt.

Eller er det at man ikke har prioriteret en forlængelse med Bennacer over andre spillere (fx Leao), med den risiko, at der ikke kan findes plads i budgettet til disse forlængelser?

For the record, er det ikke for at udfordre din holdning. Jeg synes bare kritikken savner noget substans og ikke mindst en holdning til hvad der skulle være gjort i stedet.

En forlængelse af en kontrakt har jo, mindst, to parter som skal blive enige, hvis en aftale skal indgås.
Jeg håber, Bennacer skeler til Kessie. Græsset er ikke altid grønnere på den anden side.

Vil Bennacer noget andet, bør han sælges og det senest til sommer. Det samme med Leao. Bennacer er blandt klubbens tre vigtigste spillere ud over Leao og Theo efter min mening. Han fortjener at få en løn på de 4-5 mio. euro. Skal vi op i eliten, kan vi ikke blive med at tilbyde vores profiler en slags mindsteløn. Leao og Bennacers nuværende kontrakter er på sølle 1,5 mio. euro netto.

Vi får langt mere værdi i at forlænge med Bennacer til f.eks. 4,5 mio. euro netto end give 3 x 1,5 mio. euro netto til Pobega, Krunic og Vranckx.

Jeg vil foretrække at forlænge med Bennacer og så sælge Leao til 100+ mio. euro end sælge Bennacer til måske 40 mio. euro og forlænge med Leao til en vanvittig hyre.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Skal vi op i eliten, kan vi ikke blive med at tilbyde vores profiler en slags mindsteløn.

Altså, vi er jeg nødvendigvis nødsaget til at tegne indenfor stregerne ift FFP.

Milans økonomi matcher ikke et europæisk topholds og dermed er der også en logik i, at vi ikke kan tilbyde samme lønniveau.

At Bennacer, Leao m.fl. med rette kan forlange en topløn, kan de færreste vel være uenige i.
Men som arbejdsgiver skal man jo også have de økonomiske rammer til at honorere det.

Jeg vil foretrække at forlænge med Bennacer og så sælge Leao til 100+ mio. euro end sælge Bennacer til måske 40 mio. euro og forlænge med Leao til en vanvittig hyre.

Det synes jeg absolut er et gyldigt argument. Det kan meget vel gå hen og blive den pragmatiske løsning at sælge Leao.

Og hvis substansen i din kritik er, at man skal satse alt på at forlænge med Bennacer og tage chancen ift andre forlængelser (heriblandt Leao), forstår jeg hvorfor du er kritisk.

Personligt er jeg ikke enig, men det er sådan set ligegyldigt.
Horta har åbenbart overhalet Leao som andetvalg på venstre kant. Synd for Leao, men set med Milan-briller er det ikke tosset. Så får han ikke vist sig frem og en forlængelse virker mere sandsynlig til trods.
Han fik 5 minutter og fik scoret et flot mål. God jinx.
Skal man tro på Scaroni, så virker det til at Inter og Milan snart tager en beslutning om at fortsætte eller ej på San Siro. Efter den offentlige debat blev overstået og afleveret til kommunen, som så har ca. 60 dage til at komme tilbage til klubberne med et svar på om der skal ske ændringer til projektet.

Her var Scaroni ganske klar, at man kun vil acceptere "feasible change requests" til det projekt man har indleveret. Hvis det bliver for store krav så rykker man videre og har flere områder i spil - ikke kun Sesto. Og der hvor man kan komme i gang hurtigst ville man vælge.

Spændende, at han også fastlog at en kapacitet kommer til at være mellem 65.000 og 70.000, som han slog fast er ret tæt på de 75.000 på San Siro.

Kommunen bør have deres beslutning klar ca. 18. januar.
Godt med handlekraftige personer. Kommunen er nødt til at få noget modspil, så de ikke igen sylter sagen.
Annonce